fbpx
Blue Hors,  Dressur,  Pavo,  PEEK 2020

Efterårs-kittet – Gode fodertilskud til hesten

Nu har efteråret efterhånden gjort sit indtog og snart går vi over til vintertid. Den mørke og kolde tid er ved at komme, og vejrets skift påvirker de fleste heste på den ene eller anden måde. Nogle heste får pludselig en masse ekstra energi, efterhånden som vejret bliver koldere, og det kan give en del udfordringer i ridningen. Nogle heste kan derimod blive trætte, det tager lidt på dem at skifte til vinterpels, eller immunforsvaret driller lidt, og de har måske brug for et boost.

Min egen hest Rocky er p.t. inde i en periode med lavere energi, og derfor har jeg måttet tænke lidt over hvad jeg kan gøre for at højne energiniveauet hos ham. Jeg vil derfor gerne dele lidt tips til enhver hesteejers “efterårs-kit”:

Pelsskiftesæsonen

Både forår og efterår, når hesten sætter ny pels, er det en rigtig god idé at give et tilskud af B-vitamin, da det tærer på dem under pelsskiftet. Jeg har fundet 2 gode produkter hos hhv. Pavo og Blue Hors, som er rigtig gode til formålet, og kan bidrage til lidt ekstra energi under pelsskifte:

Blue Hors B-Express flydende B-vitamin, og Pavo MultiVit15, som er et komplet vitamintilskud med bl.a. B-vitamin.

Min egen hest er helt vild med flydende B-vitamin fra Blue Hors, noget de fleste heste elsker at få fordi det er velsmagende. Har man en hest, der er mere nøjsom, kan man med fordel bruge Blue Hors B-Express Zero.

Booster til immunforsvaret

Som vi kender det fra os selv, kan hestene også gå og skrante lidt her om efteråret og immunforsvaret kan være svagere. Derfor giver jeg hvert efterår min hest en booster kur til immunforsvaret.

Her har Pavo lavet Healthboost, der er en rigtig god dækkende booster til immunforsvaret. Hos Blue Hors har man lavet Hip C-Boost, der er hypen og vitaminer, som hjælper immunforsvaret, eller man kan give Multi Feed, der er et højkoncentreret vitamin/mineraltilskud.

Tilskud til energibomben/den “spooky” hest

Har man derimod en hest, der så snart det bare bliver en lille smule koldt, straks står højt i tændingen og bliver lidt for “spændende” at ride, kan Pavo’s Nerv Control klart anbefales. Blue Hors har lavet en pendant til denne, dog i flydende form, som hedder Relax. Begge tilskud er super til heste, der står højt i tændingen, som man gerne vil have “lidt ned på jorden”, dog uden at sløve dem, så de stadig har energi og koncentration til arbejdet.

At undgå sandkolik

Med efterårets komme, stiger risikoen for sandkolik væsentligt. Hestene kommer ud på folde med meget lidt eller ingen græs, mudrede folde osv. Hestene vil uundgåeligt komme til at spise lidt sand, som så ophober sig i tarmene og til sidst vil kunne give sandkolik. Det er en rigtig god idé at give loppefrøskaller, der hjælper sand ud af tarmene.

Blue Hors har 2 produkter til formålet, nemlig Psyllium Pellets og Psyllium Sweet Apple. Det er jo lidt en smagssag hvad ens hest er mest til, der må man prøve sig lidt frem.

 

God fornøjelse med at finde efterårs-kittet til lige netop din hest

fb-share-icon

Jeg er en 36-årig dressurrytter og avler, som har min egen dressurhest Rocky Langholt, og et dressurføl Quatercopy My Heart RV og en åring So Content RV. Jeg er opvokset med heste, og det er en interesse jeg deler med min far, og min lillebror, som er springrytter. Sammen har vi Stutteri RV, hvor vi opdrætter kvalitets DV spring- og dressurheste. Derudover er jeg rytteryoga instruktør og kraniosakral terapeut til heste. Jeg har således stor mulighed for at profilere på et bredt område i hele hestebranchen til både dressur og springstævner, samt DV arrangementer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *