fbpx
Catago Equestrian,  PEEK 2020,  PEEK NEWS

Besøg hos Catago (Video)

På en kold februardag med snestorm var jeg inviteret ned til Catago Equestrians showroom i Haderslev. Det var en dag jeg virkelig havde set frem til i spænding. Jeg skulle nemlig ned og møde de søde mennesker fra Catago og samtidig se udvalget af lækre varer. Sidst, men absolut ikke mindst, skulle jeg udvælge de ting, som jeg gerne vil have. Det var simpelthen for fedt! Enhver rytters drøm, at få lov at vælge udstyr for 10.000 kr 😀

Rideudstyrsmekka

Inden jeg tog ned til Catago, havde jeg derhjemme på forhånd en idé om hvilke ting jeg godt kunne tænke mig. Det var i sig selv en svær beslutning, da Catago har alverdens fede ting på hylderne, og så kommer man altså ikke langt for 10.000 kr, når man ønsker sig det hele 😉

Beslutningen blev dog ikke nemmere, da jeg så kom derned og kunne se og mærke på alle tingene, og samtidig se alle de nye kollektioner, der er på vej. Hold nu op det var en svær beslutning, for jeg kunne have brugt det hele 😀

Heldigvis var Nana fra Catago Equestrian super sød til at hjælpe mig, og hun gav mig en kanon rundvisning, og fortalte en masse om de forskellige produkter, de har udviklet. Det var virkelig spændende, og jeg lærte meget mere om de fantastiske funktioner, som de forskellige Catago kollektioner har. Det er nemlig noget af det unikke ved meget af Catago’s udstyr, at det har forskellige funktioner til at optimere velværen for din hest, såvel som for dig selv 🙂

Spændende kollektioner på vej

Under min rundvisning så jeg bl.a. forårskollektionen, der snart er på vej ud i butikkerne. Den er virkelig fed, og med nogle super flotte farver. Faktisk så kunne jeg slet ikke vælge noget fra den kollektion til mig selv, fordi den allerede er totalt udsolgt hos Catago. Så I kan virkelig glæde Jer til den kommer i butikkerne her efter påske!

Catago har også en masse fedt tøj på vej til september. Der kommer fedt træningstøj, både som sweat sæt samt t-shirts og træningstights, caps osv. Til efteråret kommer der også en masse fede nyheder (I kan se dem alle i min video længere nede på siden).

Jeg var helt forelsket i deres tøj. Det er en mega lækker kvalitet, og så ved man jo bare, at priserne er til at være med på for alle. Der kommer f.eks en fed træningsbluse i 3 flotte farver til efteråret. Da jeg så den, mindede den mig i design og kvalitet mest om Cavallaria Toscana. Alle ved at det er et luksusmærke, hvor prisen også er derefter. Så det at Catago laver noget, der er mindst lige så fedt, bare til en meget mere overkommelig pris – det synes jeg er så cool!

Jeg valgte bl.a. denne lækre UV-shirt, som er enormt blød og tynd, den føles nærmest som et ekstra lag hud. Virkelig lækker!

Video rundvisning

Efterhånden som jeg får mine Catago ting hjem, så skal I nok se mere meget til det. Både her på bloggen, men selvfølgelig deler jeg allerede en masse på Instagram. Så hold godt øje 🙂

Jeg kan anbefale, at gå ind og kigge på Catago’s hjemmeside HER, hvor I kan se alle de fede nyheder samt deres eksisterende sortiment. Der er noget for enhver smag 🙂

Jeg synes selvfølgelig ikke, at I skal snydes for en tur til Catago, så derfor har jeg lavet en lille rundvisning til Jer, da jeg var på besøg hos dem. Håber I vil nyde “rundturen”, og spørg mig endelig, hvis der er noget af deres fede udstyr, som I gerne vil vide mere om 🙂

Mit næste indlæg bliver lidt anderledes. Jeg blev nemlig meget inspireret, da jeg var på besøg hos Catago, så jeg har fået nogle gode ideer.. Stay tuned 😉 Ellers går det godt med Rocky, og vi træner på livet løs til stævnerne åbner op igen. Vi var nemlig klar til at komme afsted her i april, men det blev jo så desværre ikke til noget. Er I klar til stævnestart? 😀

Kærlig hilsen

Thrine (Rocky blev derhjemme 😛 )

fb-share-icon

Jeg er en 36-årig dressurrytter og avler, som har min egen dressurhest Rocky Langholt, og et dressurføl Quatercopy My Heart RV og en åring So Content RV. Jeg er opvokset med heste, og det er en interesse jeg deler med min far, og min lillebror, som er springrytter. Sammen har vi Stutteri RV, hvor vi opdrætter kvalitets DV spring- og dressurheste. Derudover er jeg rytteryoga instruktør og kraniosakral terapeut til heste. Jeg har således stor mulighed for at profilere på et bredt område i hele hestebranchen til både dressur og springstævner, samt DV arrangementer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *