At købe sig til succes

I en tid, hvor folk higer at have succes og at være anerkendt, kan man blive fanget i en ond spiral. Hvornår har man opnået succes. Er det overhovedet muligt at købe sig til succes og hvordan?

Som almindeligt menneske, vil jeg ikke mene man kan købe sig til succes. Du kan ikke købe dit drømmehus, hvis du ikke har råd. Du kan ikke få drømmejobbet, hvis dine kvalifikationer ikke følger med. Du kan ikke skabe gode venskaber, hvis du ikke selv er indstillet på, at gøre en indsats.

Har man få følgere på de sociale medier, kan du sagtens få succes. Brug dine penge og få falske følgere. Men giver det succes? Jeg synes personligt, at det er grotesk, at man kan købe sig til likes og følgere. Derved vil din side og du som person fremstå mere populær og kendt. Nå du kommer ud til en bestemt skare af mennesker, kan du nemmere finde sponsorater, samarbejdspartnere m.m. Det er en psykologisk tankegang, at man kan blive anerkendt ved flere likes og følgere. I en global og social verden, er det efterhånden blevet en kultur, at man bliver accepteret og anerkendt på de sociale medier mere end i virkeligheden. Men er det ikke dybt forskruet?

Burde vi ikke blive mere nærværende? Eller er det bare mig? Jeg synes, at det er ærgerligt, at folk går så meget op i anerkendelse og succes på de sociale medier. For det er jo blot en platform. Jeg er enig med folk i, at blogge og lave YouTube er et job – fred være med det! Men jeg synes stadig det er forkert, at kunne købe sig til succes, likes, berømmelse og popularitet ved hjemmesider. At kunne købe 1000 følgere for 99,- er så langt fra min verden. Jeg ville i hvert fald aldrig selv kunne finde på at købe mig til succes. Det lærer man intet af – så hellere vente nogle år og selv skabe sin egen side uden hjælp fra udefrakommende.

Succes kan måles på mange måder og er op til hver enkelt person, hvornår der er opnået succes. Hvilke kriterier der skal være opfyldt. Derfor er det svært at vurdere generelt, hvornår der bliver ”købt sig til succes” – både i og uden for hesteverdenen.

Nu til det store spørgsmål… Hvad er min mening? Kan man købe sig til succes i hesteverdenen? Det er et ømt emne og et emne, som mange hurtigt kan føle sig trådt over tæerne eller stødt over.

JA, man kan godt købe sig til succes.

Lad os tage et eksempel. Maria har aldrig rigtig lært at ride rigtigt, og hendes forældre køber en hest (Heart) til hende, som har gået landsstævner og er en nem hest at ride. Maria og Heart træner et par måneder og får ugentligt undervisning. De forbedrer sig, men Maria har stadig ikke lært at ride afstande. Deres første stævne starter de små klasser (LC og LB*). Det er klasser, hvor der er 100 startere. Maria og Heart rider to utrolig uharmonisk klasser, hvor ingen afstande passer, da Maria ikke kan se afstandene. De bliver placeret i begge klasser, men får mange negative øjne. Maria tænker ikke mere over det. Næste gang starter de LB** og LA*. Her vinder de begge klasser, men igen to uharmoniske klasser, hvor Heart må kæmpe sig over springene og ingen afstande passer her. I mine øjne, ville dette tilfælde være ”at købe sig til succes”. Det kan godt være, at du kan vinde store stævner, men det gør dig ikke til en dygtigere rytter. Hesten afspejler sig ikke altid af rytterens evne til at ride korrekt. Lad os i givet fald sige, at Heart var en hest, som tilgav rytteren hurtigt og ikke blev sur. Derfor kan du sagtens vinde stævner på forholdsvis højt niveau, og stadig være en dårlig rytter. Det gør dig ikke til et dårligt menneske, men der bliver stadig købt sig til succes.

