fbpx
Catago Equestrian,  PEEK 2020,  Spring

Hestevelvære, -velfærd og awareness 🧸 #12 – @camillawitte

Hesten vælger ikke selv, og derfor er det et fælles ansvar at sikre, at hestens velfærd altid kommer i første række. Men hvordan defineres det om det er velfærd eller blot velvære. Og hvor meget skal vores awareness egentlig fokusere på i forhold til vores hold af heste. Det vil jeg forsøge at sætte nogle ord på i dette indlæg.

Primært – velfærd

Jeg tager mit udgangspunkt i “Lov om hold af heste” (link lagt til guiden), som har været gældende siden 1. januar 2008. Loven indeholder skærpede krav til dyrevelfærd i forhold til system og management i dagligdagen, staldfaciliteter, foldfaciliteter samt øget bevågenhed fra EU, fagforbund, miløforbund mv. Herunder kommer de vigtigste headlines fra loven inkl lidt uddybende kommentar fra Seges:

🐴 Alle heste skal ansvarsforsikres

🐴 Daglig motion af hesten

🐎 Heste skal i mindst 2 timer 5 dage om ugen motioneres eller gives fri bevægelse på fold.

🐎 Når plage, der er fra 1 til 2 år gamle, er på fold, skal de på fold sammen med artsfæller.

🐎 Føl og plage skal, indtil de er 1 år gamle, på fold sammen med artsfæller i mindst 2 timer 5 dage om ugen. Dette kan dog fraviges i kortere perioder med træning.

🐎 Der kan fraviges, hvis veterinære eller ekstreme vejrmæssige forhold taler afgørende herfor.

🐴 Øget krav til foder, vand og tilsyn

🐎 Hestes foderration skal indeholde tilstrækkeligt strukturfoder.

🐎 Heste skal have fri adgang til frisk drikkevand.

🏇🏻 Gælder ikke ved kortere ophold på fold indtil 4 timer.

🐎 Enhver, der holder hest, skal sørge for, at hesten tilses mindst én gang om dagen.

🐎 Enhver, der erhvervsmæssigt holder hest, skal sørge for, at hesteholdet tilses af en dyrlæge mindst én gang årligt. I dyrlægens tilsyn skal indgå en vurdering af, om hesteholdet er i overensstemmelse med reglerne i denne lov

🐴 Krav til oplæring, trænning og uddannelse

🐎 Enhver, der holder hest, skal sørge for, at hesten i en tidlig alder oplæres til at blive håndteret.

🏇🏻 Oplæring, træning og brug af heste skal være tilpasset hestenes alder og deres fysiske og psykiske kapacitet, så de beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

🐎 Gælder dog ikke hestepopulationer, der lever delvis vildt i særligt afgrænsede områder.

🐴 Krav til beskæring og mærkning

🐎 Beskæring eller anlæggelse af beslag på heste skal ske efter behov.

🐴 Krav til isolering af syge heste

🐎 I tilfælde af sygdom eller tilskadekomst skal den ansvarlige for hesteholdet sikre, at hesten om fornødent isoleres, og at pleje iværksættes. Ved alvorlig lidelse, eller hvis hesten ikke hurtigt bedres, skal en dyrlæge straks tilkaldes.

🐴 Forbud mod spiltove

🐎 Heste kan dog opbindes i op til 2 timer under tilsyn, såfremt formålet er at lære hesten at stå opbundet uden tilsyn.

🐴 Sikkerhedskrav og ventilation

🐎 Luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ luftfugtighed og koncentration af luftarter skal holdes på et niveau, som ikke er skadeligt for hestene. Stalden skal have mekanisk eller naturlig ventilation, som sikrer et tilstrækkeligt luftskifte.

🐴 Krav til gulve

🐎 Gulvet i stalden og boksen skal være jævnt og ikke glat. Gulvet skal være konstrueret således, at hestene ikke kommer til skade eller udsættes for lidelse.

🐎 Lejearealet skal være bekvemt, rent og passende drænet, og der skal i passende omfang udlægges strøelse.

🐎 Ved løsdrift skal hestene have adgang til et velstrøet, tørt leje på mindst 80 pct. af gulvarealet.

🐴 Øget krav til foldarealer

🐎 For ethvert hestehold skal der være adgang til en fold. Folden skal have et areal på mindst 800 m2, hvoraf den korteste side skal være mindst 20 m.

🐎 Benyttes folden af mere end fire heste på samme tid, forøges det angivne arealkrav med 200 m2 pr. hest.

🐎 En fold af minimumsstørrelse, må ikke benyttes af mere end i alt 20 heste på et døgn

🐴 Krav til boksareal og højde

🐎 Ved opstaldning enkeltvis i boks skal gulvarealet være mindst (1,7 x hestens stangmål)2, og den korteste side af boksen skal være mindst 1,7 x hestens stangmål.

🐎 Loftshøjden i stalden skal være mindst hestens stangmål plus 75 cm i frihøjde over eventuel strøelse. For en hest med et stangmål på 1,85 m og derover kan loftshøjden dog være 2,60 m i frihøjde over eventuel strøelse.

🐴 Arealkrav til løsdrift og folingsbokse

🐎 Ved løsdrift skal gulvarealet opfylde følgende arealkrav: For de første fire heste skal der være mindst (2,0 x hestens stangmål)2 pr. hest.

🏇🏻 For hver yderligere hest skal der være mindst (1,7 x hestens stangmål)2 pr. hest.

🐎 Foling under opstaldning skal ske i folingsboks.

🏇🏻 Gulvarealet i folingsboksen skal være mindst (2,0 x hoppens stangmål)2, og den korteste side af boksen skal være mindst 1,7 x hoppens stangmål.

Derfor vil jeg mene at god hestevelfærd er også at sikre at man har kyndig hjælp, det være sig både dyrlæge, smed, træner, behandler eller andre 🤓 Så man både passer og træner sin hest bedst og lovmæssigt korrekt. Det at jeg har nogen på sidelinjen til at vejlede mig gør en rigtig stor forskel for mig, og jeg tror forskellen betyder endnu mere for hesten 😇

Sekundært – velvære

Vi har sååå mange muligheder for at gøre gode ting for vores små poniies. At det næsten er det man kan købe sig helt og aldeles fattig i, lige for uden alt tilskudfoderet 😉 Jeg lister lige en masse som både er velvære og wellnessydelser og produkter.

  • Aquatræning
  • Solarie
  • Koldvandsspa
  • Vibrationsbånd
  • Svømning
  • Infrared – fx. Fir-Tech
  • Fysioterapi
  • Kiropraktik
  • Massage
  • Bemer Vet
  • Lysterapi – fx. Equine LTS
  • Elektroterapi

Selv er de ting jeg benytter fysioterapi samt Catago Fir-Tech produkter. Fysioterapien har jeg tidligere skrevet lidt om, jeg benytter Charlotte fra eqphysio.dk som er uddannet fysioterapeut til både human ‘n’ horses 😉 Hun er knalddygtig og virkelig ro omkring hestene. Hun er klart anbefalesværdig! 💪🏻

Catago Fir-Tech benytter jeg under ridning. Jeg har både underlag, lændedækken, gamacher og hut. Og jeg må sige at jeg faktisk mærker en forskel på Røverdatteren. Især hutten, som hjælper på hendes spændninger bag ørerne og øvre nakke. Lændetæppet får hun på mens jeg strigler og jeg synes jeg kan mærke hun hurtigere i opvarmningen kan give sig. Så jeg er bare kæmpe fan. Og så er det jo bonus det ser så mega godt ud samtidig med at det er funktionelt 💫

Derudover så overvejer jeg kraftigt at se hvad lysterapi og elektroterapi kan gøre. Jeg har hørt meget godt om det, men lige nu synes jeg faktisk at Ronja fungere rigtig godt – så lige nu kører jeg less is more & don’t try to fix something that isn’t broken 💋

Awareness

Awareness betyder bevidsthed. Det beskrives som tilstanden af ​​at være bevidst om noget. Mere specifikt er det evnen til direkte at kende og opfatte, føle eller være opmærksom på begivenheder. En anden definition beskriver det som en tilstand, hvor et emne er opmærksom på nogle oplysninger, når disse oplysninger er direkte tilgængelige for at bringe i retningen af en bred vifte af adfærdsmæssige handlinger. Derfor er awareness vigtig når vi snakker hestevelfærd og -wellness. Vi skal være bevidste om hvad vi gør og hvorfor i relation til hvilke problemstillinger vi ser hos vores heste. Det var alt fra min lige nu.

Vi ses! XoXo

Camilla Witte

Tidligere indlæg:

fb-share-icon

Hej alle, jeg er en 28 år gammel. Springrytter og bosat i Aarhus. Udover at være en inkarneret hestepige, der bruger alt min tid på hest, så læser jeg en Kandidat i sygepleje på linjen avanceret klinisk ekspertise på Aarhus Universitet og er færdig i Juni 2021. Sideløbende arbejder jeg som sygeplejerske i akutmodtagelsen i Skejby og på hjerte sengeafsnittet i Herning som vikar. Hesten jeg primært bruger min tid på, er min galme konkurrencehest Le'Anna, som jeg har købt tilbage dec. 2020. Hun er 18 år og Dansk Varmblod efter Leandro og med Royal Z II som morfar. Jeg deltager i PEEK 2020, og håber du har lyst til at følge med - vi ses! :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *