fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2020,  Spring

Den positive indvirkning fra sociale medier

Jeg hører det SÅ ofte. Voksne omkring mig, der prædiker om, at jeg nu altså også bruger mine sociale medier, nærmere bestemt Instagram, for meget. Overalt hører man hvordan sociale medier påvirker os unge, negativt. Jeg synes slet ikke der er nok fokus alt det positive. Jeg ved godt, at nogen risikerer at blive påvirket negativt af sociale medier. Min egen opfattelse er, at der er endnu flere som bliver påvirket rigtigt positivt af det de møder på de sociale medier. Jeg tror, at det handler om, hvordan man vælger at bruge dem. Til gavn eller skade for sig selv.

Det er hørt før

Jeg er umuligt den eneste, der har fået stukket den typiske: “det er også fordi at du bruger den telefon hele tiden…”. Jeg er udmærket klar over, at man skal begrænse sin skærmtid så man stadig er tilstede i nuet. Der er mange oplevelser uden for skærmen, som man bør opleve. Alligevel ér det altså bare ikke det samme, som det var, dengang vores forældre var unge.

Tit siger min mor: “dengang jeg var ung, lavede vi…. I stedet for at sidde med vores skærme”. Jeg er helt enig i, at vi skal mere ud. Ingen tvivl om det. Det er bare ikke det samme, for dengang sad sidemakkeren i bussen heller ikke med mobilen. Dengang blev man nødt til at snakke, fordi man ikke havde en mobil til at holde sig hen med. Dengang blev man ikke nødt til at vente på at en eller anden fik læst færdig, før man kunne forvente et svar. Det er bare ikke så fedt at snakke med en, der ikke virker til at ville snakke, fordi mobilen er vigtigere. Jeg synes nu, at jeg både er aktiv og forholdsvis social, eftersom at jeg jo også har mig en pony at tage mig af. Jeg har selv lavet lidt en uskrevet regel om, at jeg ikke bruger min mobil omkring Sol, fordi jeg sådan nyder at være sammen med hende bare, og det skal ikke forstyrres

Bliver vi påvirket negativt?

Mange skyder skylden på sociale medier, hvis der er problemer med enten psyken eller det sociale. Jeg ved at nogen bliver påvirket negativt, men jeg er sikker på at det også handler om, hvad man vælger at opsøge på medierne. Hvis man kun følger personer med negativ indflydelse, så forstår jeg det godt. Men sådan er det også i det virkelige liv. Det samme gælder modsat. Omringer man sig med glade, gode, motiverende mennesker, er det det, der smitter af. Alle mennesker bliver inspireret af alt muligt. Det gælder om at skærpe ind, så man kun bliver inspireret af alt det positive

Jeg har haft min hesteinstagram i en del år efterhånden, og jeg må bundærligt indrømme at det er meget sjældent jeg møder negativitet. Faktisk er det højst et par gange om året, og jeg kan ikke genkende det med, at der bliver hatet på hesteprofiler. Jeg ser det næsten ikke. Oftest er min indbakke fyldt med søde, positive og motiverende beskeder.

Min egen oplevelse

Det jeg personligt selv har bemærket er, at der bliver hatet, hvor konflikten blusses op. Det er en måde, hvorpå det er ekstremt nemt at få følgere. Hvis der går sådan en intern-instagramkonflikt i gang imellem to halvstore profiler. Jo mere alt det hate man får bliver ignoreret, jo mindre kommer der altså bare.

De få gange nogen har skrevet noget lidt “øv” til mig, har ikke påvirket mig negativt. Tvært imod er jeg blevet motiveret til at “prove them wrong”. Kun en enkelt gang har jeg modtaget en besked fra en, hvor det faktisk ramte mig lidt. Det var efter et af mine første stævner med Sol, at jeg modtog en besked fra en pige på 11 år, der havde skrevet: “Du burde nok ikke ride stævner når du ikke engang kan ride en LC1 til over 60%”. Det var ikke selve beskeden, som betød noget for mig. Det var fordi jeg tvivlede på mig selv, efter det hårde arbejde jeg havde lagt i Sol, og at jeg så kun red til 55%. Det var bare lidt mere personligt end hvis en havde skrevet, at jeg red dårligt. 

Opbakningen, motivationen og oplevelserne

Den ene dårlige ting, opvejer på ingen måde alt det gode jeg får ud af min instagram. Min instagram bruger jeg som en dagbog. Den motiverer mig til at kæmpe videre efter selv de dårligste rideture. Det har givet mig rigtigt mange skriveevner at skrive så meget, hver evig eneste dag. Jeg har lært så meget om medier, foto, tekst og kommunikation med andre mennesker. Da jeg kom her på efterskolen blev jeg mødt af en som sagde: “du er helt anderledes end jeg havde forestillet mig. Du virkede næsten sådan irriterende sød, da vi skrev sammen”. Måske fordi jeg sjældent gør brug af “dårlige” ord. Jeg er generelt ret konkret. Jeg ved dog ikke helt om jeg skal tolke dén kommentar som en kompliment eller ej, haha

Min instagram var ikke ment til at skulle blive en stor platform for sponsorater og reklame. Uanset hvor stor den ender med at blive, er det en værdi for mig at holde den personlig, så almindelige hestepiger kan følge med, uden at skulle føle sig det mindste dårligere end mig. Jeg føler at jeg er god til at komme ind på nogle lidt sårbare emner, og det er bare fedt, når mine følgere så sender søde kommentarer og beskeder afsted på min profil. Det er en opbakning i et helt unikt fællesskab

Det ér et fællesskab

Nogen vil nok ikke mene, at venner fra instagram er det samme som venner udefra. Jeg er dog ikke enig, for jeg har mødt nogen af mine allerbedste veninder igennem min hesteinstagram. Hele det her heste-netværk er blevet et stort samlingssted hvor hestepiger mødes på tværs af ridegren, hest, erfaring og økonomi. Det giver nogle helt ekstraordinære chancer for vilde oplevelser og muligheder i fremtiden. Jeg er sikker på at jeg ikke havde været her, på PEEK, hvis ikke jeg havde startet min instagram-profil for år tilbage. Min instagram er efterhånden blevet stor nok til, at folk kan genkende mig en gang imellem. Det synes jeg bare er ekstremt hyggeligt, for det er søde piger, der bakker mig op hver evig eneste dag. På samme måde betyder det også meget for mig, at give igen. At bakke andre op, og at skabe et godt instagram-miljø.

Tak for at have læst med! Jeg håber at du vil være med til at bakke op om det gode instagram-fællesskab. Følg med i Sols og min hverdag her. 

 

fb-share-icon

Mit navn er Liv, jeg er 17 år gammel og heldig ejer af en skøn pony, ved navn Aastrupgaards Sol. Lige nu tilbringer vi vores tid på Skrødstrup Efterskole, hvor jeg tager min 10. klasse. Her satser vi på at få et fantastisk år med masser af ridesport og nye, gode venner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *