fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2019,  Spring

Dressurstævne som springrytter

I dag stod den på mit første dressurstævne i rigtig lang tid. Noget som jeg har set meget frem til. Et lille D-stævne med Polle. (Polle er en dressurpony, som jeg har fået lov til at springe og ride dressur på. :)) For at starte et sted, lagde vi ud med LC1 og LC2. Jeg havde ingen forventninger. Vi red til 68,400% og 68,260% som bestemt er godkendt. Det var sjovt at prøve, at mærke ham til dressurstævnerne. Jeg har kun oplevet ham til springstævnerne, hvor han har været en smule stresset. Det var tydeligt, at han var afslappet med at gå dressur.

Men hvorfor ride dressur og dressurstævner som springrytter?

Jeg synes nogle gange at dressur bliver gjort til noget som skal overstås for springryttere. Det bliver en daglig pligt, som bare skal klares. Der har jeg også selv været. Men jeg har fundet ud af, hvor vigtigt og helt grundlæggende det er at kunne sin dressur. Så hvorfor hade det, når det er noget som er helt basalt for at kunne ride og gennemføre en springbane.

Min daglige dressurtræning er nok lidt anderledes ift. hvad man som dressurrytter ville træne. For mig er det ultra vigtigt, at min pony/hest svarer frem ligeså snart jeg beder den om det. Men at den svarer tilbage igen, er også en rigtig vigtig ting. Overgange og temposkift bruger jeg meget til det. En anden ting som jeg også træner meget, og som dressurryttere nok også træner meget, er lige udretning! Lige udretning er så vigtigt, uanset om man dyrker spring eller dressur. At kunne ride hesten lige, er så basal, men utrolig svær ting. Hele tiden at have begge skuldre på plads og være i balance.

At træne det i hverdagen, har hjulpet mig rigtig meget ude til stævnerne. Det gør bare det hele meget nemmere, fordi man har trænet det helt basale hjemmefra.

Billedet er fra vores og hans aller første springstævne tilbage i Juli 2019. 

fb-share-icon

Jeg er 15 år gammel og jeg er springrytter. Jeg har 2 heste og 1 pony, som alle 3 går stævner. Begge heste har jeg selv tilredet, og ponyen har jeg redet op fra nærmest ingenting til MA på internationalt niveau

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *