fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2020,  Spring

💔Livet er unfair💔

Titlen på indlægget sætter stemning for dagens indlæg. Det hele ser sort ud lige nu. Alle mål tog drømme for 2020 og 2021 er blevet sparket gevaldigt til hjørne. Alt dette på grund af jeg i går fik en kæmpe mavepuster, og jeg er stadig en smule rystet.
At mærke noget er galt

Jeg kunne mærke, at der var noget galt da jeg for 1,5 uge siden red som en hver anden onsdag. Domino sagde fra og ville ikke gå frem ad. Det ligner ham ikke. På trods af, at dressur ikke er favorit-diciplinen, plejer han stadig at søge frem. Med det samme vidste jeg, at der var noget galt. Domino var ikke sig selv og han havde ikke samme gnist i øjnene. Jeg var helt knust. Endelig var vi igang igen og vi var næsten i topform, også bliver sat tilbage til start med en udefinerbar halthed.

Dyrlægebesøget

Vi fulgte voBillede af hævelsen på Dominos forbenres mavefornemmelse (som jeg også skriver om i indlægget: Lyt til din mavefornemmelse) og hev med det samme fat i dyrlægerne fra Højgaard. Vi skulle have udredt og defineret den halthed vi havde fundet. Dog var der lang ventetid før de kunne komme til vores område. Så i 1,5 uge hed det ingen ridning for Domino, mens vi kun kunne gå og vente på at dagen kom. I går torsdag var så dagen det skete. Højgaard kom, og ganske rigtig var der en skade. Desværre havde Domino hævelser samt fiberskader i støttebåndet til den dybe bøjesene. Det lyder meget fancy, men kort sagt betyder det et dyrlægeforløb på 3-6 måneder. Alt dette på grund af en lille bule på højre forben, som forudsager en halv grads halthed! Det lyder helt vanvittigt. Dog er det en skade som er almindelig, og dermed har Domino en god prognose. Hvis alt går vel (7-9-13) vil han ikke have nogle men og kan fortsætte sit liv som springhest uden problemer. Dog betyder dette lange måneder uden ridning, og ikke mindst mange måneder uden springning. Det var et slag i maven som jeg endnu ikke helt er kommet mig over.

Der er også en dag i morgen

Det hele er lidt noget pis – det er der vist ikke nogen tvivl om. Dog skal vi huske, at der også er en dag i morgen. Ja, det er ikke fedt at skulle deale med en skade. Men det betyder ikke man skal give op. For Domino har stadig brug for, at vi sammen skal igennem den her skade. Og vi skal jo igennem den her skade. Det er der jo ikke nogen tvivl om. Det bliver bare en anderledes afslutning på 2020 end forventet. Det bliver med sygefold og trækture, men vi får det bedste ud af det. Det skal der ikke herske tvivl om! 

Hvis man skal se det på den lyse side, er det en utrolig god begrundelse for at omsætte opsparingen i Fir-Tech produkter.

Nu er vi ekvipagen med en skade, og det skal vi lige vænne os til. Det har jeg heldigvis aldrig prøvet før. Men der ingen tvivl om, at i ikke slipper for mig og mine PEEK-indlæg. Jeg vil blive ved med at blogge min hverdag. I slipper ikke for mig endnu!

Tusind tak fordi i læste med!

Domino & Clara 

fb-share-icon

Halløj! Mit navn er Clara Storm, og jeg er 18 år og har min daglig gang i 3.g på Horsens Gymnasium. Jeg er springrytter helt ind til benet, og det vil jeg for altid være. Min partner in crime er springhesten Domino, som er en 12-årig KWPN vallak. Jeg vil tage jer med ind bag facaden i både medgang og modgang, for ikke alt er lige let når man er hesteejer! Jeg håber i vil følge med på vores PEEK-eventyr!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *