fbpx
Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2020,  Spring

Ingen sygdom 👍

Ingen sygdom

 

Indtil videre har vi ikke fundet nogen sygdomme hos Skimle. Det er jo fantastisk dejligt at han ikke er syg, men også mega frustrerende at vi ikke har noget at behandle.

I denne uge har vi haft besøg af @dyrlægedamgaard som er dyrlæge og heste kiropraktor. Ham har jeg brugt ved flere lejligheder og han er kanon dygtig og meget behagelig. Skimle var lidt stram i lænden og lidt låst i højre side af bækken og hofte. Anders fik det løsnet godt op og der var stor forskel i Skimles måde at afvikle sine skridt på, efter behandlingen. Efter et par fridage er vi nu startet op med at ride lidt let igen. Vi tager et par uger med hyggeridning, inden vi for alvor begynder at tage fat på den lidt hårdere træning igen.  Vi skal begge finde glæden ved at gå til ridning igen, uden at noget gør ondt.

 

Hestevelfærd

 

En hest der skal præsterer, skal være tilpas og glad for sit arbejde. I mine øjne, skal hesten holdes glad i krop og sind, for at præsterer. Og her kommer hestevelfærden ind. Hesten skal selvfølgelig have mad og drikke, men foldtid med andre heste og afvekslende motion, betyder ligeså meget. Hestefoder er en jungle og her må man vælge det man føler bedst for. Hø eller wrap har dog større betydning og skal altid udgøre den klart største del af hestens foder.

 

 

Mine heste har altid gået på fold og også med andre heste. For mig har det stor betydning at min hest kan komme ud og være social og fri. Om sommeren går de gerne ude fra morgen til aften men her om vinteren bliver det lidt færre timer på folden. Min hest kan både tåle vand og vind, så den kommer ud året rundt ligegyldigt vejret. Selvfølgelig kan der være dage hvor himmel og hav står i et, hvor foldtid bare ikke er muligt.

For at holde hesten frisk i kroppen er der også mange andre forhold der skal dækkes ind. Smed, tandlæge, massage, kiropraktor, Sadelmager og korrekt udstyr, skal alt sammen med i de daglige overvejelser.

 

Military hesten er de gladeste heste

Military heste bliver trænet  i 3 dicipliner hver uge og har derfor en langt mere alsidig træningsuge end fx spring og dressur heste. Min hest går som minimum en skovtur, en dressur time og en springtime hver uge. Der udover bruger vi meget tid på bomarbejde, galoptræning og longe. Nogen gange synes jeg at vi har så meget at træne på, at det bliver svært at nå det hele på en uge, når der også skal være plads til fridage.

Skimle bliver meget skuffet hvis han skal holde helt fri en dag. At blive striglet og få mad er bestemt ikke nok, så vi går ofte en tur eller træner lidt øvelser fra jorden. Øvelser fra jorden er bestemt ikke noget jeg tidligere har brugt tid og krudt på, men hen over sommeren hvor jeg ikke kunne ride, var det en hyggelig måde at være sammen med hesten på. Vi har fået trænet at dreje ind til en skammel, stå stille ved skammel og at gå sidelæns henover en bom. Tænker at det kommer til at hjælpe os på den lange bane, når vi skal i gang med stævnerne.

 

Catago FIR-Tech

 

Catago har lavet en serie produkter med FIR-Tech teknologi, som jeg er meget glad for. Her er indsyet keramiske tråde som øger blodgennemstrømningen i hud og muskler på hesten. Det giver bedre restituering og smidigere muskler.

Jeg bruger både underlag og dækken til hesten, og til mig selv bruge jeg lignede produkter til mit håndled og fingre.

For en del år siden fik jeg konstateret begyndende slidgigt i min tommelfinger og det gør ondt nogen dage og andre dage mærker jeg det ikke. Jeg har fundet frem til at keramiske og magnetiske handsker og håndledsbind, hjælper på smerterne. Jeg kan ligefrem mærke hvordan lettelse kommer strømmende efter 10-15, når jeg har det på. Det er svært at spørge hesten om den også kan mærke det, men med min egen erfaring, er jeg også helt sikker på at det virker på hesten.

 

Lændedækkenet bliver det næste jeg skal investere i

 

Ha det godt til vi ses næste gang ☺️

fb-share-icon

Hej alle. Jeg hedder Maria, er 38 år og bor i Odense. Jeg arbejder som konditor hos Odense marcipan og har den skønneste 5 års vallak - Rocashino S.B. I daglige tale hedder han blot Skimle Bimle. Han er efter Volstrups Cash og har Rockland som morfar. Min tidligere hest - Sir. Malibu red jeg lidt CNC100 (military) på og Skimle skulle gerne komme op og gå de lidt større military klasser, når vi er klar til det

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *