fbpx
Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2019

BUMP PÅ VEJEN MOD DRØMMEN // Nicoline & Squess

Var det en nem process? Nej. Men var det, det hele værd? JA!

En ting er at vi i januar måned satte os målet at komme til DM, men hold nu op hvor er der mange faktorer der skal spille sammen.

Den vigtigste af alle er selvfølgelig at Squess har det godt. I det korte og det lange havde han det også godt. Han nød livet som konge på en harmonisk fold, med lange foldtimer, et roligt staldmiljø, godt foder og en glad hest. Men noget fungerede ikke….

Squess utaktede en gang i mellem, jeg bruger meget bevidst ikke ordet halte fordi det var en gang i mellem han trak lidt længere i det ene forben. Indimellem på højre og venstre. Måske gjorde han det 1 gang på en 20 meter volte. Min træner var MEGET i tvivl om der var noget.

Men vi kunne selvfølgelig ikke nøjes med tvivlen. Afsted til dyrlægen det gik. Han gik rent igennem bøjeprøve på alle 4 ben, dyrlægen så ham under rytter, der var intet at se. Hvad er problemet så? Vi får tjekket ryggen og her reagerer han. Han får en behandling i ryggen og alt skulle så være fint. Men det var det ikke, der var stadig de få skridt en gang imellem der ikke var som de skulle være. Heldigvis er Squess super nem at se det på da han er helt vildt taktfast. Så vi ringer til Mads Klint, kiropraktor/dyrlæge fra Højgaard (dem der også så ham før). Han går ham komplet igennem i kroppen.

Igen, ren i bøjeprøve, Mads får lov at røre ham overalt i lænden, ryg og kryds, han var åbenbart kilden for der var intet at finde på ham.

Efter et godt stykke tid uden Mads kan finde noget på ham forslår han at jeg smider sadel på ham så han kan se den…

Et dyrlæge besøg der blev lidt dyrere end først forventet.

Mads får lov at se mig i sadlen, og tager så hånden mellem hans skulder og sadlen. Her reagerer Squess, den er ikke optimal. Straks florerede alle mine tanker rundt og jeg søgte tillbage i min hukommelse for at finde frem til hvornår problemet startede. Rigtig nok, var det lige omkring mit sadelskift. Den går ikke! Vi bestiller straks Ingdams ud for at kigge på ham og se om de har et bedre alternativ. HELDIGVIS er de vanvittig dygtige og kompetente mennesker der vidste lige præcis hvad de skulle gå efter. Både til Squess, men også til mig som rytter. Rigtigt nok skal sadlen passe hesten optimalt, men den skal også passe rytteren for at kunne indvirke hesten ordentligt og korrekt.

Der er ting ved min krop der gjorde det svært for mig at gøre noget godt for Squess i daværende sadel. Jeg er meget svajrygget, mine overben er markant længere end mine underben, og en masse andet jeg fattede hat af. De lavede nogle småjusteringer ved de sadler de havde med hvor jeg kunne mærke en markant forskel med det samme. Både hos Squess der egentlig gik bedre end aldrig før, men også ved mig. Jeg sad bedre på ham!

Når ens ikke talende hest alligevel råber så klart!

Det var MEGET tydeligt på Squess at han var langt mere tilpas med det han havde på ryggen. Hvad gør man som hestejer så, for hvordan skal man kunne ignorere et så tydeligt tegn på at han har brug for noget andet. Jeg skrev under på papirerne på min nye sadel og venter i spænding på den kommer hjem.

Valget endte på en Passier Optimum Mono, lavet lige til Squess og jeg.

Behøver jeg nævne at jeg glæder mig som et lille barn! Det kræver lige lidt ekstra timer i biografen henover sommeren, men så længe det er for Squess knokler jeg gerne det ekstra! Det gør han altid for mig. Hvilket også er en af de store grunde til at han får en sprit ny sadel (for mindre kunne nok have gjort det), men den hest gør simpelthen ALT for mig, så det er på tide jeg giver ham tillbage. Det kan aldrig måle sig, men jeg prøver at gøre det bedste for ham.

Gud hvor jeg håber han ved hvor forkælet han er!

Indtil den nye sadel kommer, har vi været så heldige at få tilsendt en lånesadel at ride i. Allerede første dag vi red med den (som forøvrigt var til vores landsstævne debut) gik han bedre end han længe havde gjort, og vi fik vores DM-kval.

Theory confirmed, det var der problemt lå.

Heldigvis er det i fortiden og han er nu i bedre form end nogensinde. Det er trods alt det vigtigste – jeg har fået min Squess tillbage.

 

Et “farligt” opslag

Det her opslag var faktisk en smule grænseoverskridende for mig at skrive. Jeg tog mig selv i at være en smule skræmt over at dele dette med jer, hvorfor? Ja, det er desværre blevet en norm og et tabubelagt emne at tale om nedture og når det går dårligt. Men for at få opture er det jo dem der er vigtigst, hvad kommer man ellers op fra? Denne “oplevelse” gjorde os bogstaveligt talt stærkere end nogensinde, så hvorfor ikke dele det? Måske sidder der én derude med samme problemstilling og kan se dette som et skub i den rigtige retning. Det er jo nødvendigvis ikke farligt at tage til dyrlægen, hellere en gang for meget end en gang for lidt, er livsfilosofien hos os.

Det hele endte ovenikøbet også med et rigtig godt udfald.

!LAD OS BRYDE TABUET OM NEDTURE!

Som alle ved hedder det jo en tur fordi det ikke varer evigt, det gør en tur til Hawaii i hvertfald ikke, desværre. Ligesådan er det med bump på vejen, de skal bare køres over.

 

Jeg håber noget så inderligt i kunne lide dette indslag!

Og i kan tro i nok skal høre om hvordan det hele kommer til at gå når den nye sadel forhåbentlig snart kommer ind af døren.

 

De største knus!

Nico & Squess

fb-share-icon

Hej! Jeg hedder Nicoline Johansen og er 18 år gammel. Jeg rider på min 15 årige dressurhest SquareDancer DVH 907, vi er tilsammen en B-equipage og starter pt. M-klasser på lands- og distriktsplan, da jeg stadig går under juniorkategori. Min nytilkomne dansemakker er avlshingsten Kirsebærgårdens Le Mans, som forhåbentlig også snart er klar til at debutere i M-klasser efter dette års bedækningssæson. Efter nytår vil jeg fortsætte under youngrider og kæmpe mig videre derfra.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *