fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2020,  Spring

At ride en unghest er som at lede en blind

Hvorfor er det så meget sværere at ride på en ung hest, end en mere erfaren en af slagsen? Og hvorfor kan det så nemt gå galt, når kombinationen hedder en uprøvet hest og en urutineret rytter? “Så kan hest og rytter udvikle sig sammen” hedder det sig ofte, når en uerfaren rytter har købt sig en grøn hest. Nogle gange går det godt, men rigtig mange gange, gør det ikke, og hvorfor gør det så ikke det, når intentionerne er de bedste, og hestens kvalitet måske ganske god?

Forestil dig at du får bundet bind for øjnene. Foran dig er opstillet en forhindringsbane med ting og sager, og på ryggen har du en tung taske, stramt surret fast, hvis vægt tynger dig, og gør din gang usikker.  Forestil dig så, at du bliver skubbet ind igennem denne forhindringsbane, puffet på skuldrene og i ryggen, presset til at gå videre. Du er måske tøvende, for du kan jo ikke se noget, og du ved der kan være ting du kan løbe ind i undervejs og slå dig på. Du har også lidt svært ved at finde fodfæste, fordi den uvante vægt på ryggen, gør dig ubalanceret og klodset. Du bevæger dig – usikker – ind i korridoren af ting, uden at kunne se. Pludselig støder du ind i noget skarpt i højre side – og du springer forskrækket til venstre, hvorefter du støder ind i noget hårdt på din venstre side, alt imens rygsækken du har på ryggen backslapper i din lænd, og du bliver så forskrækket at du sætter i løb, vild panik, uden at kunne se en hånd for dig, og du løber ind i den ene genstand efter den anden, indtil du, våd af sved, får hevet bindet fra øjnene og vristet den tunge rygsæk af ryggen. Hvem har lyst til en omgang mere gennem “forhindringsbanen”?

Omtrent sådan må det føles at være hest, når tingene går galt i den første fase af ridningen og rytteren fejler opgaven. Hesten kan nemlig ikke forstå, hvorfor den pludseligt løber ind i et tryk i maven, et jag i munden eller et bump i ryggen. Den er vant til at kunne bevæge sig frit og har ikke forudsætninger for at forstå det ubehag den udsættes for, med mindre vi forbereder den ordentligt. At hjælpe hesten sikkert og trygt rundt i manegen, kræver indgående feeling og forståelse for hvordan det føles at være hest.. Hvis ikke hesten er ordentligt forberedt, har den kun en ringe chance for at forstå de hjælpere rytteren bruger: schenkel, hånd og sæde. Hesten vil med stor sandsynlighed reagere uerfarent på hjælperne, hvilket ofte vil få rytteren til at gentage hjælpen -bare kraftigere. – Går hesten ikke frem ved man trykker med schenklen, bliver et tryk til et spark. Drejer hesten ikke ved et let tøjletryk, forøges presset væsentligt, og stopper den ikke, når man anholder begge tøjler, vil den uvidende rytter typisk hive hårdt i hestens mund, så den “ligeglade” hest kan forstå lektionen. (For vi ved jo allesammen godt, fra vores mange års skolegang, at hvis ikke vi forstod matematik når læreren forklarede det, så gav det hele meget mere mening for os, hvis bare han råbte det højt og længe nok).

En ung og utrænet hest har ingen forudsætninger for at vide hvad rytterens hjælpere betyder, hvis ikke vi har forberedt ham på det. Forberedelsen foregår både i longeringsarbejdet forud for tilridningen, men ligeså gennem de første mange rideture, hvor hesten blødt skal ledes rundt med en tilgivende hånd, en følsom schenkel og et let sæde. En misforståelse fra hestens side af, kan påføre ham smerte, hvis ikke rytteren promte formår at tilgive hesten dens uvidenhed, og lede den med bløde hjælpere. Giv ham tid til at forstå. Selvom han ikke reagerer frem de første gange du lægger schenklen til ham, er det ikke fordi han ikke kan mærke dit tryk. Han aner bare ikke hvad han skal stille op med det. Hjælp ham – gør det let for ham at forstå. Få evt hjælp fra jorden af og giv ham tid til at knække koden, før du mister tålmodigheden og forstærker signalet. Forstærker vi signalerne grundet udebleven respons, ender vi ofte med heste der overreagerer og efterfølgende panikker. Og så har både hest og rytter tabt på den lange bane.

Så næste gang du skal træne med din unge hest, så tænk på ham som en blind, der har brug for en tryg og empatisk leder, der kan hjælpe ham til at forstå opgaven bedre. Forstår han ikke dine hjælpere, er det din opgave at forklare ham det bedre. Og med bedre mener jeg klogere – ikke kraftigere – god fornøjelse 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *