😂En springrytters erkendelser😂

Jeg vil nu give jer et helt unikt kig ind bag facaden på en springrytter. I får lov at komme helt ind i hjernen på en af de “skøre springryttere”, som de fleste nok ville kalde os. Nu får i altså muligheden for (måske) at forstå os springryttere lidt bedre. Og ikke bare som os vanvittige mennesker, der jorder rundt på en stor bane og hopper over træbomme. 

Som sagt vil jeg nu give dig en helt unik mulighed, for at komme ind i hjernen på en springrytter. Dem der jorder rundt på mærkelig størrelse baner, og hopper over de multifarvet forhindringer. Det er også som dressurrytterne hader at dele bane med.

Her kommer altså 10 erkendelser fra en springrytter:

1. Jeg er helt ligeglad med dressur, den er ikke vigtig
2. Jo mere skøre mine heste er, jo bedre
3. Jo højere mine spring er, jo bedre springrytter er jeg
4. Jeg dyrker den sværeste disciplin af dem alle
5. At vinde er det eneste rigtige til stævner, koste det hvad det vil
6. Jeg gider ikke opdrage mine heste, jeg kan jo ikke have at de bliver rolige og håndterbare
7. Jeg er lige så modig som min skøre hest, eller bedre kendt som dumdristige
8. Det eneste min træningsplan består af er springning, gerne 4-5 gange om ugen 
9. Jeg er ligeglade med hestens ve og vel, kan den springe, så kan den bruges
10. Jo stærkere bid jeg har på jo bedre, der er jo ingen grund til at træne stopsignalet – det er spild af tid

(Disclaimer, der kan forekomme humor og overdrivelse i dette indlæg)

Du har nok luret den lille snert af humor og overdrivelse, der gemmer sig i mine erkendelser. Bare en lille snert af overdrivelse, for overdrivelse fremmer forståelse, ikke sandt?😂

Din næste tanke er nok, og hvorfor skriver hun så alle de mærkelige udtalelser? Det virker en smule ude af kontekst. Og du har helt ret – det en smule ude af kontekst. Måske er du en af de seje, der allerede har regnet det hele ud.

Alle de ovenstående udtalelser, er baseret på de 10 fordomme jeg har hørt flest gange om springrytter. Erkendelserne stammer altså fra disse 10 fordomme, som du nok har hørt en gang eller to som springryttere.

1. Springryttere gider ikke ride dressur
2. Springryttere vil kun have skøre og hidsige heste
3. Man er en god springrytter, hvis man springer højt
4. Springryttere tror selv at springning er det sværeste
5. Springryttere er konkurrencemindet, vi vil vinde uanset hvad
6. Springryttere opdrager ikke deres heste
7. Springryttere er overmodige
8. Springryttere laver ikke andet end at springe deres heste
9. Springryttere koncentere sig ikke om hestens helbred
10. Springryttere bruger stærkere bid, fordi de ikke gider træne problemet væk

Vi, springryttere, er ikke de eneste som er udsat for fordomme. Også islænder-rytterne, western-rytterne, military-rytterne og dressur-rytterne (og hvem end jeg skulle have glemt) er også udsat fordomme. Og til tider kan det godt være en smule trættende, for nej: “jeg er ikke ligeglad med min dressur, og ja jeg rider faktisk dressur 3-4 om ugen”. Men altså, det er da meget hyggeligt at se, hvad andre går og tror om en. Så jeg tager det med oprejst pande, og hygger mig med at grine over alle de fordomme vi ryttere får tilskrevet. For fordomme er helt okay, så længe man er klar til at lægge dem på hylden, når man snakker med, som har bedre styr på tingene end sig selv. 

Jeg håber, at du har lige så dårlig humor som mig, og derfor har fået et smil på læben over dette indlæg. Nogle ting er nemmere at snakke om med en omgang humor, og dette gælder især fordomme. Så jeg håber, at du vil tænke over, hvilke fordomme du har om andre. Fordomme er ikke en dårlig ting, så længe man er klar til at lægge dem på hylden.

Det var alt for denne gange, tusind tak for din tid!

Domino & Clara