Jeg synes personligt, at det er forkert, at mange små ryttere får ponyer og heste, som er langt over deres niveau. Men er penge lig med succes? Talent eller ej, så er der stadig større mulighed for at nå langt, hvis pengepungen biddrager til køb af dygtig hest eller pony. Dog mener jeg ikke, at man kan købe sig til succes for at blive en god rytter. Det kommer af hårdt arbejde, træning og atter træning. Øvelse, sved på panden og en streng underviser. En underviser kan hjælpe en rigtig meget og påpege de småfejl, man går og gør i hverdagens træningssessioner. Det har i hvert fald hjulpet mig meget. Jeg får både dressur og springundervisning. Jeg synes ikke, at jeg har brug for undervisning hver uge. Jeg føler, at et par gange om måneden er OK for mig – men det er selvfølgelig individuelt alt efter, hvilket niveau du rider på. Nu rider jeg jo hverken internationalt eller store stævner, men for mig er hver stævne en lærerig og spændende oplevelse, som jeg vil tage med videre og arbejde videre fra. I den forstand lærer jeg, hvordan min hest og jeg reagerer i visse situationer – evt. nervøsitet, pres og konkurrencegenet!

Har jeg købt mig til succes?

Der vil selvfølgelig altid være delte meninger (som skrevet før), om hvornår succes er opnået. Personligt ville jeg dog ikke mene, at jeg har købt mig til succes. Men hvorfor? Hvordan kan jeg sige det, når jeg ovenover har skrevet, at succes godt kan købes, og det i de fleste tilfælde sker? Jo, nu skal jeg forklare!

Da jeg startede med ridning, var min plan at blive en stor professionel rytter. Den plan har jeg droppet for nu. Måske sker det, måske ikke. Jeg fik min første pony i 2009, som kun lige var tilredet. Den trænede min søster og jeg. I 2011 begyndte jeg at ride min nabos pony, som var brugt til enkelte trækture. Jeg fik ham fra, at han ikke kunne galopere, til at springe MB i bane til træning. Han var trods alt kun 112. Han blev solgt i 2013 og jeg tilred min egen pony Flower, som jeg selv har redet op til at springe MA til spring og LB i dressur til træning. Vi har startet 70 b0 til stævner, da jeg er over ponygrænsen. Vi blev også klubmestre utallige gange. Jeg har altid selv måtte lære ponyerne alt.

Jeg har ikke fået noget foræret. I 2017 ville jeg have min nye læremester. Det blev så WHAT A SPOT. Han har gået LA i dressur og LC i spring. Han var min drømmehest. Det var på ingen måde let at få ny hest, da han var meget dygtigere end mit niveau. Derfor begyndte vi at træne hårdt og intensivt. Vi tog ikke til stævner i 2½ år, da jeg ikke var klar, og det var han heller ikke. Nu har vi overlevet et par skader og meget hårdt arbejde. Det har på ingen måde været en succes. Men det bliver det snart – det kan jeg mærke. Viljen er der i hvert fald fra begges sider.

Succes er ikke målbart og definerer ikke hvordan du er som person. Det er viljen og tålmodighed der kan være med til at give nogle succes. Det kommer til dem der venter, og ikke dem der higer voldsomt efter succes og anerkendelse.

Jeg håber ikke, at der er nogle der er blevet stødt af dette indlæg, og vil også lige pointere følgende:

Jeg ved godt, at arbejdet og træningen af hest og rytter er det samme og lige hårdt uanset pris på hest. Alle som har ambitioner, passion og mål for at komme langt, kan sagtens nå langt! Det er bare langt de færreste med små penge, som kommer langt. Derimod hvor dem med en rig far eller mor, kommer længere, da de har råd til dyre trailere, heste, store internationale stævner m.m.

Her til sidst vil jeg også sige, at hårdt arbejde betaler sig – uanset om det er en hest der har været let at træne eller en hest der har været svær. Det betaler sig i sidste ende, hvis man kæmper nok for det. Uanset hvad. Vi skal huske på, at det er levende væsener vi har med at gøre, og ikke en maskine. Det er et dyr med følelser og meninger – og dem skal vi respektere. Selv heste har også grænser for, hvad de kan og vil være med til.

Som et citat siger ”Forskellen på succes og fiasko består ikke i styrke eller viden, men i vilje!”

Hvad synes du? Kan man købe sig til succes? OBS. Hold tonen pæn. Tak fordi du læste dette indlæg!