Dressur på springhesten

En kæmpe del af min daglige ridning og træning med Arne består af dressur. Alle ved jo, at man ikke kan springe hver dag, selvom jeg godt kunne have lyst til det nogle gange. Når det så er, så kæmpe stor en del af Arnes og min hverdag, er det noget, som jeg lægger meget vægt på at gøre ordentligt.

Jeg synes på nogle måder, at det er et lidt overset emne. Jeg har i hvert fald før, også da jeg kiggede efter egen hest, set super gode springheste som havde god teknik, men ligeså snart det kom til dressuren, ja så snakkede vi et helt andet niveau. De heste som er sådan, oplevede jeg også var super svære at styre ordenligt rundt på springbanen. Fordi mellem springene, rider du jo egentlig bare dressur. Ja altså måske i en lidt anden opstilling og tempo, men også mellem springene, er det jo vigtigt, at skulderen kommer ind på plads, at den ikke går bag schenklerne og så videre og så videre. Derfor har det bare også været så vigtigt for mig, at der var nogle ting i dressuren, som Arne bare skulle kunne. Mit eneste krav er, at Arne skal kunne gå hvad der svarer til en Lc1, til hvad det svarer til en okay procent.

Så når jeg siger, at der er nogle ting, han skal kunne, er det ikke, fordi jeg forventer, at nu skal han bare kunne gå en Mb til 70%. Nej det som jeg mener er, at Arne skal kunne det grundlæggende, og kunne gøre det godt, og så er jeg sådan set tilfreds. Grunden til dette er, at jeg ved, at hvis jeg har god kontrol og styr på Arne under dressuren, vil jeg også have mere styr og kontrol over ham på springbanen. Hvis jeg får redet en god grundridning ind i ham, har jeg lagt grundstenene til, hvad jeg vil kalde en god springhest.

Jeg vidste godt, da jeg købte Arne, at han jo var springhest, og at det var det, som han havde mest kapacitet indenfor, hvilket sjovt nok også var derfor jeg købte ham. Men jeg vidste også, at han stadig var en forholdsvis ung hest, og at jeg derfor ville skulle lægge rigtig meget arbejde i at ride en god dressur ind i ham, for at jeg også med min ikke så store erfaring kunne ride ham ordentlig rundt på en springbane.

Da jeg fik Arne hjem, var han ikke redet super meget i dressur, og der var heller ikke blevet krævet super meget af ham indenfor den disciplin. Derfor var det også noget af en omvæltning for Arne, og udfordring for mig at begynde at træne på den måde i dressuren. I starten skridtede han meget pas, så meget at vi faktisk nogle gange troede, at han var halt. Derudover gik han højt med hovedet og ofte bag lod, så vi stod også og skulle arbejde på, at han slappede mere af i hele overlinien, så han kunne bruge sin ryg bedre og herved få en mere afslappet og naturlig nakkestilling. Heldigvis med meget og super kvalificeret dressurundervisning er vi kommet langt siden maj. Og nu er vi faktisk der, hvor jeg skal starte dressurstævne på Arne for første gang på lørdag. Det er Arnes første dressurstævne nogensinde, så det bliver super spændende, om mit overordnede mål indenfor dressur med Arne er opfyldt.

Jeg valgte også at prioritere både at have en spring og dressursadel. Jeg tror sagtens på, at man kan ride helt fin dressur i en springsadel, men jeg ved at min opstilling og i det hele taget ridning under dressur forbedres betydeligt, når jeg sidder i en dressursadel. Så det tror jeg også har gjort en forskel, eftersom jeg måske har kunne give Arne bedre forhold at arbejde under, da jeg har kunnet holde en generel bedre balance.

Alt i alt kan jeg mærke en stor forskel på Arne efter, at jeg virkelig har lagt arbejde i dressuren på ham, og det gælder helt klart også inde på springbanen. I starten havde jeg svært ved at holde en stabil galop hele vejen rundt, hvilket er blevet meget nemmere nu. Derudover havde jeg heller ikke styrke til at sidde stærk og fast, når Arne prøver at hive mig lidt ud.

For det første har jeg nu mere styrke, fordi det også er noget, jeg træner meget, når jeg rider dressur på ham. Derudover prøver Arne slet heller ikke på samme måde at hive mig ud mere, da jeg også tror han har fået mere ro, styrke og balance i galoppen.

Altså får jeg bedre ture, hver gang jeg sætter mig op nu, da vi både udvikler os meget i spring og dressur. Jeg er sikker på, at hvis jeg bliver ved med at holde den her indstilling i forhold til dressur, vil vi fremover have en fest både på springbanen, men også i dressursadlen.