Blue Hors,  Catago Equestrian,  ECCO,  Pavo,  Spring

Derfor er ridning den bedste sport! (eller? Er det en sport?)


Jeg hører tit folk sige ”ridning er jo ikke en sport – det er jo hesten der gør det hele”. Ja, ridning skiller sig ud i forhold til mange andre sportsgrene. Vi er nemlig afhængige af at kunne mestre og samarbejde med et 600kg tungt dyr!

 

Slår du begrebet sport op i Den Danske ordbog, kommer følgende definition: ”fysisk aktivitet eller spil der udøves enten individuelt eller i hold efter et bestemt sæt regler og ofte med brug af særligt udstyr og særlige redskaber”. Jeg mener bestemt at ridning er en sport!

 

1.fysisk aktivitet, tjek

Alle ryttere kan vist blive enige om, at ridning er fysisk krævene. Det kan godt være, at man ikke får pulsen lige så højt op, som i fx fodbold – men det kræver styrke og udeholdenhed. Derudover kræver det en godt koordinationsevne. Vi er nødt til at have styr på mange ting, for at få det til at fungerer.

 

2.Udøves individuelt eller i hold, tjek

Der har vi faktisk begge former i ridning. Der er både hold konkurrencer og individuelle konkurrencer.

 

3.Bestemt sæt regler og ofte med brug af særligt udstyr og særlige redskaber, tjek

Regler er der jo nok af i ridning, både i forhold til tøj, stævner og management af hesten.

 

Jeg mener altså bestemt at ridning er en rigtig sport, og spørger du mig, er det også den bedste sport. Vi er så tæt knyttet til vores heste, og vi lærer dem at kende ud og ind. Vores præstationer afhænger ikke kun af os selv, men også af, om vi har formået at få hesten med på det. Vi oplever så mange op og nedture, men fælles for begge er, at vi ikke oplever dem alene – vi har altid vores trofaste hest/makker/ven ved vores side!

 

Derudover er ridning nok en af de mest farlige sportsgrene. Vi håndterer dyr på over 500kg, hvilket jo ikke er helt ufarligt. Ridning kræver derfor også en stor forståelse for heste, og deres adfærd. Vi skal kunne afkode dem og forstå dem.

 

Jeg synes, ridesporten er den fedeste sport, netop på grund af samarbejdet med hesten. Jeg elsker når de lykkes og man får det til at fungere! Der er intet federe end når man har trænet på noget længe, og det endelig lykkes. Derudover er hesten jo ikke bare en hest. Det er nok kun ryttere der forstår det, men de er jo ens bedste og mest loyale ven! Jeg elsker, at komme ud til Mizzi efter en travl dag i skolen, og bare kunne ride og slappe af. Det er mit frirum, og jeg nyder det altid. Jeg kommer ofte hjem fra skolen, og er totalt træt og smadret. Så snart jeg er i stalden, får jeg en masse fornyet energi, og er altid frisk og fyldt med ny energi når jeg kommer hjem.

 

Ja, jeg elsker at ride og omgås heste – mon ikke også i andre gør det?

 

God aften:)

-Mai Katrine

 

 

 

Hej. Mit navn er Mai Katrine, jeg er 17 år og går i 3.g. Jeg har springhesten Anneksgaardens Mizzissippi. Hun er en 9 års hoppe, på 170. Jeg har haft hende i lidt over 1 år, desværre har jeg kun haft fornøjelsen af at ride hende i 3 måneder, da hun har været syg de sidste 10 måneder... Alt dette vil jeg komme nærmere ind på i mine indlæg. Håber, at i har lyst til at følge med:))

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *