En svær tilridning (video)

2 skridt frem og 100 tilbage :0(

 

 

Sådan kan tilridning desværre også være fra tid til anden. Det er så fedt at kunne dele sine succeser og solstråle historier, men men men sådan er det bare ikke altid…. Her til aften har jeg besluttet at jeg vil dele en af de lidt mere ærgerlige historier med jer..

Som sagt er der altså IKKE tale om en solstråle histore denne gang. Nogen gange bliver man overrasket af stormen og uvejret og det må man i den grad sige, at vi er blevet med denne 3 års hoppe efter Fürsten-look. Hoppen hedder i daglig tale “Babyface” fordi hun bare har det sødeste lille ansigt. På papiret hedder hun dog LKG Euforia og af fra anden følårgang her på gården. Hendes mor var min gamle ridehest, så det er et føl der betyder noget for mig. Hun er gudesmuk hvis du spørger mig og hun kan da også spankulere ganske fint derud af!

 

 

Vi begyndte tilridningen af hende i marts måned i år. Euforia viste sig at være den lidt nervøse type. Hun havde siden føl gået i løsdrift og var således ikke håndteret så meget. Den første tid var vi bare sammen med hende fra jorden. Alle var meget overrasket over hvor hurtigt hun bare accepterede det hele. Hun skulle bare se ting få gange så var hun helt ok med dem. Så der gik faktisk ikke særlig lang tid før vi var på ryggen af hende, og efter blot 4 dage i longe kunne hun rides løs rundt i hallen….. Jeg var lykkelig og vi fik hurtigt mange drømme omkring hende og lavede store planer om at ville ride med til 4 års championatet næste år…

 

Men lykken blev kort….

Da vi var aller bedst igang opdagede vi en byld mellem hendes kæbeben og måtte selvfølgelig stoppe processen. Den voksede men var desværre ikke “samlet nok” til at vores dyrlæge kunne skære den op. Der var ikke andet at gøre end at vente, og vente og vente…. Efter ca 3 uger gik der hul og der løb en masse betændelse ud. Vi fik det renset pænt og og behandlede det med antibiotika og desinficering i en uges tid. Det lukkede pænt til, men kort efter begyndte det ar arbejde igen og hun måtte igennem en ny antibiotikakur denne gang intramuskulært (med sprøjte). Efter yderligere 14 dage var det hele pænt igen og vi var klar til at gå igang igen (troede vi).

Men nej sådan skulle det ikke være…. For nu ville hun bare INGEN TING….. Hun ville ikke løbe i longen (hverken med eller uden sadel). Hun opførte sig som den vildeste rodeotyr, der tonsede afsted, bukkede, forsøgte at løbe væk og fnøs. Hun ville ikke længere hen til skamlen, og blev meget utryg når vi stod på skamlen og var “oven over” hende. Når vi forsøgte at ligge på hende spændte hun i hele kroppen og satte vi os op, lå vi i sandet inden vi kunne nå at stave til “IB”…

 

Noget var helt galt!!!

Men hvad var det??? Vi var vildt fortvivlede, vi havde ingen ide? Kunne hun have ondt i ryggen? Kunne det være tandskift? Var det synet? Var det noget i benene? Havde hun orm eller ondt i maven?

ALT blev tjekket, som i ALT!!! Jeg kunne slet ikke holde tanken ud. Det var jo vores alle sammens lille Babyface. Til sidst blev bedste bud fra vores dyrlæge at det kunne skyldes vokseværk og at hun deraf måske havde en ømhed fra træk på muskeltilhæftningerne. På den baggrund besluttede vi at give hende 3 måneder fri og derefter starte helt forfra!’

 

Igang igen!

 

 

Nu er de tre måneder gået og vi har de sidste 2 uger været stille og roligt igang med hende igen. Der er ingen tvivl om at hun er mere rolig nu end da vi stoppede sidst men hun er sket ikke så tryg og afslappet som da vi gik igang med hende første gang. Det er som om hun er meget mere på vagt overfor alting. Hun er konstant på dupperne og da hun er en hest med et STORT flugtgen, er det virkelig vigtigt at vi ikke byder hende mere end vi er sikker på kan gennemføres.

Tingene skal denne gang gå stille og roligt og både hun og vi skal være trygge i processen. Det må bare ikke gå galt denne gang. Løber hun løbsk, smider af eller bliver udsat for andre potentielt voldsomme situationer er jeg bange for at det bliver endnu sværere at komme tilbage på sporet. Derudover er der selvfølgelig heller ikke nogen mennesker der skal komme til skade, så derfor har vi besluttet at forsøge os med en tilridningsdukke.

 

Første dag med dukken

 

Jeg har aldrig prøvet at bruge en dukke til tilridning før. Men vi var enige om at det var vigtigt at den første “pilot” var en der sad fast uanset hvad den blev budt. Vi håbede på at hvis bare hun fik lov til at rase af mens dukken blev siddende så ville hun forhåbentligt finde ud af at det hele var ok igen.

Så idag var første dag med dukken og jeg drømmer at jeg var glad for at det var den og ikke mig der sad deroppe…. Her er en video fra dag 1. Som i kan se var der fart på til en start, men det bliver også bedre efter nogen tid. I morgen får dukken ben på og så må vi se hvad ugen bringer…

Jeg håber sådan at vi får vores første “Babyface” tilbage – jeg vil næsten ikke kunne holde andet ud…. Heldigvis har jeg to skønne piger som holder mindst lige så meget af hende som jeg (måske endda mere) og det er det bedste udgangspunkt når der skal skabes tillid.

 

 

Se første video her!

 

 

Jeg skal nok prøve at opdaterer de næste dage, så kan du følge med hvis du gerne vil se hvordan det hele udvikler sig :0)

Rigtig dejlig onsdag aften til jer alle sammen,.

XOXO

Rie

 

#27 – Et billede af DIN pony (gave til dig)

#28 – Hvor klogt er det lige?