Dressur,  ECCO,  Pavo,  Spring

At være selvkritisk

 

 At være selvkritisk over for sin ridning.

Jeg har ALTID været kritisk og utilfreds, uanset hvad jeg har lavet. En opgave i skolen, mit udseende og ridning har ikke været nogen undtagelse. I ridning er der så mange hestefolk, som vil prøve at få dig ned med nakken, HVIS du lader dem gøre det. Der er altid plads til at være kritisk overfor sin ridning. Man kan altid gøre noget bedre. Dog skal man også huske at være tilfreds med udviklingen og huske at nyde øjeblikket. I 2013 udviklede jeg mig en rygskade, som har gjort jeg i visse perioder ikke kan strække min ryg helt ud, som andre kan. Det gør mig sur og irriteret, da det er noget der generer mine øjne på videoerne. Jeg ønsker at være den bedste version af mig selv, og det kan jeg kun, hvis jeg lever op til mine egne forventninger. I starten af 2019 tog jeg en beslutning. Jeg skulle ikke have store mål, men små mål af gangen og derefter bygge opad.

Mit mål har altid været at kunne starte en LC på Spot, men efter hans skade, har jeg fundet ud af, at det er bedre at sætte små realistiske mål istedet. Vores næste mål er, at kunne starte 50 cm fejlfrit. Jeg har i et af de forrige indlæg skrevet om vores første stævne, hvor vi red bom og 20 cm. Allerede den 8. September skal vi starte 20 og 30 cm. Det går FREMAD! Langsomt vil nogle måske sige, men for mig handler det om de små succeser.

Her ses spot og jeg til opvarmning til stævne.

Svage punkter. Vi alle har gode og svage punkter, som hver især er en kamp at komme af med. Mine svage punkter er, at jeg har alt for store krav til min ridning. Ja, selvfølgelig skal det være rart for hesten, men hvis jeg pludselig ser bare 5 sekunder på en video, hvor jeg ikke lige får gjort hvad jeg har lært, så bliver jeg sur på mig selv. De ting jeg øver mig allermest i mens jeg rider er:

Mine hæle skal gå nedad og IKKE opad.

Min ryg skal være lige.

Mine hænder skal være på højkant OG sidde stille.

Vi alle er i en generation, hvor der bliver stillet krav til os. Uanset hvad vi gør, er det aldrig godt nok. JO!! Det er godt nok! Hvis DU er tilfreds med din præsentation, så kan du være ligeglad med andres mening. Det hele handler om, at du rykker dig.

Jeg hedder Ida Skafte Bendsen og er 20 år. Jeg er bosat på Lolland med min mor, far og søster. Sammen har vi en masse dyr, da vi lever og ånder for at give dyr det bedste liv. Jeg har selv 2 heste, som henholdsvis hedder What A Spot og Flower. Jeg har en Instagram, hvor jeg opdaterer dagligt. (@ida_flower_spot), hvor jeg har 24.260 følgere. Jeg drømmer om, at starte en masse stævner i spring og dressur, men spring er dog min primære disciplin.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *