fbpx
Dressur,  PEEK 2020

5 gode tips til bedre kommunikation med din (nervøse) hest

Hej, jeg hedder Anne Søndergaard,  og det er mig som er inde i Rockthepony. 🙂 Jeg arbejder til dagligt med en masse dejlige heste. Mange af dem kommer til mig fordi de skal tilrides, sælges eller fordi der er opstået problemer i ridningen, som ejer ikke selv kan løse. Følg gerne med på bloggen her, hvis I vil høre mere om de mange udfordrede heste, om tips til tilridninger, positiv kommunikation med hesten og træning på en logisk og hestevenlig facon. 

Hvis bare jeg kunne tale med min hest…” – sådan siger mange frustrerede ryttere ofte, når de ankommer med en hest til Rockthepony. Tingene er gået skævt, hest og rytter misforstår hinanden og til sidst er problemet blevet så stort, at det synes uløseligt.

Men sagen er den, at man faktisk, langt hen ad vejen godt kan tale med sin hest – hvis man vel at mærke øver sig på at lytte i stedet for at tale.  Og med lytte, mener jeg at man skal gøre sig umage med at se og analysere de ting hesten gør – dens kropssprog, dens mimik og dens adfærd. Kan man afkode adfærden, har man nøglen til at forstå hesten og dermed træne den på en måde, så den forstår de krav vi sætter op for den.

  1. Lav en god start.                                                                                                                                                                     Sørg for at opsadlingen bliver en rar ting for både dig og hesten. At strigle sin hest – grundigt – har flere benefits end blot at gøre den ren. Allerede her starter jeres indbyrdes kommunikation nemlig. Hvad synes din hest om berøring? Må du røre ham over det hele, eller trækker han benene til sig eller flytter på sig, når du rører ham særlige steder? Hvis han gør det, er det fordi han er usikker på dine intentioner. Om du vil skade ham. Er han allerede usikker på dette ved striglingen, kan du være helt sikker på at det ikke bliver bedre, hvis du forsøger at sætte dig op på ham. Så få skabt en god start ved, langsomt at berøre og strigle ham over hele kroppen. Hold øje med hans reaktion. En pisken med halen, en stram mule eller en anspændt hals, er tegn på han ikke bryder sig om det du gør. Gør det han synes om. Kan han bedre lide du stryger med hænderne end bruger striglen, så gør det. Hvis han slapper bedre af ved at blive gnubbet med en strigle på særlige steder, så gør det.
  2. Ingen tvang.                                                                                                                                                                              Tvang skaber stress og uro. Både hos heste og mennesker. Så forsøg derfor – så vidt muligt, aldrig at tvinge din hest til noget. Fører du ham med dig i et tov, så lad tovet hænge i en blød bue, så snart han følger dig. Lad ligeledes tovet eller tøjlen hænge når du parkerer ham, fx til opstigning. Lær ham at blive hos dig, uden at skulle holde stramt i tøjlen. En stram tøjle eller line, giver en anspændt hest, og en anspændt hest er langt mere tilbøjelig til at bukke eller løbe, end hvis den er afspændt. Og hvis først hesten løber afsted, hjælper din stramme tøjle ingenting. En hest som panikker er nemlig langt stærkere end en menneskehånd kan tilbageholde. Vil han ikke følge dig, så hold blot presset, uden at øge det. Giv ham tid til at løse opgaven og til at reagere hensigtsmæssugt. Presser du for hårdt på, vil du opnå den modsatte effekt.
  3. Læs din hest.                                                                                                                                                                               Øv dig i altid at aflæse din hest, inden du lægger et ny krav på ham. Er han ængestelig for omgivelserne, når du er trukket ud på ridebanen, så gå nogle omgange med ham i løs line, før du kravler op. Lad ham falde ned, trække vejret og finde sig selv, før du hopper op. Hvis hesten stresser over omgivelserne, seperation fra staldkammeraterne, blæsevejr eller andet, har han langt sværere ved også at skulle finde mentalt overskud til at at håndtere et ridekrav. Giv ham 5 – 10 minutter hvor du går med ham i stedet. Fang hans opmærksomhed ved at bakke ham, flytte ham sidelæns, eller gå efter dig i små cirkler, indtil du kan se han ser afslappet ud. Først der er han klar til du hopper op på ham.
  4. Afspændthed.                                                                                                                                                                              Er hesten afspændt når du hopper op, starter du din ridetur på en god note. Bevar afspændtheden i alle gangarter. Stiver hesten sig, når du vil frem i skridt, så drej den blødt rundt på volte og skub bagparten ud af volten. Så snart hesten træder sidelæns, så lader du den rette sig ud og ride frem. Stopper den op og rejser sig i nakken, skubber du den sidelæns igen, mens du leder den rundt for indvendig tøjle. Giv den tid til at forstå hvad du vil. Selvom hesten ikke reagerer frem når du lægger shenklen til, er det ikke fordi han ikke kan mærke det. Lad ham regne ud hvordan han slipper for schenkelpresset ved at gentage din anmodning men uden at øge den. Tag presset af i det øjeblik du får den ønskede reaktion. På den måde får du på fornuftig vis redet spændingen ud af hesten, i stedet for at få en katapultreaktion. Mange ryttere laver den fejl, når hesten ikke vil gå frem, at de “blindt” trykker den fremad – altså sparker med begge ben til en stivnet hest. Alt for ofte ender det med at hesten sætter af i panik og enten løber eller bukker. Dette scenarium undgår man ved at lede hesten sidelæns de første skridt i stedet for bare at trykke den frem for begge schenkler. Tryk evt kun med det ene ben, til en start, hvis hesten er spændt. Husk at give hesten plads på tøjlen – du skal invitere den til afspændthed.                                                                             
  5. Fokus på mængden af krav.                                                                                                                                             Hvis du er i sync med din hest, mærker du hele tiden efter hvordan han tager imod de nye opgaver du stiller ham. Håndterer han nye krav godt, eller stresser han nemt når du beder om nye ting? Hvis din hest let stresser, er det din opgave, som “hjernen” bag rideturen, at docere opgaven i mindre bidder, så hesten ikke overvældes. I stedet for at fokusere på hvor langt du når på træningsskalaen, eller om han honorerer dine krav godt nok, skal du fokusere på hestens stressniveau. Når du mærker hans stress stiger, er det på tide at gå tilbage til at arbejde med noget han finder velkendt. Overskrider du hans grænser for hvad han kan kapere, vil de fleste heste søge efter en alternativ udvej ud af træningen. Det betyder enten at de løber, smider sig ind eller ud af volten, bukker, stejler eller gør andre uhensigtsmæssige ting, som bringer dem ud af den situation de befinder sig i. Så vær altid obs på din mængde af krav, kontra hestens stressniveau. God fornøjelse med rideturen 🙂                                           How to – guide: Hvordan ved jeg min hest er stresset?                                                                                             *  Halsen er spændt og højt løftet.   * Ørerne er vendt halvt bagud, lyttende, på vagt.  * Læberne er stramme.  * Øjnene er vagtsomme.   * Bevægelsen ændrer sig – enten til at være stor/kadenceret eller til at gå stift/pas-agtigt.

På video ses et eksempel på en afspændt 4 års hoppe, nogle måneder efter tilridning.

fb-share-icon

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *