Afveksling

Noget af det vigtigste for mig i den daglige træning er afveksling. Det er noget jeg prioriterer højt, da jeg da også selv ville synes, det var det kedeligste nogensinde at skulle gå rundt og lave det samme hver evig eneste dag. Hvordan og hvor meget jeg varierer træningen er meget forskellig fra uge til uge. Det der afgør hvordan en uges program er, er Arnes behov. Hvis Arne er træt, tager vi en rolig uge, hvorimod hvis han er fuld af energi og overskud, tillader jeg mig at træne hårdt flere gange om ugen. Men antallet af fridage/hyggedage afhænger også meget af, hvad han har lavet forrige uge. Hvis vi har haft en hård uge med for eksempel stævne eller bare hård træning, er det vigtigt for mig at ugen efter bliver “nemmere” for ham. Der kan jeg så finde på at give ham 2 eller 3 fridage i stedet for den sædvanlig ene. Derudover kan jeg også rigtig god lide bare at tage en grime og et trækketov på ham og trække lidt rundt med ham. Så tager jeg tit en paraply eller en måtte frem, som jeg miljøtræner med. Men jeg gør også tit det, at jeg bare trækker et kvarters tid med ham, hvor jeg træner lidt lydighed, stop, gå, bak osv., men heller ikke meget mere end det. Hvis Arne skal have en helt afslappet dag, tager jeg ham bare ud på staldgangen og giver ham en rigtig god omgang massage og nusser og strigler ham. Og det er Arne glad for! Han står og smasker godt og grundigt igennem og slapper rigtigt af. Så hvis Arne har brug for at trække stikket helt, er dette hvad jeg gør.

Derudover er jeg også blevet rigtig glad for at longere Arne med en pessoa-sele en gang om ugen. Her kommer han ned og går helt lang og dyb og bliver rigtig spændt af, hvilket jeg også kan mærke i min daglige ridning. Han er blevet meget mere afslappet i ryg og overlinie, som jo gør en betydelig og positiv forskel i både vores dressur og springtræning.

Jeg prøver også at ride på tur eller måske bare uden sadel i ridehallen med Arne. Turridningen er jo både super god miljøtræning, men også en ting som Arne virker til at nyde. Når Arne først er kommet afsted skridter han til med ørene fremme. Og det at skridte uden sadel er bare en god og stille og rolig måde for os at få motioneret lidt, men stadig give Arne en slags time-out.

Det er svært at sige hvordan en normal uge for os ser ud, da det jo skifter, men en forholdsvis intensiv uge kunne med god tilnærmelse se sådan her ud:

1*dressurundervisning

1*springundervisning

1*longe med pessoa

2*almindelig dressurtræning

1*let dressur

1*fridag

hvor en lidt mindre hård uge kunne se sådan ud:

2/3*fridag

1/2*longe med pessoa

1*tur/skridt

1*let dressur

1*almindelig dressurtræning

Jeg prøver så vidt muligt at få lagt både en dressur- og springundervisning ind hver uge, da jeg jo stadig er en ambitiøs rytter, som gerne vil se fremskridt i min og Arnes proces. Jeg har selvfølgelig nogle mål og drømme, som jeg håber på en dag at kunne udleve sammen med Arne, men jeg har ikke travlt. Det er selvfølgelig Arnes velfærd, der er vigtigst, og jeg kommer jo heller aldrig videre, hvis Arne på et tidspunkt ikke kan magte mere inde i hovedet. Der er ikke noget der ville gøre mig mere ked af det, end hvis Arne pludselig sagde fra, fordi jeg satte mine drømme før Arnes velfærd. Han er jo stadig ung, og det skal jeg virkelig huske og minde mig selv om, da jeg til daglig egentlig ikke mærker så meget til hans endnu unge alder. Jeg må tage det i hans tempo, og så længe Arne trives og virker glad, er jeg glad.