fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2020

@_horsedeluxe #21 – En sand beretning – Genoptræningen fik en brat slutning – Part 5 (video)

Et mirakel kom til

Vi er nu i midten af marts 2020, og Fiddie skal have det sidste tjek af dyrlægen. Det allersidste tjek. Dyrlægen tjekker ham, og der er absolut ingen halthed. Igen forsøger vi os med en genoptræning.

Henset til Fiddies og min historik med adsidninger (4 stk. af slagen!) valgte jeg at starte ham fra jorden i longen. Det går mega godt, og efter et par uger uden de store ungheste-kvaler, tænker jeg, at det er tid til at forsøge at “hoppe” på ham. med lidt hjælp fra min veninde Maria sætter jeg mig forsigtigt i sadlen, og tænk engang…

Fiddie er bare en gentleman uden lige, og jeg må indrømme, at jeg sjældent har været så lykkelig i hele mit liv. Jeg siger jer – der var glædestårer på vej hjem fra stalden! Jeg måtte ringe grædende til min mor for så meget betød det for mig.

Det var helt fantastisk. Tænk, hvad sådan en oplevelse kan medføre. 🙂

 

Vi bliver mere og mere modige

Med tiden fik Fiddie og jeg også travet lidt – godt nok i vores ”safety-longe”, som jeg kalder den. Men vi travede. Det var bare så tydeligt, at Fiddie var vokset med alderen. Han var selvfølgelig også 6 år nu i stedet for 3, men stadig. Han skal have ros, for dygtig var han.

Vi bliver mere og mere modige, og til sidst prøver vi sørme også uden longe. Det går skide godt! Vi prøver at sætte os op alene. Det kan vi også! Vi prøver at skridte en tur ned ad alleen. Det kører bare! 😀 Til sidst fik vi også en tur i galop, og igen var Fiddie bare en gentleman. Liiiige indtil det ikke gik galt…

 

6 ugers genoptræning, og så gik den ikke længere

Efter 6 ugers genoptræning, begynder jeg at kunne mærke noget, når jeg rider. Jeg kan ikke se noget i longen, ej heller kan dyrlægen se noget på video. Mystisk. Få dage senere var jeg ikke i tvivl. Fiddie er halt igen på venstre forben. Samme sted, samme skade.

Jeg får dyrlægen ud for at kigge på ham, og han ligger en blokade i kodeleddet. En blokade betyder egentlig bare, at dyrlægen sprøjter noget smertestillende ind i området omkring skaden, og herefter skal hesten helst være rengående. Det indikerer nemlig, at der “kun” er smerter i led og sener, og det kan man oftest behandle.

Fiddie bliver dog ikke helt rengående, og hvilket betyder, at han også har knoglesmerter. Hvad mere er, at Fiddie med stor sandsynlighed har smerter i benet hele tiden. 🙁

 

Den sværeste beslutning

Jeg kan ikke sige det her nok gange. Jeg vil gøre absolut ALT for, at mine heste har det godt. ALT. Jeg er ikke en person, der bare lige afliver en hest, fordi den ikke lever op til mine forventninger eller behov. Det betyder meget for mig, at hesten kan få lov til at være hest, og det var også planen med Fiddie til at starte med. Hvis Fiddie ikke havde haft konstante smerter, var han blevet foldhest resten af sit liv. Mit behov skal ikke medføre, at et uskyldigt dyr må lide døden. Ikke for min hånd i hvert fald.

Men når dyrlægen siger, at han har smerter, så er der for mig at se bare ikke noget at gøre. Selvom jeg for alt i verden ville give Fiddie det bedste liv som foldhest, så vil jeg omvendt ikke holde et dyr i live, blot for min nydelse. Hvis Fiddie har smerter – smerter, som jeg ikke kan gøre noget ved – så må man tage den svære beslutning at gøre en ende på det. Det lyder mega hårdt, og det var det virkelig også! Men hvad skulle jeg gøre?

Herunder kan I se lidt video fra vores genoptræning.

 

 

Jeg græd og græd

Ja, jeg græd. Og græd. Men jeg vidste også, at det var det eneste rigtige at gøre. Fiddie var en stjernehest, og han kunne virkelig være blevet noget stort. Tid kan gøre meget, og jeg var villig til at give Fiddie al den tid, han havde behov for.

Men efter 2 år med skade, foldpause og ikke mindst kroniske smerter, så vidste jeg, at der ikke var mere for mig at gøre. Selv dyrlægen synes, at jeg havde gjort absolut alt for ham. Selvom jeg savner Fiddie hver eneste dag, er jeg også nødt til at minde mig selv om, at det ikke var min skyld, og at Fiddie har det bedre i heste-himmelen, hvor han ikke har smerter.

 

Mit næste indlæg

Det var så historiens ende for Fiddie. Sikke en proces at få skrevet det hele ned. Og så er det her endda den korte version. Lidt tårer er fældet undervejs, og sådan vil det altid være. For Fiddie betød utroligt meget for mig. Det er lidt bagsiden ved, at man elsker og knytter sig så meget til sine heste. Men det er nu engang sådan jeg er som hestemenneske. 🙂

I næste indlæg vil jeg fortælle videre om Deluxes skade. Jeg håber, at I endnu en gang vil læse med. I mellemtiden er I mere end velkomne til at følge med på min instagram @_horsedeluxe, hvor jeg deler en masse billeder, videoer osv. fra min hverdag med hestene.

Vi ses!

 

Knus og kram

Mette og Deluxe

 

Tidligere indlæg

#1 – Here we go again!

#2 – Historien om den sorte hingst (video)

#3 – Rundvisning i stalden (video)

#4 – Hemmeligheden bag en glad hest (video)

#5 – Hvem er @_horsedeluxe?

#6 – Slår generne igennem? (video)

#7 – Har du en sportsfit hest? Part 1 (video)

#8 – Har du en sportsfit hest? Part 2 (video)

#9 – Groomingtips med Dufour (video)

#10 – Transformation Tuesday! (video)

#11 – Sidder du godt i sadlen? (video)

#12 – Har heste personlighed eller er det os, der giver dem det? (video)

#13 – Det er bare prikken over i’et! (video)

#14 – Hverdagens problemer

#15 – Hjelm eller hat?

#16 – Friday Fails (video)

#17 – En sand beretning – 3 år med uheld, ulykke og skader – Part 1 (video)

#18 – En sand beretning – Den værste skade af slagsen – Part 2

#19 – En sand beretning – Ny hest og selvfølgelig også en ny skade – Part 3 (video)

#20 – En sand beretning – En dødsdom og en operation – Part 4

#21 – En sand beretning – Genoptræningen fik en brat slutning – Part 5 (video)

#22 – En sand beretning – Næsten ude af genoptræning, men så alligevel ikke – Part 6 (video)

#23 – En sand beretning – Hvor mange blokader kan du ligge på en hest? – Part 7 (video)

#24 – En sand beretning – Scintigrafien viste 5 nye skader! Part 8

 

 

Kære læser. Mit navn er Mette Guldberg og jeg er en 25-årig dressurrytter bosat i Odense. Jeg rider til dagligt på min hest Deluxe. Deluxe er en 7-årig hannoveransk vallak, som jeg har ejet siden februar 2019. Her på bloggen vil jeg indvie jer i mit liv som amatør dressurrytter på godt og ondt. Jeg håber, at I vil følge med. Jeg glæder mig meget til at dele min hverdag med jer alle sammen. XO Mette

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *