Ansvaret som en blogger har

I tænker sikkert, ansvar? Som blogger? Hvad fabler hun om?

Men den er god nok. Vi som blogger, har et ansvar. Og det ansvar vi føler vi har, er bestemt forskelligt fra person, til person.
Jeg har ‘blogget’ i mange år nu, på det sociale medie; Facebook. Her har jeg en følgerskare på lidt over 19.000 følgere. Personer der valgte at følge mig, for den jeg er. Ingen kendt rytter eller person, blot mig som privat heste person.

Med det antal følgere, blev jeg hurtig bevidst om at jeg var medvirkende til at gøre en forskel. Og dermed blev jeg også bevidst om at jeg har et ansvar over for mine følgere.

Ofte har jeg igennem årene hørt, at jeg skal være det gode forbillede for de unge der følger mig, dvs jeg måtte ikke begå fejl som at stå bag en hest, vise billeder eller videoer af en træning der ikke gik som smurt, vise billeder uden hjelm osv osv. Listen blev lang. Og i længe prøvede jeg at behage alle der havde en mening om hvad jeg burde og skulle.

Men så gik det op for mig. At det her, det var falsk. Jeg var ikke mig, når jeg ikke turde vise fejl frem. Og det brød jeg mig ikke om. Der er nok af bloggere og profiler på de sociale medier, som gerne vil fremstå fejlfri og perfekte. Det er ikke et image jeg hverken kan eller vil gå efter. Jeg ville være mig.

Det ansvar jeg tog på min skuldre som blogger, blev derfor en helt anden form for ansvar, end kun det gode forbillede. Jeg føler ansvar for at vise nutidens ryttere og hestejere, at vi alle sammen er mennesker. Og mennesker begår fejl i ny og næ. Vi er ikke perfekte.

Derfor blogger jeg om både de gode OG de dårlige dage. Viser billeder frem af det jeg stræber efter og kalder perfekt, men så sandelig også billeder af hvor jeg begår fejl som rytter, såsom at hænge for meget i tøjlen, ikke have et perfekt sæde eller bare generelt ikke rider godt den pågældende dag.

Jeg finder det så vigtigt at vise frem, at også jeg og andre mennesker på nettet, blot er almindelige mennesker, som alle andre. Vi kan være i krise, have det svært fysisk/psykisk/økonomisk. Have dårlige dage. Begå fejl under ridning eller håndtering af vores heste.

Så ofte støder jeg på folk, der følger flotte profiler, med flotte billeder og som får alt til at se legende let ud, imens de selv står og får følelsen af at være en fiasko, fordi livet for overstående virker så nemt og perfekt, imens de selv skal kæmpe for resultater. Men faktum er at ALLE kan udplukke sekvenser der viser det perfekte billede, og gøre som om at det er hverdags kost. Faktum er også at det er en falsk verden. Ingen står op om morgenen hver eneste dag, og gør alt 100% korrekt og smukt. De kæmper for det billede, ligesom du og jeg.

Mit ansvar som blogger, mener jeg er at turde bryde tabuer, vise virkligheden frem og være jordnær. En person som folk kan spejle sig i, som folk måske kan reflektere over og tænke ‘okay, jeg er ikke alene‘. Mine følgere skal se at også jeg kan begå fejl, ikke rider perfekt, og kan have det svært. Og at det er OKAY. Samt jeg håber altid at kunne inspirere eller få nogle folk til at tænke ‘hvis hun kan, så kan jeg også‘. Derfor er jeg så hudløs ærlig om alt i mine blogindlæg, både her på ridernotebook, men også på mine andre sociale medier.

Alle bloggere har et ansvar. Og jeg føler at mit ansvar, at turde være et helt almindeligt menneske, med alt hvad det indebærer <3

Stay awesome Ninjas // DD