fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2020,  Spring

📚Ansvaret ved at være underviser📚

En god underviser er altafgørende uanset, hvilket niveau man befinder sig på i rideverden.  En underviser skal vejlede, hjælpe og rette på rytteren, i håbet om at og lære dem ridningens principper. Men hvilket ansvar påtager man sig som underviser? 
Hvad underviser jeg i?

Jeg underviser de helt nye ryttere, som forhåbenligt skal indtage stævnebanerne om nogle år. De er hos os kaldet “1/2-times hold”, hvor rytterne rider 30 minutter blandet i skrive og trav. Jeg sørger altså for, at de nye ryttere og deres forældre får en god start på deres ridekarriere. Dermed står jeg for at lære dem at sadle op, strigle, sadle af og alt andet basalt, som vi andre kan i søvne.

Derudover er jeg klubbens springunderviser. Det vil sige, at jeg en gang i ugen forsøger at vise alt det fede ved springning. Jeg forsøger altså at sælge springningen som en af de fedeste discipliner i verden. På samme tid skal jeg sørger for, at alt foregår på sikker vis. Især her i corona-tiden, hvor alt udstyr skal sprittes efter endt time. Jeg forstår tiltaget… men hold nu k*ft et arbejde det er, på bare få minutter.

Ansvaret hviler på mine skuldre

Ikke nok med, at jeg “bare” skal undervise. Jeg  sørger for, at alt foregår forsvarligt, risikofrit og sikkert. Alle forældre som giver deres barn lov til at gå til ridning, stoler på at underviseren har styr på tingene. Og det er sværere end som så. For man kan aldrig vide, hvad der sker, når man har med vores kære heste at gøre. Det kan hurtigt ende galt, også mere galt end forældrene lige forventer. Det er meget ansvar som pludselig befinder sig på mine skuldre. Også mere ansvar end jeg var klar over, da jeg først startede som underviser. Derudover skal jeg sørger for at lave en spændende og ikke mindst lærerig undervisning hver gang. Eleverne kører jo træt i tingene, hvis det hver gang er at ride i cirkler i ridehuset. Det er jo ikke inspirerende for både hest og rytter. 

Jeg er deres repræsentanten for hesteverdenen

Jeg er forældre og elevers repræsentant for hesteverden. Om jeg vil det eller ej. Derfor er det vigtig at fremstå åben, smilende og glad, så ikke forældrene fra start skræmmes væk fra hesteverden. Elevskolen er det første, de fleste ser, og dermed det første glimt af hesteverden folk udsættes for. De kastes ud på bar bund, så jeg skal vise dem, at hesteverden ikke er så frygtelig som først antaget. Heste er ikke firbenet dræbere, og hestefolk er ikke så slemme, som man skulle tro.

Morgendagens stjerner

Jeg elsker at undervise. Det er virkelig noget, som jeg kan mærke jeg brænder for. Jeg kan mærke at vokser med opgaven, og på de 2 år jeg har undervist, har jeg fået mange kompetencer som ikke blot skal bruges i min undervisning. Evnen til at holde mange bolde i luften og være tålmodig er virkelig evner der udfordres, når man har 5 elever på hver deres pony løs i et ridehus. Det er virkelig fedt at kunne lære fra sig, og give alle mine hårdt indtjente erfaringer videre til morgendagens stjerner. Jeg husker selv, hvor glad jeg var for min første underviser, for hun lærte mig at ride. Jeg ønsker at have samme virkning på mine elever. En virkning, hvor de forhåbentligt husker mig om 15 år, dog tvivler jeg en smule på det sker – men man har lov at håbe🤣

Jeg forsøger at være en god og inspirende underviser, der giver alle de gode tips og tricks videre. Jeg skal ikke kunne sige om det virker, men man har lov at håbe!

Det var alt for denne gang!

Domino & Clara

fb-share-icon

Halløj! Mit navn er Clara Storm, og jeg er 18 år og har min daglig gang i 3.g på Horsens Gymnasium. Jeg er springrytter helt ind til benet, og det vil jeg for altid være. Min partner in crime er springhesten Domino, som er en 12-årig KWPN vallak. Jeg vil tage jer med ind bag facaden i både medgang og modgang, for ikke alt er lige let når man er hesteejer! Jeg håber i vil følge med på vores PEEK-eventyr!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *