fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2020

Det var vidst et trafikuheld – med hestene!

For ikke længe siden, havde jeg en rigtig ubehagelig oplevelse, på tur med en veninde fra efterskolen. Sidenhen har jeg godt kunne mærke, at jeg har været en smule nervøs for at ride ud på tur. Specielt i trafikken, trods jeg overholder trafikreglerne til punkt og prikke. 

Det skete sådan her!

Min veninde og jeg, fik en lidt tosset ponyrytter-idé (trods hun godt nok rider hest) om, at vi ville ride til Mariager for at købe lidt slik. Det lød som en ret god plan, for vi har begge to nogen meget trafiksikre heste. Desuden foregår 5 ud af de i alt 6 km., næsten igennem en skov. Der er ikke ret meget trafik, og vi kender ruten fra tidligere cykelture. Vejret var desuden også udmærket til, at man lige akkurat kunne skridte i T-shirt uden at fryse. 

Omkring 200 meter fra købmanden vi ville have handlet i, sad vi egentligt bare og sludrede om, hvor hyggelig en tur vi havde og hvor gode hestene var. De kunne være blevet bange for mange ting, men de havde knapt nok vippet et øre. Først lidt længere fremme, begyndte vejen at blive en smule smallere, og vi kunne høre en bil foran os. Det kunne hestene bestemt også! 

Vi red i højre side af vejen, og i venstre kommer en modkørende bil i alt for høj fart. Hestene reagerer desværre på lyden af bilens ødelagte udstødning, og manden bag rettet ser ikke just ud til, at være forstående overfor situationen. Han kører nærmere imod os i høj fart, og min venindes hest bakker væk fra vejen i et forsøg på at komme væk. Det resulterer desværre i, at min venindes hest rammer bilen og får bagbenene op på køleren. 

På mirakuløs vis skete der ikke mere, andet end at hesten sparkede sig fri af bilen. Til alt held havde den bagbensgamacher på, så den rev sig ikke alvorligt, trods nogle af de store buler, bilen fik. Vi sprang af hestene da der var ro på dem, og så stod vi ellers med en (meget) vred mand, som råbte af os i ét væk. Jeg havde det meget skidt med det, for jeg var super chokeret. 

Jeg troede ikke at jeg var blevet påvirket af situationen

Der gik faktisk mange timer, før det rigtigt ramte mig. Altså, da jeg blev hentet af vores volontør fra efterskolen reagerede jeg selvfølgelig, men det var mere hele chokket, jeg havde holdt inde. Jeg havde ikke forestillet mig, at det skulle kunne påvirke min ridning ellers. Det kan jeg dog sagtens mærke nu, at det har gjort. Jeg er ikke nervøst anlagt som rytter normalt, men nu gør jeg ekstra meget ud af at se mine turruter, før jeg tager på ridetur. Det er nok meget fornuftigt at jeg gør det. Det er i hvert fald ingen skade sket. 

Jeg er taknemmelig for, hvordan det endte

Det kunne bestemt være gået grueligt galt. Heldigvis har hverken Sol eller min venindes hest, nogen mén efter oplevelsen. Min veninde har bestemt heller ikke mistet modet for tur, og vi rider stadig ud en gang imellem. Vi vælger nok bare vores ruter lidt mere med omtanke, og tager højde for eventuelle farer. Eksempelvis ved at stå af hestene, når de reagerer på folde med køer. Det ville simpelthen have været forfærdeligt, hvis vi skulle have sagt et sidste farvel til nogen i den situation – og det kunne jo nemt have været blevet en nødvendighed. Min veninde og jeg følte os forberedte på det meste, med min rygsæk hvori vi havde vand, grimer, træktove, en hovrenser og godbidder til mulerne. Men det der, havde vi ikke ligefrem tænkt, kunne ske. 

Her er en lille hyggelig gopro-video, vi fik fra de gode stunder af turen. Det udvalgte billede er et, fra en træktur med nogle af mine andre gode veninder fra efterskolen. Når vi trækker med hestene skal de have trenser på, mens vi skal gå med hjelm. Det synes jeg egentligt er ok, når det nu drejer sig om alles sikkerhed.

https://www.instagram.com/p/CEj-VshBxbx/

Det er rart at være hjemme i god behold. Tak for at du læste med! Følg Sol og jegs hverdag her.

fb-share-icon

Mit navn er Liv, jeg er 17 år gammel og heldig ejer af en skøn pony, ved navn Aastrupgaards Sol. Lige nu tilbringer vi vores tid på Skrødstrup Efterskole, hvor jeg tager min 10. klasse. Her satser vi på at få et fantastisk år med masser af ridesport og nye, gode venner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *