“En hest uden rytter er stadig en hest” ..

.. “Men en rytter uden hest er blot et menneske”

Kender I det citat? Af en eller anden årsag har jeg brugt meget tid de sidste dage på at tænke over det. Ikke fordi jeg stødte på det, det poppede bare op i mine tanker en dag, og så prøvede jeg lidt at regne ud hvem jeg egentligt havde været uden hest. Eller ér uden hest, hvis det skulle komme så vidt en dag.

Lige så længe jeg kan huske har jeg haft interesse i heste og ridning. Jeg kommer bestemt ikke ud af en hestefamilie, tværtimod, så det må bare have været skæbnen der gjorde at jeg gik den vej. Men hvad hvis jeg nu ikke havde været bidt af en gal hest? Hvor var jeg så endt henne i dag? Det synes jeg er både virkelig fascinerende og også lidt skræmmende at tænke på, fordi hest netop er noget der fylder rigtig meget i min hverdag.

Jeg har kort snust til lidt forskellige andre sportsgrene. Håndbold var overhovedet ikke mig, for jeg kan absolut ikke kaste en bold og ramme hvor jeg sigter. Fodbold fangede mig i gymnasiet i et halvt års tid, men med 2 rigtig dårlige knæ var fodbold bestemt ikke noget for mig heller. Jeg kan ikke rigtig svømme, og jeg er den heldige ejer af nogle voldsomme cykelstyrt i bagagen som har forsaget nogle blivende ar i mit ansigt. De eneste to sportsgrene jeg faktisk har følt mig nogenlunde god tid, er badminton og volleyball. Og så dans, hvis det tæller som sportsgren, for jeg har gået til dans en god sjat år da jeg var mindre, og jeg elskede det virkelig højt. Nogle gange kan jeg godt slå mig selv i hovedet over at det ikke var noget jeg fortsatte med, men nu er jeg nået en alder og størrelse der gør at jeg er for bange for at tage det op igen. Havde jeg dog ikke haft ridningen, så er jeg ikke et sekund i tvivl om at det nok var dans eller volleyball jeg havde kastet al min energi på!

 

Men hvad så med alle de oplevelser, veninder og egenskaber jeg har tilegnet mig fra rideverdenen? Dem ville jeg jo også mangle i min hverdag. Jeg har altid været ret indadvendt, og ikke specielt god til at få veninder. Det fede ved hesteverdenen er jo så at man får syyygt mange bekendtskaber på kryds og tværs, og jeg er sikker på at havde vi ikke hestene tilfælles jamen så var der mange af mine veninder jeg nok ikke rigtig havde snakket med eller lært at kende. Det forbinder en på en helt speciel måde når man har den samme kærlighed til de store dyr, og det er der mange der har svært ved at forstå. Jeg har blandt andet veninder der både er 17 men også over 40. Udelukkende fordi det er nogle jeg har kendt igennem hesteverdenen. Det kan mine andre veninder som ikke har hest godt finde lidt underligt, men for mig er det det mest naturlige i verden efterhånden. Derudover har selv ridningen og hestene lært mig at være meget mere udholdende end jeg tror jeg ellers ville have været, og at turde stole på andre men også lige så meget mig selv. ‘

Jeg har altid været kreativt anlagt, og elsket at fotografer. Det meste af min fotointeresse drejer sig dog også om heste, så jeg tror ikke jeg havde holdt så godt fast i fotograferingen hvis det ikke også var for min hesteinteresse. Alt det andet kreative var dog nok blevet lige meget hvad, for det er trods alt det jeg bruger næst mest af min tid på, og også det jeg har en uddannelse i og arbejder med til dagligt.

 

Hvis jeg nu opgav hestene den dag i dag

Det er en tanke der har strejfet mig lidt oftere end den anden. Ikke at jeg har lyst, men når man bliver ældre og planlægger villa, volvo og vovse indser man også at hest er noget af en tung post at have økonomisk. Heldigvis har jeg det mest fantastiske bagland der sørger for at jeg kan beholde min interesse samtidigt med at jeg kan påbegynde den typiske familiedrøm med hus, bil og børn. Vi venter dog liiidt med børnene, men de skal nok komme 😉

Men hvis vi nu siger at jeg opgav hestene totalt, hvad skulle jeg så bruge min tid på? Jeg siger så tit til folk, at jeg er så møg glad for at have så tidskrævende en hobby, for så keder jeg mig aldrig. Så jeg er ikke et sekund i tvivl om at jeg ville være frustreret over pludselig at have alt for meget tid på hænderne. Jeg tror derfor jeg ville prøve at fylde min tid ud med en ny hobby. Hvad det skulle være aner jeg ikke, men i foråret og om sommeren bruger jeg simpelthen så mange timer dagligt på hest, at det skulle være en seriøs hobby for at kunne fylde tomrummet.

I efteråret er det en heeelt anden sag. Der er jeg så heldig at min kalender nærmest fylder sig selv ud med masser af arbejde, både på den virksomhed jeg arbejder ved, men især også i Dystopia hvor jeg er frivillig skuespiller hvert efterår. Jeg bruger allerede mange timer ved Dystopia i efteråret, men kunne jeg slippe afsted med endnu flere timer gjorde jeg det! Det er det fedeste arbejde nogensinde, både fordi man får så mange bekendtskaber, men især også fordi oplevelsen i sig selv er noget af det vildeste. Jeg elsker alt gys og gru, men kan ikke holde til selv at gå igennem vores Haunt. Gæsterne har min dybeste respekt for at de fleste af dem fuldfører, for det er godt nok ulækkert.. Siger jeg mens jeg sidder her og glæder mig til at blive smurt ind i blod og jagte fuldvoksne skrigende mænd igennem mørke gange hahah.

Dystopia ville i hvert fald være en af de steder i helt klart kunne finde mig mere hvis jeg ikke havde hest. Og så drømmer jeg også lidt om at gå selvstændig en dag, men her er det mest af alt det økonomiske der holder mig tilbage. Min økonomi kan lige pt ikke holde til at jeg ikke har en fast indkomst, så det skal kun være noget der sker i fremtiden hvis jeg pludselig finder et stort økonomisk overskud. Men hey, det er vel en af goderne ved ikke at have hest, er det ikke? Jeg tænker i hvert fald tit på hvor mange penge folk der ikke har hest må have ekstra om måneden – herhjemme er det i hvert fald tydeligt hvem af mig og min kæreste der snupper udgifterne for dyrene, og hvem der kun bruger penge på de obligatoriske ting. Jeg priser mig virkelig lykkelig for at han har så stabil en økonomi, når jeg ud af ingenting får slæbt en fjordhest med mig hjem fra sjælland som ikke lige lå i budgettet haha. Heldigvis er hans holdning til hestene, at de er familie og vi sammen finder ud af hvordan vi får det til at løbe rundt. Behøver jeg sige at jeg har vundet i jackpot da jeg fandt min kæreste?

 

Har i nogensinde gjort jer tankerne om hvad i ville bruge al jeres fritid og penge på hvis i nu ikke havde hest? Det kunne være virkelig spændende at høre!