Crazy, modig eller hva??

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg ikke er verdens modigeste rytter…

Faktisk kan jeg bedst lide de helt stabile heste som ikke går og taber piloten i tide og utide. 🤪 men når det så er sagt, så er det også bare altid de hestene med power og som gider at lave noget jeg falder for! 🤔 Derfor går jeg ind i mellem og ønsker mig, at jeg var bare en lille smule mere MODIG!💪🏼🐴💨

Som i jo ved, så har jeg en hel del helt unge heste (1,2,3 og snart 4-års). Nogen af dem må jeg indrømme, at jeg (fra jorden) af er ret fascineret over! “Uhhhh jeg gad godt sidde der oppe” kan jeg kortvarigt tænke når jeg ser dem spadsere…. MENNNN jeg kommer hurtigere på andre tanker når jeg begynder at overveje det lidt nærmere! For så begynder det at knuge sig sammen i min mave og mit hjerte hamre afsted! Når det sker så får jeg hurtigt sagt til mig selv “det skal du ikke Rie, det går jo slet slet ikke! De kan også bare mærke din nervøsitet så det er den dårligeste ide du længe har fået”. Og så er den ligesom HELT LUKKET!!!!

 

 

MENNNNNN…. så var der alligevel noget der trak mere end ventet!!!

Måske kan du huske, at jeg i sidste uge fortalte om en af mine unge heste (“Lillebror”) efter Helgstrands Revolution??? Anyways så har jeg haft Shane ude til min lille 3 års hoppe Babyface, som jo var gået lidt i baglås i tilridningsprocessen. I den forbindelse har Shane set “Lillebror” fordi han har samme mor som Baby… Efter to gange i hænder besluttede Shane at det bedste for begge heste ville være at komme ud af hallen og ud i naturen..😳 Han og hans rytter ville tage en hest hver og ride en tur på markerne!!😱

 

 

Tanken bag var, at Babyface skulle have noget andet at tænke på i stedet for bare at gå og små stresse i hallen. Hun skulle have sin naturlige fremaddrift tilbage og “Lillebror”, han skulle bare lære, at det var dejligt at gå tilridning og at verden er et trygt sted at være når man er sammen med mennesker… Det lyder jo meget godt når man lige siger det?? Fine argumenter mennnnn også lidt Crazy hvis du spørger mig! Specielt taget i betragtning af, at Babyface jo har været den VILDESTE RODEOHEST og lillebror  kun har været i hænder 2 GANGE I SIT LIV! Han har bare gået med sin buddy i løsdriften, er aldrig blevet striglet, har aldrig været i hallen før Shane kom for to gange siden. Og så har han ellers været umulig at komme tæt nok på til at ligge en grime på!🤪

 

Men som sagt som gjort!!!  Jeg forsøgte tror et par gange lidt lav meldt at spørge “om det nu var en god ide?” Men både Shane og hans rytter synes meget afslappede omkring situationen… “Der er jo masser af plads på marken” sagde de bare.. Så jeg besluttede mig bare for, at klappe i og lade dem om de beslutninger der skulle tages. Når man beder om hjælp, så må man jo også lytte og stole på dem som hjælper en. Nu er det jo heller ikke lige frem hverken den første eller eneste unghest/problemhest de to “fixer”, så jeg tog i stedet en varm jakke på, og besluttede mig for, at gå med og opleve “showet”…

Det var så vild en oplevelse… hestene blev sadlet op og trukket ud på ridebanen hvorefter de sad op på dem fra jorden… Efter lidt dansen frem og tilbage og rundt om sig selv så red de afsted op af grusvejen mod vejen som de ville skulle ride langs med ca. 100 meter før de ville nå marken. Behøver jeg at sige at jeg var vild nervøs???  Men det var vist heldigvis kun mig som var nevøs. Shane og hans rytter så ud til at synes at det var den perfekte happening!😆😆😆  De få gange hestene hoppede til siden eller sprang frem grinede de af dem, klappede dem og red videre og så var der ro igen….

På det korte stykke de skulle ride langs vejen nåede de at møde både varevogne, biler og et enkelt udrykningskøretøj kunne høres i det fjerne….  Oppe på marken mødte vi en kat der sprang frem 1 meter fra hestene og en harer!! Jeg tror at katten var det der umiddelbart gjorde hestene mest bange! Babyface tog i alt fald et GIGA ELEVATOR SPRING!! Men igen grinede de bare af hende, klappede hende og så gik det igen stille og roligt fremad!

 

Efter 10 minutters traven og galoperen rundt på marken var der “udsolgt”! Begge heste havde gjort det fantastisk! Babyface havde virkelig nydt det, hun havde regeret så fint på de fremadstormende hjælpere og løb bed ørene fremme, glad og meget afslappet! Lillebror havde også været dygtig, men han var træt!!! Mentalt var han helt færdig….”Han er træt nu! Han skal ikke mere, han skal bare hjem sagde Shane” på sin skønne australskefacon! Det var helt fint med mig.. jeg var virkelig stolt af begge heste og tænke at havde været den mest oplevelsesrige dag længe…. MEN det stoppede ikke der! “Du skulle have prøvet denne hallen idag, men det blir’ for meget for ham!” sagde Shane. Det er rigtigt at Shane sidst han var her sagde, at jeg “bare kunne overtage den” efter et par gange. Mennnnn…. en ting er hvad man lige siger, noget andet er om det lige er realistisk.

 

Jeg indrømmer, at jeg har tænkt meget over det i den forgangne uge! Jeg har både haft MEGA MEGET LYST og været RÆDSELSFULD SKRÆMT ved tanken!!! Jeg har faktisk gået og lavet mental træning med mig selv hele ugen for, at overbevise mig selv om at jeg skulle tage tyren ved hornene! Hvad kunne der ske? Ja jeg kunne falde af! Det har jeg jo ligesom prøvet før. Ja det gør ondt ad helvedes til, men det er jo alligevel sjældent det går rigtig galt! Og den her hest er ligepræcis en af de heste som fascinerer mig… Så jeg havde faktisk besluttet mig for at accepterer de riscisi der kunne være og så bare gøre det!!!

 

Derfor var det også med blandede følelser, da Shane sagde at han var for træt.  Jeg tænkte på samme tid både “øv”, men også “pyhaaaaa”….. Så havde jeg lige lidt mere tid til at samle mod – troede jeg!!!!!! For det næste der blev sagt var:

”Det er bedre hvis du bare rider ham hjem”

 

“SHIT !!!” Kan jeg det? Tør jeg det? Er det en god ide? Vil jeg fortryde hvis jeg siger nej? Hvad hvis det går galt?

”STOP !!!” Selvfølgelig tør, skal og gør jeg det tænkte jeg! Jeg stoler 100% på Shane og jeg havde jo også allerede inden besluttet at acceptere de ricisi der måtte være! Om det var her på marken jeg faldt af eller i hallen kunne vel komme ud på et? Der var trods alt blødere at lande på markens græs end i hallens hårde sandbund!

 

Så ved I hvad? Jeg gjorde det sku og jeg er pisse stolt!!!!!

Det var total crazy og slet ikke noget der ligner mig!!! Jeg indrømmer at mine hænder aldrig har rystet så meget som efter jeg var nede igen! Nu er Shane taget på velfortjent juleferie i en måned og begge heste har ridefri ind til midt i januar. I mellemliggende periode er det blevet min opgave at få Lillebror til at ligne en ridehest… Så nu skal han lære at blive striglet og klippes lidt hist og her samt have en pokkers masse kys på mulen og nogle lækre Pavo healthy treats!!!!!

 

Rigtig skøn eftermiddag til jer alle fra en stolt unghesteejer…

 

XOXO

Rie