At nå sine mål uden at give op på halvvejen

Noget jeg tit tænker over, når vores træning går meget op og ned, er hvordan jeg når mine mål. Mål er måske også så meget sagt, for jeg bruger mest ordene “min drøm er” – og det er måske her det går galt? At jeg ikke tør gå efter et bestemt mål, men i stedet håber og drømmer, i stedet for at lave en plan? For så længe jeg drømmer, så bliver jeg ikke ked af det, hvis det ikke bliver til noget.

A goal without a plan is just a wish

Som overskriften siger, så er et mål uden en plan, kun et ønske. Ganske rigtigt. Vi skal helt klart turde drømme om de store ting, men måske man også skal sætte sig ned og lægge en decideret plan? Det må jeg ærligt indrømme, at det har jeg aldrig rigtigt gjort. Eller jo, for første gang i år satte jeg mig faktisk ned og skrev en masse stævner ind i kalenderen, og også et mål for hvor langt vi skulle nå i de enkelte klasser. Ak ja, så kom corona og alt blev aflyst. At træne gjorde vi selvfølgelig stadig, bare en stor del af året uden underviser på, så hånden på hjertet, så har vi ikke rykket os så meget, som jeg håbede på, eller skal vi sige – forsøgte at planlægge 😉

Hvordan undgår man det bliver for uoverskueligt?

For mig er det med at sætte mig mål, noget uoverskueligt. Ja jeg drømmer selvfølgelig, som de fleste andre dressurryttere om Grand Prix. Jeg er samtidig ekstrem realist, og har fødderne solidt plantet på jorden, så jeg ved også godt at chancen for vi når det mål, er relativt lille. Ser vi på det statistisk set, så er det en ret lille procentdel af alle heste, der kommer til at gå Grand Prix.

Jeg er også ret bevidst om mine egner evner, eller mangel på samme 😛 så jeg ved også godt, at Grand Prix er ekstremt svært. Øvelserne kommer som perler på en snor i et Grand Prix program, og sværhedsgraden er enorm. Så jeg bliver heller ikke skuffet, hvis vi aldrig når Grand Prix. Et mere realistisk mål for mig er at komme til at ride landsstævner, på så højt et niveau som det lader sig gøre for os.

Men hvordan når jeg det mål uden, at det bliver for uoverskueligt? Lige nu er vi på LA-niveau og leger med lidt MB-øvelser, så der er immervæk mange timer tilbage på træningsbænken, før vi kommer i nærheden af det mål.

Et trin af gangen

Jeg læste engang et godt skriv omkring motivation og mål. Det vil jeg gerne dele med Jer, da jeg synes det var et utroligt godt billede på det:

Forestil dig en lang stejl trappe. Fokuserer du kun på toppen af trappen, så virker det uoverskueligt at komme derop. Du kan ikke kun tage trappen i ét trin. Hold i stedet dit fokus på hvert trin på trappen du tager. Så er det pludselig nemmere at nå op for enden af trappen 🙂

Det samme i vores træning med hestene. Hold fokus på hvert lille trin. Er det måske at få paraderne til at sidde i skabet. At få lært de der changementer ordentligt. Ja, alt hvad vi går og træner med til daglig. Hvis vi hele tiden holder fokus på de små ting, og glæder os over de små forbedringer der kommer, i stedet for at lade os slå ud når det går skidt. Så er det nok nemmere at fortsætte. At fortsætte med at tage trappen, trin for trin, til den dag vi står på toppen. Jeg tror også det er nøglen til at nyde træningen mere, og nyde vejen til målet mere. At vi fokuserer på de ting vi får til at virke. Selvom det bare er de helt bitte små ting.