fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2019

#12 Bare en rideskole rytter – @fromjumpingtodressage

I AM ONLY RIDING IN THE RIDING SCHOOL (Scroll down for English version)
Mig og Viggo, hesten jeg rider i rideskolen

Jeg har sagt det selv, ”jeg rider bare på rideskole”. Men det er ikke noget ”bare” i at ride på rideskole, og jeg bliver så irriteret på mig selv når jeg snakker det ned!

Vi lærer alle uligt og i forskelligt tempo, og slik er det også med ridning. Nogen er mere modig og rykker hurtig, mens andre vil ta det i lidt mere rolig tempo. Og i rideskolen (og i hestemiljøet generelt for den sags skyld), skal det være plads til alle. I den forbindelse har jeg lyst til at fortælle om min veninde, som jeg red sammen med i mange år. Vi begynde på rideskole sammen når vi var omkring 12 år. Hun var lille og spe av vækst, og ganske forsigtig av sig, så det var ikke så nemt for hinde at ta kontrollen over de lidt stædige rideskole hestene. Men hun gik til den, og fik etter en tid sin egen pony, samtidig som hun fortsatte i rideskolen. Hun ville rigtig gerne springe, men hindes pony havde hovedsagelig gået dressur. Så de havde en lit tuf start, hvor jeg tror hun blev disket i samtlige konkurrencer de første to årene. Ponyen hoppet find der hjemme, men så snart de kom til stævne stoppet den sig ud. Ofte allerede på hinder nummer to.

Men hun gav aldrig op, og fortsatte at træne. Og pludselig en dag (jeg ved virkelig ikke hvad der skede) begynde ponyen at hoppe også til stævne, og hun vant alt! Hun gik over på hæst, en overgang som for mange kan være lidt svær, men det var den ikke for hinde. Så nå rykkede hun hurtig, og startede inden kort tid de høje klasser. Hun var så heller ikke så lille og forsigtig længer;) I dag har hun sin egen stald, omkring 10 egne heste, og lever av at undervise og uddanne heste. Og hun deltog i verdensmesterskapet for unge heste i år. Så vad ville jeg med denne historien, udenom det åbenlyse om at ikke give op. Mitt point er at have respekt for hverandre og den udviklingen vi går gennem. Lad os heppe hverandre frem, uanset mål og ambitioner, og hvor lang tid vi bruger på at nå de!

Det at ride på rideskole er like så fint som at have egen hest, part hest eller noget helt tredje. De fleste av os har lært at ride på rideskole, og mange vender tilbage til rideskolen senere i livet (slik som mig). Havde ikke min nabo introduceret mig for sit hold, tror jeg ikke jeg ville havet Sambuca i dag. Jeg rider fortsat på rideskole, og ville ikke vært sammenholdet og læringen det gir foruden.

 

Følg os gerne på Instagram @fromjumpingtodressage

 

Bedste hilsner fra

Hanne

 

Tidligere indlæg:

#1 Get to know us

#2 Finding Sambuca

#3 Out in the field

#4 My trainer

#5 MatchyMatchy

#6 First show

#7 Competition preparations

#8 Competition update

#9 What does horse welfare mean to you?

#10 Goals and ambitions

#11 Competition plans

 


I am only riding in the riding school

I have said id my self, “I only ride at the riding school”. But it is not “only”, and I get so annoyed with myself when I talk it down.

All of us learn differently and at different speed, and riding is no exception. Some are brave and move quickly, others want to take a bit more nice and slow. And at the riding school (and elsewhere in the horse community for that matter) it should be room for all of us. And in connection with this I would like to share a story with you. It is about a friend of mine, who I rode together with for several years, and we are still friends today. We started at the same riding school when we where around 12 I think. She was quite small and petite, and also quite careful in her approach. So she struggled with handling some of the stubborn riding school horses. But she gave it her all, and a couple of years later she got her own pony, but she continued in the riding school. She wanted to do show jumping but her pony had done mainly dressage, so they didn’t come of to the best start. I believe she got eliminated in every competition she started the first two years. Her pony jumped fine at home, but once it got into the competition arena it just wouldn’t.

But, she never gave up and kept practicing. And suddenly one day (I really don’t know what happened) her pony started jumping at competitions to. And from then on she won everything! When she fell for the age limit she started competing horses, which is a transition than can be hard for some. But for my friend the transition went without a problem, and she was quickly riding the high classes. And she was not so small and careful any longer;) Today she has her own stable, around 10 horses on her own and train others and educates horses for a living. And she competed in the world championship for young horses this year! So what was my point about this story, other than the obvious of not giving up. What I wanted to convey is that let’s respect each other and the learning process we go through. Let’s cheer on each other, no matter what goals and ambitions we have, and how long time we spend achieving them!

Riding at a riding school is just as good as having your own horse, renting a horse or something in that line. Most of us learned to ride at the riding school, and many of us return later in life (like me). If my neighbor had not introduced me to her riding school, I don’t think I would have had Sambuca today. And I still ride at the riding school, I would not miss out on the companionship and learning it gives me!

 

Follow us on Instagram @fromjumpingtodressage

 

Best regards,

Hanne

fb-share-icon

Jeg er en 36 år gammel aspirerende dressurrytter, som opprinnelig kommer fra Norge. Men jeg har nå boet i Danmark i lidt over 3 år. Som mit brugernavn tilsier har jeg tidligere konkurrert i spring, men jeg forsøger nu at lære at ride dressur. Min hest heter Sambuca og er en 6 årig dansk varmblodshoppe, og jeg har kun haft hinde i et halvt år. Jeg håper dere vil følge oss på vår dressur reise:) Mvh Hanne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *