At sammenligne sig med alle andre

Jeg oplever ofte at falde i fælden, hvor jeg kommer til at sammenligne mig selv med alle mulige andre. Både i den virkelig verden men især også på de sociale medier. Uanset om det er nogen, jeg har noget til fælles med eller ej, så kan jeg sidde og tænke på, hvor gode de og deres heste er i forhold til mig.

Efter jeg har fået Arne, har jeg også kigget på mange andre ungheste, som ham og deres ryttere, og når jeg så ser, at nogle er længere fremme i uddannelsesprocessen end Arne, kører tankerne i hovedet på mig, som eksempelvis om jeg sænker Arnes uddannelse, om jeg overhovedet er dygtig nok til at ride ham osv..

Jeg tager ofte mig selv i disse tanker og prøver at stoppe dem, da det ikke er konstruktivt for mig, samtidig med at der er så mange andre faktorer, der gør sig gældende ift., hvor en hest er i sin udvikling, og hvor langt man er ift. sin egen uddannelse. For eksempel tænker jeg ikke på, at jeg startede ret sent til ridning. Jeg var ti år gammel, dengang jeg begyndte til ridning, og jeg kan huske, at nogle af dem jeg gik på hold med var noget yngre end mig, da dem på min alder allerede var på øvet hold. De havde redet 5 år længere, og mange havde også allerede part og red flere gange om ugen.

Og når det kommer til de sociale medier, har mange af dem jeg følger redet i mange mange flere år end jeg, og derfor kan jeg slet ikke sammenligne på den måde. Derudover red jeg i rigtig lang tid på en rideskole. De første 2 år jeg red gik jeg kun på hold 1 gang om ugen. Jeg begyndte på flere hold hen med årene, men det var først da jeg var over 15 år, at jeg red 5 gange om ugen.

Derudover har der heller ikke være mulighed for økonomisk at købe hest før her, hvor jeg var knap 17 år. Mange af dem jeg kender og sammenligner mig selv med fik deres egen pony, da de var måske 5/6 år gammel. Jeg har altså ikke haft samme vilkår for at udvikle mig ligeså hurtigt indenfor ridningen, som andre måske har haft.

Nu skal det slet ikke lyde, som om jeg bare sidder og har ondt af mig selv, men jeg tror bare gerne, at jeg vil skabe opmærksomhed på det her med at sammenligne sig selv med andre. Jeg tror nemlig overhovedet ikke, at jeg er den eneste, der har det sådan nogle gange.

Jeg tror, at det som er vigtigt, når man sidder og kigger på andre er, at man ikke sammenligner sig selv med dem, men i stedet tænker på hvad man selv kan gøre for så at udvikle sig, hvis det er det man vil. Samtidig forsøger jeg at have fokus på, at specielt sociale medier kan have en tendens til at skabe et lyserødt billede af verden, hvor det ser perfekt ud, og at der er styr på det hele. Man bliver jo ikke ligeså dygtig, som dem man kigger på, hvis man sidder og dunker sig selv i hovedet over, at man ikke selv er så dygtig.

Ændring af sit mindset

Jeg har haft rigtig meget fokus på, at have et mind-set, som generelt siger, at hvis jeg har gjort mit bedste, så er det godt nok. Så kan man jo ikke gøre det bedre vel? Og det er ikke kun i hesteverdenen, at dette mind-set gælder for mig. Det har også hjulpet mig rigtig meget i skolen, hvor jeg engang kunne blive vanvittig skuffet over mig selv, hvis jeg ikke fik 12. Og det er absolut ikke fordi mine resultater indenfor ridningen er blevet værre af at fjerne noget af det her pres fra mig selv. Tidligere kunne alt jeg havde i hovedet op til et stævne være, at jeg bare SKULLE have en roset med hjem. Men så blev forventningerne alt for store og svære at leve op til, og jeg endte også bare med den største skuffelse, hvis jeg ikke levede op til de her krav, jeg havde til mig selv. Bagefter sådan et stævne kunne jeg så gå hjem, og se alle dem jeg fulgte vinde klasse efter klasse, og kun tænke på hvor dårlig jeg selv var. Men hvis jeg erstatter skuffelsen over mig selv med en tanke om, at jeg gjorde mit aller bedste, stopper følelsen af at være skuffet over sig selv. Selvfølgelig må man da godt være kritisk overfor sig selv og tænke: “okay, hvad gik det lige galt her?”, men det er ikke ensbetydende med at man skal gøre det ligeså godt som alle andre.