fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2019,  PEEK 2020,  Spring

En triviel hverdag 🎠 #13 – @camillawitte

Nu hvor Covid og lockdown har sat det hele lidt i stå, så ender min hverdag med at blive ret så triviel. Hver uge føles som en karrusel, der bare går rundt og rundt og rundt igen. 🎠

For jeg indrømmer blankt, jeg er pisse bange for konsekvenserne ved at få Covid-19. 🤯 Ingen ved helt langtidseffekterne af sygdommen. Og det svinger meget i sygdomsforløbene. SSI anslår inkubationstid på 5 dage og sygdomlængde på 2-21 dag for 20-39årige. 😷 Samtidig har jeg hørt fra tidligere kollegaer i Vestjylland at nogle af dem havde forløb på op til 2-3 måneder før de havde en negativ test, til trods for at de var enten symptomfrie eller havde milde symptomer. Hvem har lige 2-3 måneder til at være i isolation? 🦠

Ugens forløb

Mandag er min spring dag, hvor jeg først er i skole fra 12-16 og derefter er til undervisning på Vilhelmsborg. 🦄 Tirsdag og Onsdag har jeg studiedage, det betyder jeg både får redet Liberty og Ronja på de dage. 🥰 Torsdag har jeg timer på Uni fra 10-14 og tager derefter i stalden. 👩🏼‍🎓 Fredag, lørdag og søndag er dage jeg oftest bruger på enten af arbejde eller ses med de få mennesker jeg omgåes. 👩🏼‍⚕️ Og så er jeg selvfølgelig også i stalden på de dage, enten for at ride eller blot ordne boksen og lave foder  🌱

 Svær at lave adspredelse

Personligt – så synes jeg det er svært at lave adspredelse i hverdagen i disse tider! Vi skal jo forsøge på ikke at ses med for mange forskellige. Dagene bliver kortere og mørke, vejret er heller ikke lige frem noget at råbe hurra for. ☁️💨

Jeg synes derfor det bliver svært at lave adspredelse, der ikke involverer for mange andre. Derfor bruger jeg mange timer i stalden og med mine lektier – og så ikke mindst, så har jeg taget en pokkers masse vagter. 👩🏼‍⚕️ Fordelen (og ulempen) ved at være sygeplejerske på SU i disse tider er, at man muligvis kan få forhøjet sit fribeløb for at indgå i Covid-beredskabet. Flere timer der går fra hesten, men til gengæld flere penge der kan bruges til hesten.

Hvordan forsøger I på at opretholde adspedelsen i jeres hverdag under pandemien?

Humøret i top

Nu hvor dagene går på held, mørket kommer hurtigere – hvis ikke den på dage er alt overskyggende. Det kan betyde så enormt meget. Med indendørs arbejde, studie osv kan det være svært at få lys nok. Lyset er også med til en produktion af d-vitaminer igennem vores hud. Nogle gange kan vi over sommer opbygge lagere som vi kan benytte os af over vinteren. Især folk der rejser syd på kan opnå er større lager. Det er der bare mange som ikke har kunnet i år. 🌦

Mange mennesker er derfor i risiko for at komme i D-vitamin mangel i vinterkulden, og det kan faktisk give depressive symptomer. Vidste du det? Selv forbygger jeg det ved at tage d-vitaminer som kost tilskud. Er man ikke så meget til kosttilskud, så kan man være ekstra opmærksom på at spise godt med fx fisk (især laks, ål, ørred), æggeblommer, mejeriprodukter, kød (især lever) og champignon 🐟

En flowtilstand

Til trods for pandemien, så synes jeg faktisk at mit humør er ganske udemærket. Jeg har det godt og min familie har det godt – hvad vi ved af, er vi gået fri af Corona. 🧸

Jeg ved dog også med mig selv, at det at komme i stalden dagligt, hjælper på mit humør. Det er som om at være i stalden, så glemmer jeg lidt pandemiens indgreb på hverdagen. Den er ikke væk, men lagt lidt på afstand. 💪🏻 Staldarbejdet og alt management omkring hestene samt selvfølgelig selve rideturen er det rene terapi for mig. Et sted hvor jeg oplever Flow.

Kender du til begrebet Flow? Flow kan nemlig defineres som en tilstand af selvforglemmende opslugthed af en aktivitet, der fuldstændig lægger beslag på individets opmærksomhed og giver en fornemmelse af uanstrengt og spontant at kunne styre. Oplevelsen er ofte forbundet med at glemme tid og sted og med en intens følelse af mening, tilfredshed og styrke. 🏇🏻 Heste og sporten gør det for mig.

Mange ting om ørerne

Jeg nåede i går til en konklusion om at jeg nok egentlig har for mange ting om ørerne. Da jeg simpelthen havde glemt noget jeg var blevet inviteret til. 😔 Men lige nu er der også studie med to opgaver der skal være færdig til januar 📚 Specialeskrivning fra februar til juni. 📃 To heste at ride og passe. 🦄 En familie i Vestjylland at se. 👨‍👩‍👧‍👦 December, med jul- og gaveræs. 🎄 Et hold venner der flytter i hus, hvor jeg skal hjælpe med flytningen. 🏘 Arbejde og en jobsøgningsproces. 🏥 Alt sammen noget der tager tid. Og når jo, så er der jo lige konkurrencen her. Men den er jo heldigvis en del af det sjove og spændende 🥳

Vi ses! XoXo

Camilla Witte

Tidligere indlæg:

fb-share-icon

Hej alle, jeg er en 28 år gammel. Springrytter og bosat i Aarhus. Udover at være en inkarneret hestepige, der bruger alt min tid på hest, så læser jeg en Kandidat i sygepleje på linjen avanceret klinisk ekspertise på Aarhus Universitet og er færdig i Juni 2021. Sideløbende arbejder jeg som sygeplejerske i akutmodtagelsen i Skejby og på hjerte sengeafsnittet i Herning som vikar. Hesten jeg primært bruger min tid på, er min galme konkurrencehest Le'Anna, som jeg har købt tilbage dec. 2020. Hun er 18 år og Dansk Varmblod efter Leandro og med Royal Z II som morfar. Jeg deltager i PEEK 2020, og håber du har lyst til at følge med - vi ses! :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *