fbpx
Dressur,  PEEK 2020

At lægge planer i en uforudsigelig tid

Ak ja, hvor synes jeg det er svært at holde gejsten oppe på sådan en grå torsdag, hvor regeringen lige har meldt nye corona restriktioner ud. Det her år har i sandhed været et år vi lige så godt kunne have pillet ud af kalenderen. Sådan føles det i hvert fald.

Indtil nu har jeg egentlig været rimelig fortrøstningsfuld, og fint kunnet acceptere diverse restriktioner, manglende stævner osv. Det har været fint for mig bare at fokusere på træningen derhjemme og ikke have muligheden for stævner. Stævner kan jeg stadig godt undvære, men jeg synes godt nok at det begynder at blive ret trivielt kun at kunne ride rundt derhjemme.

Ud at se noget

Som sagt behøver jeg ikke at ride stævner lige på nuværende tidspunkt, selvom jeg da rigtig gerne vil. Derimod vil jeg rigtig gerne ud og træne at ride i fremmede omgivelser. Som I har læst i mit tidligere indlæg Når man vil det fór meget. Mental forberedelse til stævner., så har jeg ikke redet mange stævner på Rocky endnu, og vi nåede kun lige akkurat vores stævnedebut i sommer. Derfor trænger både han og jeg gevaldigt til at få trænet det med at ride på udebane. Selvom Rocky ikke er typen der kigger fremmede steder (han er selvfølgelig opmærksom på sine omgivelser), så lukker han det mere inde i sig selv og bliver meget anderledes at ride end derhjemme.

Udfordrende tur

I dag havde jeg planlagt at køre til en rideklub, hvor vi ikke har været før, med det ene formål at ride et fremmed sted. Han tog det, ved første øjekast, også rigtig pænt at komme et nyt sted hen. Da vi skridtede til i hallen virkede han også rimelig afslappet og kiggede ikke på noget. Men da vi så gik igang med at ride, var han fuldstændig spændt i sin krop og ville ikke rigtigt gå frem, ville slet ikke slappe af og lægge sig ordentligt til. SÅ kommer jeg til kort, når hesten bare slet ikke er som derhjemme. Især fordi jeg ikke ved hvordan jeg skal tackle det. Jeg prøvede lidt forskelligt for at få ham til at slappe af i kroppen, men intet af det synes jeg virkede. Det var virkelig frustrerende. Rideturen blev af den grund også længere end planlagt, fordi jeg heller ikke bare ville give op og hoppe af før jeg synes, at tingene fungerede. Heldigvis begyndte han da at slappe af til sidst og vi fik sluttet hæderligt af.

Samle på gode oplevelser

Efter sådan en “skod” tur i dag, for nu at være helt ærlig, så var jeg faktisk bare endnu mere glad for, at jeg havde taget den beslutning at køre ud og se noget nyt. For så blev jeg bare endnu opmærksom på, at her har vi virkelig noget at lære – sammen. Samtidig var jeg også glad for, at jeg ikke havde meldt til klubbens stævne i weekenden (som så senere er blevet aflyst nu), for hvis jeg både skal tackle mine egne stævne “nerver” og samtidig vænne ham til at gå et nyt sted, så vil det nok blive svært at få den gode oplevelse, som jeg gerne vil have at vi begge skal have. Så da jeg red rundt i dag, sagde jeg til mig selv, at Rocky og jeg skal ud og se alle de nye steder vi kan komme til. Når så vi kan ride nye steder på en god og afslappet måde, så er vi klar til stævner.

Planlægning out of control

Ja det er så min plan, ud at se at en masse nye steder og blive dus med at komme i byen. Men hvordan gør vi så lige det, nu mange rideklubber her i mit område lukker ned med de nye corona restriktioner, der er kommet!? Øv, hvor er det bare træls, flere planer der ikke kan lægges. Ja okay, i det store billede er det måske en forkælet tankegang, at være træt af at ikke at kunne gøre de ting man gerne vil, men derfor kan man jo stadig godt ærgre sig. Der er så mange ting i det her år vi er gået glip af, og som ikke er blevet til noget. Så kan man godt sige, at der kommer jo et nyt år næste år. Det gør der jo også, men p.t. har jeg selv svært ved at se hvordan det bliver bedre til næste år. Jeg tror, at næste år bliver meget som i år, med restriktioner af diverse art. Jeg tror vi skal indstille os på, at det ved blive ved med at være sådan her i lang tid. Uvished, og det er den der er sværest at leve med, når man er vant til at planlægge alt.

Det er okay at ærgre sig

Det er uvisheden og tanken om, at det her kommer til at vare længe endnu, der får mig til at miste gejsten lidt. Jeg arbejder i sundhedsvæsenet, hvor der også har været meget pres på siden det her startede tilbage i marts måned. Det trækker på mange måder tænder ud på alt personale i sundhedsvæsenet. Det er alle vi, der arbejder i sundhedsvæsenet helt klar på, og vi vil gerne gøre en forskel, men i sådan en situation, trænger man også bare til at der skal ske lidt sjovere ting i sin fritid. Så selvom en lille tur i byen med sin hest, kan virke som en bagatel, så betyder det alligevel lidt. Luftforandring, motivation, det betyder også noget. Men sådan har vi nok alle afsavn hver især. Afsavn fra noget der betyder noget for os. Så i den her situation, så synes jeg det er okay at ærgre sig. Det er okay at sige ØV. Og så må vi forsætte i den kedelige trummerum lige nu, og håbe på at der en dag kommer en verden, der er normal igen. Forhåbentlig før end vi tror.

Det håber jeg på. For vores alle sammens skyld.

PEEK – Et lys i mørket

Det er godt vi har PEEK i denne lidt triste, uforudsigelige tid. Jeg nyder i hvert fald at læse med herinde. Jeg føler også, at det personligt er godt for mig at skrive indlæg til PEEK. Både fordi man kan skrive både om de gode ting i tilværelsen herinde, men bestemt også dele de dårlige ting. For sådan er det jo for os alle. Livet går op og ned, og her i corona tiden er det svært for os alle.

Samtidig er PEEK en god måde, at få tankerne lidt væk fra corona. Det vælter jo ind med det ene inspirerende indlæg efter det andet, og jeg synes også selv, at jeg er blevet inspireret til at dele en masse forskelligt med Jer.

PEEK er også et lille lys i mørket, noget at se frem til, at nogen herinde bliver så heldige at gå videre til PEEK finalen. Jeg håber i hvert fald selv meget på det. Åh hvor vil jeg det SÅ gerne. Det kunne være en fantastisk oplevelse at få, nu her hvor oplevelserne ikke lige hænger på træerne 😉 Spændende bliver det, når afgørelsen snart falder 🙂

Hvordan har I det med hele corona situationen? Hvordan holder I gejsten oppe? 🙂

 

Mit næste indlæg skal ikke handle om corona, det lover jeg. Jeg vil kræse lidt for motivationen. Det har vi vidst alle brug for lige nu 🙂 Men indtil da, så følg min hverdag på Instagram (@thrivester) , og har du lyst, kan du læse alle mine tidligere PEEK indlæg lige her under:

 

Kærlig hilsen

Thrine & Rocky

TIDLIGERE INDLÆG:

1. Yes et nyt PEEK år er igang! Præsentation af mig

2. Hesten som var så svær at finde

3. Spred budskabet om hestesporten!

4. Vigtigheden af god tandpleje

5. Efterårs-kittet – Gode fodertilskud til hesten

6. Når hestene knytter bånd mellem mennesker. Om venskaber

7. De ting vi ikke selv er herre over. Tid til eftertænksomhed.

8. Den evige dårlige samvittighed

9. Ja du er stærk – men er du smidig?

10. PEEK 2020. Så er vi allerede halvvejs

11. Fantastisk dag! Kåret præmiehingst (video)

12. Et liv fyldt med heste

13. Hvad du ønsker kan du få

14. Fra føl til ridehest (video)

15. Når man vil det fór meget. Mental forberedelse til stævner.

16. At nå sine mål uden at give op på halvvejen

17. En nyhed der skal ses!

18. No bit sunday! Og Pivo hvad er det? (Video)

19. Den lange vej til den gode overlinje

fb-share-icon

Jeg er en 36-årig dressurrytter og avler, som har min egen dressurhest Rocky Langholt, og et dressurføl Quatercopy My Heart RV og en åring So Content RV. Jeg er opvokset med heste, og det er en interesse jeg deler med min far, og min lillebror, som er springrytter. Sammen har vi Stutteri RV, hvor vi opdrætter kvalitets DV spring- og dressurheste. Derudover er jeg rytteryoga instruktør og kraniosakral terapeut til heste. Jeg har således stor mulighed for at profilere på et bredt område i hele hestebranchen til både dressur og springstævner, samt DV arrangementer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *