Den barske sandhed om kemo og manglende kræfter

Brystkræft, kemo og ridning

 

Som det fremgår af mine tidligere indlæg, har jeg haft kræft. Det kom som et kæmpe chok for mig, at jeg kunne blive ramt af sådan en væmmelig sygdom. Det er jo altid kun naboen som bliver ramt eller i hvert fald er det aldrig en selv…. Det var det så desværre i dette tilfælde.

På trods af at det var kræft, var jeg heldig. Ingen spredning og en kræfttype (der findes mange forskellige typer af brystkræft) som lægerne har fuldstændig styr på at behandle. Jeg skulle ikke bekymre mig- de havde helt styr på det. Egentlig var det heller ikke sygdommen, jeg var bange for men behandlingen! Kemo har jeg hørt rigtig mange forfærdelige historier om og det var virkelig skræmmende at sætte sig ned til en sygeplejerske, som lagde et drop med “gift” i, som jeg vidste jeg ville blive dårlig af. Jeg var ikke syg af sygdommen men blev gjort syg af behandlingen. Det var ikke fair!

 

Den første periode med kemo

Planen var 18 uger med kemo – 9 uger med en typer der gives hver uge, og 9 uger med en anden type som gives hver 3. uge.

De første uger gik rimelig nemt. Jeg havde fået besked på at holde mig i form, for bivirkningerne bliver mindre hvis man holder sig aktiv og i god form. Jeg løb min lille rute i skoven 3 gange om ugen men red ikke meget, da jeg på det tidspunkt ikke havde nogen hest. Var ude at prøve en del heste (den historie tror jeg også hellere at jeg må dele en dag), så fik redet lidt og det var befriende at sidde på ryggen af en hest og glemme alt om sygdom. Efter 3 uger måtte jeg dog droppe løbeturene. Trætheden begyndte at komme og jeg havde svært ved at løbe mere end et par minutter ad gangen. Det der med at holde sig i form havde jeg taget lidt for bogstavligt. Kemoen bryder langsomt kroppen ned og man kan ikke holde pulsen oppe. Jeg måtte derfor nøjes med rideturen og fik jo heldigvis også en skøn ny hest i stalden.

 

Spring og terræn

Det var enormt vigtigt for mig, at holde gang i min ridning, så jeg prioriterede min springundervisning og ture i terrænet. Måtte have hjælp til det meste, og hold da op nogle gode staldkammerater og veninder jeg har. De hjalp med at sadle op, rense hove (jeg kunne ikke holde ud at stå med hoved nedad), stod klar med druesukker, snacks og juice til mig, og kørte mig til terræntræning og var der bare for at hjælpe alt hvad de kunne. Jeg kunne ikke tåle at få pulsen ret højt op, før jeg blev dårlig, men min stædighed gjorde at jeg alligevel prøvede. Flere gange resulterede det i at det sortnede for øjnene, på vej hen imod et spring. Ikke den fedeste fornemmelse, så vi måtte nøjes med 3-4 spring ad gangen og så holde nogle gode pauser. På videoen ses det ret tydeligt at jeg er ved at være rimelig træt…

 

 

Halvvejs igennem kemo

Efter de første 9 uger med behandlinger, skulle jeg skifter over til den næste type. Her skulle jeg kun have 3 behandlinger på 9 uger, men til gengæld kunne jeg risikere at blive mere utilpas. Og ja tak, det skal jeg da også lige love for at jeg blev! Jeg vil spare jer for detaljerne, men blot fortælle at jeg ikke kunne tåle den kemotype og kom tilbage på den, jeg fik i første omgang. Her kunne jeg så begynde at ride lidt igen og endda også gå lidt på arbejde.

Efter 18 uger med kemo, var knuden væk. Nu skulle jeg tage en beslutning om, hvilken type operation jeg ønskede at få.

Væk med det hele

Valget stod i mellem en brystbevarende operation og en fjernelse af begge bryster. Der var fordele og ulemper ved begge, men jeg endte med at vælge fjernelse af begge bryster og indsættelse af implantater. Ved at vælge fuld fjernelse af begge bryster, er risikoen for tilbagefald enormt lille.  Jeg ville ikke kunne leve med, at have valgt en brystbevarende operation og en usikker fremtid.

Den 13 juli bliver jeg opereret med stor succes. Det er selvfølgelig nogle meget hårde uge efterfølgende men jeg har det bedre end forventet. Resultatet er blevet såååå fint og ligner nærmest det jeg havde før.

6 uger uden sport

I 6 uger efter operationen, måtte jeg ikke dyrke nogen former for sport og dermed heller ikke ride. Av det var svært! Skimle blev passet og redet af en staldkammerat, så han var klar da jeg også var.

Det er nu 10 uger siden jeg blev opereret, og jeg er i fuld gang med ridningen igen.

I weekenden havde vi et lille klubmesterskab og jeg havde meldt til i en lille 80 cm. Skimle var super dejlig frisk og vi kom fint rundt, med en enkelt bom nede. Det blev sørme også til en 3. plads. Første stævne og første roset.

Puha det var vist nok for denne gang!!!

Næste indlæg skal nok blive lidt hyggeligere 🙂