fbpx
Curlingejer
Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2022,  Riders NOTEBOOK,  Spring

Curlingejer?

Vi holder alle heste forskelligt og sådan er det bare. Nogle pakker næsten deres heste ind i bobleplast, mens andre lader deres heste gå uden noget. Vi har alle forskelligt holdninger og det skal der også være plads til. Jeg tror at vi altid har holdt heste på en anden måde end alle andre og det er ikke for at sige at jeg er speciel. Men jeg tror bare jeg er lidt mere large og mine heste får (måske) lov til at være lidt mere naturlig end andre.

Så i dag vil jeg gerne se om der er tegn på om jeg er curling ejer eller ej. Uanset om man er det eller ej, er det i hvert fald ikke noget man skal skamme sig over. Vi vil jo bare det bedste for vores heste, på hver vores måde.

Tegn på man måske er Curlingejer.

Man giver sin hest klokker og gamacher på, når den skal på fold. Nogle ville måske gerne pakke den ind i bobleplast, af frygt for at de skulle komme til skade på folden.

Når mine heste kommer på mark, er det uden alt muligt på benene. Selvfølgelig er jeg også bange for at de skal komme til skade på folden. Men heste skal også have lov til at være heste. Mine heste går ude det meste af dagen og får lov til at være sig selv. Desuden er det også godt for ben tøjet at komme på fold hver dag. Hestene kan løbe rundt og lege. Har man et bakket terræn er det også godt for hesten at løbe i, da det er med til at styrke muskler, sener og knogler. Det kan faktisk være med til at mindske risikoen for skader på hesten.

Boksen bliver redt bedre end ens seng og man bruger gerne lang tid på at gøre den helt ren. Hesten skal jo ligge bedre end en selv.

Ja, den bliver klart redt bedre end min egen seng. Jeg tager klatter hverdag og jævner bunden. Men der skal også være en god bund i boksen. Derfor fjerner jeg ikke altid tis pletter, da de er med til at sætte en bund i boksen. Jeg jævner boksen i stedet for og kommer evt. nye spåner oven på. Så har de en god madras at ligge på, samtidig med at de ligger tørt.

ren boks
Ren boks
Hesten får dækken på, ved den mindst dråbe vand. Den stakkels hest skulle jo nødig komme til at fryse!

Nej, det gør mine altså ikke. Mine heste tager ikke skade af lidt vand. Det er noget andet hvis det står ned i stråler og er koldt, så får de selvfølgelig dækken på ud. Men ellers kommer jeg en sved skraber over dem når de kommer ind og så evt. et tæppe på, så de kan tørre. Om vinteren er mine heste klippet, derfor får de selvfølgelig vinterdækken på så de ikke fryser. Hvis det blæser rigtig meget, får de også regn-/vinterdækken  på.

Dækken på
Dækken på
Heste-wellness. Selvfølgelig skal hyppen også have en spa dag og på vandbånd. Eller hvad med et terapidækken. Intet mindre kan da gøre det.

Alt det der halløjsa bruger jeg ikke. Men jeg har overvejet om det kunne give lidt ekstra til træningen og stævner. Jeg har især overvejet Svømning med hestene, da det er en sund motion, uden belastning på sener og led, hvor hesten skulle få en fantastisk kondition.

Hesten får bedre tilberedt mad end dig selv. Masser af forskellige tilskudfoder. Det bliver selvfølgelig målt på vægt, så det er helt præcist.

De får i hvert fald de ting de har brug for. Normalt har vi aldrig fodret med alt muligt tilskud osv. men jeg er blevet klogere og har fundet ud af at mine heste har nogle forskellige behov. Derfor får de nogle forskellige tilskuds produkter, som også har noget med sæsonerne at gøre. F.eks. får mine heste B-vitaminer i pelsskiftnings sæsonen, da det er med til at holde energien ved pelssætning eller fældning.

Foder og Tilskud
Foder og Tilskud

Jeg passer da på mine heste

Selvfølgelig vil jeg også gerne passe på mine heste ligesom alle andre. Men jeg prøver egentlig at holde mine heste så naturlige som muligt. Samt får mine heste kun de ting de har behov for. Jeg har altid brugt forbens gamacher på mine heste, når jeg rider. Men jeg er begyndt at ride med klokker for at passe på Agents hove. Derudover får han selvfølgelig også tilskuds produkter til hans hove og når ja, så skal han også lige have mash, fordi han jo er lidt kræsen og sortere i hans foder/tilskud. De kommer på stor mark, hvor de kan får lov til at bevæge sig.

Curlingejer?

Hmm.. måske en lille smule! Hesten skulle jo gerne være glad og godt tilfreds.

 

Instagram: @Staldsolbakken

Facebook: Stald Solbakken

Tidligere indlæg:

#23 Sæt dig et mål

#22 Stævne opdatering #5 En tur til krikkerne

#21 Passion – En stærk interesse eller forkærlighed for noget

#20 Trailertræning og problemer

#19 Europa Mesterskaberne for Fjordheste 2022

#18 Q&A, Ask me

#17 Do It Yourself (DIY)

#16 Stævneklargøring Del 2

#15 Stævneklargøring Del 1

#14 Ugen der gik

#13 Ny vogn i laden!

#12 En sund hest har sunde hove, smed besøg

#11 Arbejdsweekend i stalden

#10 sommer, sol og varme

#9 De frivillige hænder

#8 En god oplevelse på opvarmningen

#7 Aftenstævne og Catago cup

#6 I never lose, either I win or I learn

#5 Præcis 2 år siden mit værste styrt

#4 Dressur i varmen og Catago Cup

#3 Når askepot skal findes, den rette underviser

#2 Stævne opdatering, Jyskmesterskab for fjordheste

#1 Kunne i høre det??

fb-share-icon

Hej mit navn er Rikke. Vi har aldrig haft råd til de dyre heste som kunne det hele, så derfor har vi altid købt dem unge og selv redet dem op. Jeg går op i at mine heste har det godt og trives bedst muligt. Derfor kommer mine heste altid i første række.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *