fbpx
Blue Hors,  Dressur,  Pavo,  PEEK 2020

Den lange vej til den gode overlinje

Dette indlæg skal handle om hestemanagement, og vigtigheden af at bygge sin hest korrekt op, så den kan holde i mange år. Hestene skal jo stå model til meget i forhold til daglig træning, stævner osv. Så en stærk, muskuløs krop er ganske enkelt nødvendigt, hvis hestene skal indfri vores mål, men samtidig kunne holde til det vi byder dem.

De fleste hesteejere går sikkert, som jeg, og holder øje med deres heste, om de er i ordentlig foderstand. Ikke for tykke og ikke for tynde. Men det er også vigtigt at holde øje med om hesten udvikler sig korrekt i sin krop og er rigtigt muskuleret. Det kan være svært at se de små ændringer, når man ser hesten til daglig. Så et nyttigt værktøj er at dokumentere ved at tage billeder.

Min kamp

Jeg har kæmpet meget med at få sat de muskler på Rocky, som jeg synes han manglede. Man skal huske, at det er en lang proces, så det kræver tålmodighed. Lidt ligesom at se græsset gro. Rocky kan godt være lidt kræsen, og i perioder spiser han ikke så meget, som jeg ville ønske han gjorde. Han har aldrig haft jordens største appetit, nok også fordi han har tendens til at have lidt for meget mavesyre. Så jeg har (udover god og rigeligt med hø/wrap) skullet finde et passende foder og tilskud, der kunne få ham til at tage lidt på, så han kunne få noget at sætte muskler af. Samtidig er han ikke jordens mest fremadgående hest, så mere energi måtte han også gerne få.

Jeg synes efterhånden, at det er lykkedes meget godt. Han får fast tilskud til en sund mave- og tarmkanal, og derudover lidt muskelopbyggende tilskud til sit faste kraftfoder. Det er jo virkelig en jungle med de forskellige fodertyper og tilskud der findes, og jeg kan sikkert også godt optimere fodringen endnu mere end hvad jeg gør lige nu. Men som sagt er det svært hvad man skal gribe og gøre i. Det kender I vel også? 🙂

Udviklingen på bare 1 år

Det er jo tit smag og behag hvordan man ønsker son hest skal se ud. Nogle ønsker en lidt rundere hest, og andre en hest der står mere “skarpt”. Mit mål har været at få lavet en god overlinje på Rocky, at han skulle blive mere “fyldt ud” i sine kropspartier og bare meget mere muskuløs.
Jeg vil starte med at vise Jer et billede af ham fra November sidste år, taget lige inden han kom på 3 ugers “vandbåndsferie”:

Og herunder er et billede fra han kom hjem fra vandbåndsferie og til nu:

Så kan man da se, at der er sket noget!

Det er virkelig sjovt at se udviklingen på billeder. Lidt synes jeg da selv, at jeg kunne se på ham til daglig på hans hals, men når man så ser de her billeder, så er det jo hele kroppen der er blevet mere muskuløs, især bagparten 🙂

Rocky skulle på et 3 uger langt vandbåndsophold i november-december sidste år, fordi jeg skulle opereres og ikke måtte ride. Så var det jeg kom på, at tage et billede af ham inden han kom afsted, og så et billede da han kom hjem igen. Jeg havde ikke før brugt vandbåndstræning, og synes det kunne være sjovt at se, om man kunne se en forskel på en kroppen efter sådan et ophold. Dét kunne jeg virkelig! Så har jeg faktisk siden da bare blevet ved med at tage et billede engang imellem. Så kan jeg holde øje med hans udvikling. 🙂

Opbygning af overlinje

Han har været på vandbånd nok ca. 3 gange det sidste år, for tiden har ikke rigtig været der til at køre ham afsted til det, så udviklingen på de her billeder er udelukkende fodrings- og træningsbetinget. Så det gør mig glad at se, at jeg åbenbart gør det rigtige. Jeg kan sagtens finde på, at opstarte ham i noget vandbåndstræning igen, da det virkelig gør underværker for overlinjen, som I også kan se af mine billeder ovenfor. Derudover er det fantastisk for skridten. Nu har vi også fået vandbånd ret tæt på, så nu vil det tidsmæssigt bedre kunne lade sig gøre 🙂

Der hvor den største udvikling primært sker, kommer vi ikke udenom, er måden vi rider på. At vi har fokus på at opbygge hesten korrekt, så bygger den nemlig en god og stærk overlinje.

A healthy, satisfied, fit, correct muscled dressagehorse cannot be “made” by the vet, but by the rider..

 

Hav det godt alle sammen. Husk at følge med på min Instagram @thrivester 🙂

De bedste hilsner

Thrine & Rocky

TIDLIGERE INDLÆG:

1. Yes et nyt PEEK år er igang! Præsentation af mig

2. Hesten som var så svær at finde

3.  Spred budskabet om hestesporten!

4. Vigtigheden af god tandpleje

5. Efterårs-kittet. Gode fodertilskud til hesten

6. Når hestene knytter bånd mellem mennesker. Om venskaber

7. De ting vi ikke selv er herre over. Tid til eftertænksomhed.

8. Den evige dårlige samvittighed

9. Ja du er stærk, men er du smidig?

10.  PEEK 2020 – Så er vi allerede halvvejs

11. Fantastisk dag! Kåret præmiehingst (video)

12. Et liv fyldt med heste

13. Hvad du ønsker kan du få

14. Fra føl til ridehest (video)

15. Når man vil det fór meget. Mental forberedelse til stævner.

16. At nå sine mål uden at give op på halvvejen

17. En nyhed der skal ses!

18. No bit sunday! Og Pivo hvad er det? (Video)

 

fb-share-icon

Jeg er en 36-årig dressurrytter og avler, som har min egen dressurhest Rocky Langholt, og et dressurføl Quatercopy My Heart RV og en åring So Content RV. Jeg er opvokset med heste, og det er en interesse jeg deler med min far, og min lillebror, som er springrytter. Sammen har vi Stutteri RV, hvor vi opdrætter kvalitets DV spring- og dressurheste. Derudover er jeg rytteryoga instruktør og kraniosakral terapeut til heste. Jeg har således stor mulighed for at profilere på et bredt område i hele hestebranchen til både dressur og springstævner, samt DV arrangementer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *