Du bestemmer selv om du er succesfuld!

Små successer kan give kæmpe boosts af selvtillid. Det mærkede jeg selv i går! Nogle gange er nøglen til godt humør bare, at man får udrettet eller opnået noget, man har arbejdet for. Det er den bedste følelse at få respekt og anerkendelse fra andre mennesker. Både i ridesport og i hverdagen. 

En “lille” overraskelse

For dælen da..! Jeg blev ret så chokeret da jeg midt i min “all in”-lektion i går, lige måtte (upsi dupsi, shhhh) ind for at tjekke nogle indlæg ud her på PEEK. Ret hurtigt gik det op for mig, at mit billede var over “Ugens PEEK´er” titlen. Mit hjerte sprang da vidst nok lige et ekstra slag over der! Jeg havde gået og ventet på at uge 46-PEEKeren ville blive offentliggjort i mandags, det meste af dagen. Da indlægget kom ud, havde jeg allerede pakket min PC i skoletasken og var formentligt gået i seng. Jeg havde ellers netop sludret med min veninde imens vi skridtede hestene af, om, at jeg manglede at få skrevet noget mere herinde. Det var bare et kæmpe selvtillidsboost at vinde ugens PEEKer for en enkelt uge. Netop fordi jeg formentligt er en af de lidt yngre deltagere og at jeg, trods alt, ikke kan meget mere end at være Liv Haumann på 16 år. Nu ser jeg vildt meget frem til resten af konkurrencen, og jeg har bare fået max af motivation!

Når man mærker succes

Jeg tror at det ligger naturligt til alle mennesker at stræbe efter anerkendelse, succes og mål. Hvad end der så ligger bag, er meget individuelt og personligt. Succes kan være SÅ mange ting. For nogle er det måske at være økonomisk sikre mens det for andre er at uddanne en hest eller pony, eller måske at ride et bestemt stævne eller noget helt tredje. Mulighederne er selvfølgelig rimelig uendelige. For hver gang man mærker at noget man har arbejdet hen imod lykkes, kan man kun blive positiv. Selvfølgelig, for hvorfor skulle man nogensinde arbejde for noget, uden et resultat? Enhver handling et menneske foretager sig, har et udbytte. Det har vi lært i dag, hvor vi har haft om etik i timerne. Mennesker elsker udbytte. 

Det bedste er, når man er lige ved at give op. Kaste håndklædet i ringen og er fyldt op med frustrationer fordi tingene bare ikke vil lykkes, men at der så, ud af det blå, dukker en succes op. Det føles lidt underligt, for så går man næsten og begynder at tro på mirakler. Det er en vending som kan foretages på en teske! Man træffer selv et valg om, at få succesoplevelser. 

Det er kun én selv, man kan bebrejde

Hvis der er noget, jeg har rigtigt svært ved at håndtere, så er det når mennesker bebrejder hinanden – eller hvis ryttere bebrejder hesten. Det er lidt svært at formulere, fordi jeg ved at nogen ryttere vil være uenige med min holdning. Noget som jeg, personligt, er blevet lært og har bildt mig selv ind er, at hesten ikke gør noget uden grund. Jeg tror bare ikke på, at hesten er dum for at være dum. Jeg tror ikke at den vælger at skulle være træls overfor sin rytter, for jeg kan ikke se, hvad hestens hensigt skulle være bag. Som udgangspunkt tror jeg altid at hesten gør sit bedste, for at tilfredsstille sin rytter. Den får i hvert fald intet ud af andet. 

Jeg så engang Daniel Bachmann undervise en pige på min alder. Jeg tror at han blev godt og grundigt frustreret, for han rettede en del gange når pigen sagde: “den (hesten red.) kan ikke…”, “den vil ikke…” og han afbrød med: “nej, DU…”. Det syntes jeg virkelig var interessant, og jeg tror det var der, det gik lidt op for mig. Hans forslag var, at hvis noget ikke fungerede, var det rytterens ansvar at prøve noget andet. Det kunne jeg vildt godt lide, og nu tænker jeg meget ofte tilbage på det, når jeg prøver på et eller andet, der bare er svært at få til at virke. 

Succes – handler det om sammenligning?

Nogle gange når nogen spørger mig hvordan rideturen er gået, kan jeg godt blive helt i tvivl. Måske gik den ikke helt så godt som dagen forinden, men ville det have været en god tur for bare en måned siden? Hvis jeg er i tvivl, kan jeg godt lide at sammenligne. Der skal eddermaeme meget til at det er en dårlig ridetur, hvis bare jeg sammenligner med for et år siden. Som ekvipager udvikler vi os hurtigt. Den eneste grund til at jeg kan være utilfreds med en ridetur er hvis jeg ikke er tilfreds med mig selv. Hvis ikke jeg har gjort mit bedste, eller hvis ikke jeg har været fair overfor min hest. Det er trods alt mit største ansvar som rytter, at sætte hestens behov før mine egne. På den måde synes jeg godt nogle gange at ridesport kan blive et egobehov. Så snart hesten er mere sportsrekvisit end den er samarbejdspartner. Jeg ved ikke om det giver mening.

Tak for at du har læst med! Det er jeg virkelig glad og taknemmelig for. Følg med i Sols og min hverdag her. 

Se en video fra dagens springundervisning hvor vi red gymnastikspring, her. Jeg glæder mig dælme til at jeg forhåbentligt snart får købt mig en springsadel!