Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo

En lille hilsen til jer derhjemme…

Kæreste skønne basser

-og ALLE jer andre selvfølgelig :0)

Her kommer en lille ferie hilsen fra mor. I kan tro vi har det dejligt hernede i Sydfrankrig. Selv om det ikke er helt så varmt som om sommeren så tror jeg nu alligevel vejret er bedre her end hjemme hos jer. Jeg har hørt at det har regnet en del, så jeg håber i husker at tage jeres regnfrakker på ud på folden.

 

 

De først dage hernede gik med at tage billeder af alle de nye varer til mors butik. Jeg tror nok at Dorthe synes det blev lidt kedeligt nogen gange, men vi har nu også haft det meget sjovt undervejs. Den ene dag da vi var ude for at handle kom vi forbi en butik der solgte julepynt. I ved hvordan jeres mor har det med jul, så jeg kunne selvfølgelig ikke stå for det. Det endte med at jeg kom til at købe to metal-juletræer og en hel masse julekugler og guirlander :0) Jeg prøvede først at skjule det for far, men da jeg fandt ud af at juletræerne ikke kunne være i en kuffert blev jeg nød til at sige det…. Han synes vist jeg var lidt tosset, men nu er de proppet i en KÆMPE papkasse sammen med en masse striktrøjer og bliver sendt hjem med UPS…

 

 

Idag har vi været en tur i Saint Maxime og spise frokost og se et stor fly show. Hold op hvor de der F16 fly de larmer. Det havde bestemt ikke været noget for jer to. Don Juan du havde vendt rundt på en femøre og løbet ad h……. til inden jeg ville kunne nå at stave til “IB”. Og dig Fabienne du var stivnet som en statue…..

Nå men ka I nu have det rigtig dejligt til vi ses…. Jeg savner jer begge helt vildt meget…. Men jeg er helt sikker på at I har det rigtig dejligt hos henholdvis Healthy Horse og hos Michala Damm Frydensberg. Jeg glæder mig til at se hvor super seje i begge to er blevet når eg kommer hjem.

 

‘Don Juan, jeg kommer og henter dig lige så snart jeg kan på onsdag. Vi lander i Kastrup kl. 15.30, så har jeg jeg måske min bagage ved 16.00-tiden og kan være hjemme på gården kl ca. 17.30. Så skynder jeg mig at smide en trailer på bilen og kommer til Skibby og henter dig kl ca. 18.30. Jeg lover dig at tage en masse gulerødder med.

 

Fabienne dig kommer jeg og besøger på torsdag. Det bliver spændende og se hvor langt du er kommet med træningen af de der changementet. Jeg synes allerede du havde fået bedre fat på dem sidst jeg besøgte dig. Mor er meget stolt af dig lille skat.

 

De aller kærligeste hilsener fra jeres menneske mor….

XOXO Rie

L

 

__________________________________________________________________________________

Hvis du kunne have lyst til at læse mere om os, så er her en samlet oversigt med link til de indlæg jeg til nu har skrevet i forbindelse med Peek konkurrencen…. :0) Jeg ville blive meget glad hvis du ville følge med os på denne rejse!

#1 – Peek – Tilbage til eventyret! (video)

#2 – Vi vandt over fluerne, men table klassen (video)

#3 – Ja tak! -en hest med tænding. (video)

#4 – Tilridning af søhest! (Sjov Video)

#5 – Gribskovmester 2019 – SÅDAN! (video)

#6 – Hjemmelavet hygge. (Video)

#7 – Bør’ man stikke en rask hest?

#8 – Jeg kryber til korset!

#9 – Forsiden af din krop er stærkest!

#10 – Holdet er sat til DM!

#11 – Må man presse sit barn?

#12 – #1 DM video blog (video)

#13 – #2 DM video blog (video)

#14 – #3 DM video blog (video)

#15 – Tiden er inde til en ny pilot!

#16 – STOR CADEAU

#17 – Gode tips til klipning af hest

#18 – Nyder at være enebarn

#19 – Jalousi i sporten

#20 – Godt jeg ikke gav op!

#21 – Vender op og ned på det hele

#22- Værdifulde idoler i hverdagen (video)

 

Du er også meget velkommen til at se endu mere til mig og alle hestene på instagram :0)

 

Hej med dig.... Du kender mig højest sandsynligt ikke, men det kommer du måske til hvis du har lyst til at følge lidt med her på bloggen... For at du får en lille fornemmelse af hvem jeg er vil jeg lige benytte lejligheden til at fortælle dig det grundlæggende. Jeg hedder Rie Obling og er i skrivende stund 37 år gammel. Jeg har redet siden jeg var 9 år og købte selv min første pony (Lotte) da jeg var 12 år gammel. Selv om nogen måske vil mene at jeg er ved at være for gammel til den slags, så går jeg som så mange andre ridepiger med en indre drøm om en dag at ride grand prix. Måske lykkedes det en dag, måske ikke. Det vil kun tiden vise... Så følg med her på blogge så ser vi om min drøm en dag bliver til virkelighed....

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *