fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2020

@_horsedeluxe – Mød min nye kammerat

Ja, som overskriften fortæller, så jeg har jeg fået en ny kammerat i stalden. Jeg søgte for en lille måneds tid siden en lånehest, som jeg kan have som min egen og uddanne løbende. I første omgang tænkte jeg, at det ville være fuldkommen umuligt at finde en lånehest. I starten var der heller ikke nogen reaktioner på mit opslag, men efter et døgns tid, gik det helt amok – Og jeg er SÅ overvældet over alle dem, der har kontaktet mig! 🙂 🙂

 

Ny hest i stalden

Jeg har fået prøvet og set nogle stykker, og i lørdags kom min nye superstjerne hjem i stalden. Det er en 5 års Dansk Varmblod hoppe efter Blue Hors First Choice med Michellino til morfar.

Hendes navn er Midtgaards Florencia, og jeg er ved at finde et kælenavn til hende – så hvis I har nogle gode ideer, er I mere end velkomne til at skrive dem i en kommentar under opslaget. 🙂

Som I måske allerede har bemærket, er afstamningen fantastisk, men også bygget op på to meget meget hotte hingste. Og det kan man også godt mærke. 😀

Ikke desto mindre, så har hun så meget kvalitet og arbejdsglæde, at jeg er sikker på, at vi nok skal lære at tøjle det. Forhåbentligt i hvert fald. 😀 😉

 

Hun er faldet godt til

Florencia kom som sagt i lørdags, og indtil videre har vi brugt nogle dage på, at hun skal vænne sig til de nye omgivelser. Vi har gået tur, hun er blevet longeret og været på fold hele dagen sammen med de andre heste i stalden. Dag for dag bliver hun mere rolig i de nye omgivelser og slapper mere af. Hun er som sagt en hot lady, og derfor skal man også lige give hende plads til at falde til. Men jeg synes nu, at hun klarer det mega godt. 🙂

Vi har også været ude at ride, og også her fungerer det godt. Florencia er kun 5 år gammel, men jeg synes faktisk, at hun tager ridningen super godt. I morgen skal vi forhåbentlig have undervisning første gang hjemme, og jeg glæder mig til at få nogle gode værktøjer til at tackle hende.

 

En “hot hot lady”

Florencia er egentlig meget rolig at omgås fra jorden, men på ryggen af hende er der godt med power under futterne. Man skal bestemt ikke sidde og bakse hende fremad for hun lytter simpelthen så godt for benene og ikke mindst også for munden. Det er virkelig dejligt, for så kan jeg sidde og nyde turen og koncentrere mig om ridningen. 🙂

Jeg glæder mig super meget til at komme ordentligt igang med dette nye partnerskab og forhåbentligt mærke en udvikling hos os begge. 🙂

 

Vi ses!

XO Mette

Kære læser. Mit navn er Mette Guldberg og jeg er en 25-årig dressurrytter bosat i Odense. Jeg rider til dagligt på min hest Deluxe. Deluxe er en 7-årig hannoveransk vallak, som jeg har ejet siden februar 2019. Her på bloggen vil jeg indvie jer i mit liv som amatør dressurrytter på godt og ondt. Jeg håber, at I vil følge med. Jeg glæder mig meget til at dele min hverdag med jer alle sammen. XO Mette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *