fbpx
Dressur,  PEEK 2019

Er du en af de 99% ryttere, eller er du den ene procent som kan?

“At være ambidekstral og at kunne ride korrekt på begge volter er en af de færdigheder som 99% ryttere mangler”

“Wow”, tænkte jeg, da jeg læste dette. Jeg tænkte også straks på, hvilke konsekvenser, det har for vores kære heste og os selv. Men det giver samtidig rigtig god mening, når man tænker på hvilken volte der er ens “bedste volte”. Sådan en, tror jeg nemlig, vi alle sammen har. Min bedste volte er højre volte – og det giver mening, fordi jeg også er højrehåndet. Det er den side, jeg ganske enkelt er blevet stærkest i med tiden.

En anderledes sport

Både i dressur og spring (Og de andre grene), er det bare så vigtigt, at man kan øvelserne fra begge sider. Et dressur-program tager ikke hensyn til, om min højre side er bedst. Næh, galopanspringet ligger stadig på venstre. Som rytter skal man være stærk og kunne koordinere begge sine sider lige godt, for at kunne give hesten den bedste støtte og signaler. Jeg kan tydeligt mærke, når jeg i den daglige træning skal om på venstre side. Puha jeg hader det, og den første langside følte jeg mig før i tiden lammet.

Træn din anden side op!

Jeg skrev med min træner omkring dette emne, fordi det før i tiden har været et stort problem for mig. Ikke fordi jeg aldrig har redet på den dårlige volte, det har jeg bestemt, men fordi min højre side blev ved med at være dominerende. Rytterens bevægelsesmønstre påvirker på sigte ofte på den måde, at hesten ikke er symmetrisk og lige smidig på begge siderne. Det kan koste point til stævnerne, fordi øvelserne ikke bliver lavet korrekt.

Efter jeg for alvor blev klar over dette, er jeg efterhånden også begyndt at tage min egen træning mere alvorlig. Det er spændende, og jeg føler, der sker en fremgang stille om roligt.

I hverdagen er jeg blevet bevidst om ikke, at gøre alting med min dominerende side (Min højre). Disse små ændringer har især hjulpet mig:

  1. Bære vandet (eller generelt spande) i den anden hånd. Når der skal hentes vand, så istedet for at tage to som jeg plejer, tager jeg kun en. Men den bærer jeg også med venstre hånd.
  2. Mug ud med den anden arm! Wow, dette er mega svært og tager 10. gange så lang tid, haha. Da jeg prøvede dette, gik det for alvor på for mig. Prøv det, det er en øjenåbner.
  3. Bøst tænder med din anden arm. Ikke en så svær øvelse, men nok til, man lige skal tænke en ekstra gang.
  4. Brug musen på ens computer, med den anden hånd. Når jeg er i skole, bruger vi computeren hele dagen. Har tog jeg mig selv i, næsten kun at bruge min højre side. Det er lavet om nu.

Så helt generelt er jeg opmærksom på, at træne min anden side op. Når man rider skal man selvfølgelig også være opmærksom på, ikke kun at ride der hvor “det er sjovt”, men huske den anden side, så man rider på begge volter lige meget. Jeg tror aldrig man bliver 100% ambidekstral men, man kan opbygge styrke der kan hjælpe ens hest rigtig meget!

Der kommer snart mere op, omkring emnet “rytter træning”. Noget som er mindst ligeså vigtigt, som at være ambidekstral.

Tak, fordi I følger med!

Knus Immi og Lykke

fb-share-icon

Jeg hedder Lykke, og har den skønneste fuldboldsaraber-hoppe der hedder Immi. Vi har omskolet hende, og er lige startet på LA-klasserne. Det er en hård men fantastisk rejse!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *