fbpx
Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2019

Nye dansesko

Husker du at bruge tid og penge på dig selv, og når du så gør, prioritere du så kvalitet og komfort?

Selvom jeg er rigtig god til, altid at bruge lidt flere penge på hestenes udstyr, foder m.m. Så skal man altså også huske sig selv! Da jeg trængte til et par nye hverdags sko (Som IKKE, og jeg mener IKKE bliver staldsko denne gang) fik jeg forkælet mig selv, med et par flotte nye sko fra Ecco! Jeg har altid været til ecco sko, fordi jeg ikke ønsker at gå på kompromis med hverken kvalitet eller komfort. Og det må man sige, at de lever op til. Skoene er simpelhen så behaglige at have på.

Hestens danskesko

Men for hesten er det selvfølgelig også vigtigt, at deres sko fungere så vi sammen kan danse afsted på dressurbanerne. Immi går med fire sko, og får smed alt efter hendes behov. Det er utrolig vigtigt, at finde en dygtig smed, som har forstand på hans arbejde. Hoven bære hele hesten vægt så det giver sig selv, at den skal passes og plejes samt beskæres og skoes rigtigt.

Hvad gør jeg i det daglige?

Immis hove er heldigvis utrolig stærke, og hun har aldrig løse eller tabte sko – det sker max. en gang om året. Men sommeren har nu alligevel været utrolig tør, så jeg har stort set hver dag tilført hendes hove vand. Derudover har jeg givet den masser af hovolie, for at hoven både er pæn og sund.

Hovolien jeg bruger Giver en show-ring glans og hjælper med at opretholde sunde hove. Derudover har den en traditionel formulering, der kombinerer fyrretræs tjæreolie med mineralolie for at give milde antibakterielle egenskaber med en karakteristisk aroma. Også findes den til en fornuftig pris!

Tilskud og foder

Hvis Immis hov nu ikke var så flotte, så ville tankerne helt klart være i at give noget ekstra tilskud. Pavo har jo bla. lavet en der hedder Pavo BiotinForte. I Immis foder er der dog i forvejen godt med biotin, kobber, zink og essentielle aminosyrer der støtter en optimal og god horn og hov kvalitet.

Knus Immi og Lykke

 

fb-share-icon

Jeg hedder Lykke, og har den skønneste fuldboldsaraber-hoppe der hedder Immi. Vi har omskolet hende, og er lige startet på LA-klasserne. Det er en hård men fantastisk rejse!

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *