fbpx
Catago Equestrian,  PEEK 2020,  Spring

📖Dominos historie📖

I læser jo mest disse indlæg for at høre om de firbenet venner, derfor vil jeg nu give jer et indblik i Dominos livshistorie!
Fortid
Billede fra tidligere ejer til stævn i Holland

Domino er en 12 årig vallak. Han er af “racen” KWPN, hollandsk varmblod, som faktisk ikke er en race, men et avlsforbund ligesom dansk varmblod. Han har derfor tilbragt de første næsten 12 år af hans liv i Holland.

I Holland gik han som stævnehest og startede med hans tidligere ejer LB-LA. Han var i to korte perioder udlånt til en svensk international rytter, Sven Peters, som startede ham i internationale klasser optil MB. Domino har altså set lidt af hvert, og han har prøvet en hel masse. Han er altså den perfekte lærerhest, hvis man kigger på hans erfaringsniveau.

2019

Efter 11 år og 10 måneder i Holland blev han hentet til Danmark af en lokalhestehandler. Hestehandler er ofte negativt ladet, dog skal det siges, at hestehandlerne sørgede for gode forhold. Hos hestehandleren nåede Domino kun at være 6 uger, inden vi hentede ham hjem som min nye lærermester. På de 6 uger blev han startet til danske stævner, og fik pudset stævneformen af. 

Hvorfor er Domino unik?

Som start på, hvorfor Domino er unik, vil jeg sige, at Domino er født i den forkerte krop. Domino er en hoppe født i en vallaks krop. Lige så sød, medgørlig og madglad han er, lige så pigesur er han når tingene ikke går hans vej. Han melder altid klart ud med enten hop eller hvin, når ikke jeg rammer afstanden. Det er nu blevet en fast tradition, og man er ikke i tvivl om, hvornår han er utilfreds.

Dog er han jordens største mor-hest. Han har det bedste med, at jeg befinder mig inden for en           overskuelige rækkevidde. Er der andre som får en lille skridttur, forsøger han for det meste bare at stille sig ved mig og blive nusset. Dette passer også med, at han elsker opmærksomhed. Opmærksomhed er næææææsten lige så godt som godbidder. Af den grin har vi også et lille ritual, inden vi lægger trense på. Inden trense kommer på står vi altid 5 minutter, hvor Domino bliver nusset i hovedet, mens han sover på min skulder. Vi kan ikke lægge trense på inden det er sket, så bliver det i hvert fald ikke en god ridetur.

Domino er utrolig mærkelig og meget speciel. Han er ikke en hest, der er nem at gøre sig klog på. Dog kan man ikke andet end at elske ham på trods af hans skørheder. Han er den perfekte hest for mig, for han hjælper mig når jeg fejler – dog får jeg klar besked om, at det var noget lort jeg lavede. Og det er meget betryggende.

Alle heste er unikke, og det her var blot et lille del af Dominos mærkværdige sind!

Tusind tak, fordi du tog dig tid til at læse indlægget!

Domino & Clara

fb-share-icon

Halløj! Mit navn er Clara Storm, og jeg er 18 år og har min daglig gang i 3.g på Horsens Gymnasium. Jeg er springrytter helt ind til benet, og det vil jeg for altid være. Min partner in crime er springhesten Domino, som er en 12-årig KWPN vallak. Jeg vil tage jer med ind bag facaden i både medgang og modgang, for ikke alt er lige let når man er hesteejer! Jeg håber i vil følge med på vores PEEK-eventyr!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *