fbpx
Dressur,  Pavo,  PEEK 2019,  Spring

DET RIGTIGE FODER OG TILSKUD

Det rigtige foder og tilskud:

“Uden mad og drikke duer helten ikke”.

Det gælder også for heste.

Det har og er altid en jungle at finde de rigtige tilskud og mad til hesten. Før Spot begyndte at galopere var han utrolig frisk og meget sensitiv overfor alt. Ligeså snart vi begyndte at galopere blev han rigtig udkørt hurtigt. Jeg prøvede mange forskellige produkter som hans primære mad. Til sidst endte jeg med condition mix fra Aveve. Det har haft en stor effekt på ham, og der fungerer så godt! Men der skal også noget tilskud til.

Så var det på udkig igen. Jeg har før benyttet alverdens forskellige tilskudsprodukter fra mange forskellige firmaer. Til sidst er jeg endt med få firmaer og mindre tilskudsprodukter. Min foderplan for Spot ser sådan ud for om aftenen:

600 gram condition mix fra aveve.

1 skefuld ølgær

75 gram muscle build up fra Pavo

2 skefulde multivitamin mix fra Pavo

2 skefulde b-vitamin

5 vitamingodbidder

5 hostebolscher.

Jeg blander det hele op med vand, så jeg sørger for, at han også får væske. Han får selvfølgelig også elektrolytter på dage, hvor han er blevet redet ekstra hårdt (f.eks. Konditionstræning, stævne eller blot hård træning).

Foder og tilskud er for mig en vigtig del af det at have hest. Hesten skal have/ vi skal sørge for, at hesten er dækket ind, så den ikke mangler noget. Nu er det snart ved at være efterår/ vinter, og hestene skal sætte vinterpels. Det kræver et ekstra boost af vitaminer og mineraler, da det tager energi og krudt for hesten at skifte.

For mig, så har tilskud virkelig givet mig meget! Spot havde ingen muskler i april 2019, men nu er han nærmest det største muskelbundt. Vi er langt fra i mål, men tilskud, rigtigt foder og korrekt ridning har bestemt haft en stor indflydelse! Jeg er så tilfreds med mit tilskud har hjulpet hans form og muskulatur.

Beklager det utydelige billede, håber i kan se forskellen alligevel ☺️

fb-share-icon

Jeg hedder Ida Skafte Bendsen og er 20 år. Jeg er bosat på Lolland med min mor, far og søster. Sammen har vi en masse dyr, da vi lever og ånder for at give dyr det bedste liv. Jeg har selv 2 heste, som henholdsvis hedder What A Spot og Flower. Jeg har en Instagram, hvor jeg opdaterer dagligt. (@ida_flower_spot), hvor jeg har 24.260 følgere. Jeg drømmer om, at starte en masse stævner i spring og dressur, men spring er dog min primære disciplin.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *