fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2020,  Spring

Er hesten i bedre form end dig?

Ridning er jo bare transport…..

 

At ride er desværre ikke den allerbedste styrketræning eller konditræning, så der skal lidt ekstra til hvis man vil yde på samme niveau som hesten.

Vi kender nok alle nogen som mener at vi bare sidder i sadlen og bliver transporteret rundt, men den holder altså ikke. Det er hårdt at ride, men som rytter vil man have god gavn af at træne ved siden af ridningen.  For at følge med hestens bevægelser, kræver det styrke, smidighed, balance og god kondi. Jeg kigger ofte på de ryttere som lever af at ride og tænker – hvorfor kan jeg ikke sidde sådan? Det er til dels fordi jeg kun ride en hest om dagen og til dels fordi jeg ikke er nær så dygtig som dem. Jeg får ikke styrket mine muskler, smidighed og balance på samme måde som dem der ride 5 heste (eller flere om dagen). Jeg har aldrig drømt om at leve af at ride, så jeg må træne og øve mig på anden vis.

 

Løb og cykling er gode måder at få styrket kondien på. Oven i købet giver det ekstra god styrke i ben, mave og ryg. Det er nemt at finde tid til en lille løbetur og cykelturen kan klares til og fra job, eller indkøb. Der er ingen god undskyldning for ikke at nå en lille tur hver anden dag….. Dårlige undskyldninger er der til gengæld masser af 😉

Der skal også lidt styrketræning ind hver uge. At nå i fitness centeret kan være svært ved siden af ridningen. I stedet for kan man faktisk lave rigtig mange gode øvelser hjemme på stuegulvet eller måske i rytterstuen.

 

Træningsprogram

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg har fået lavet et træningsprogram, som jeg forsøger at gennemfører 2-3 gange om ugen. Jeg er ikke i fuld træning endnu og døjer lidt med ømme skuldre og knæ. Det er højst sandsynligt følger fra kemoen og den kunstige overgangsalder jeg blev sat i. Det skulle gerne gå over men min tålmodighed rækker bare ikke til at sidde og vente på det, så jeg prøver med massage, øvelser og så har jeg lånt en Equine LTS hos EquiScout

Alt sammen skulle gerne hjælpe mig på vej til en bedre form og en stærkere krop.

 

 

Især øvelse 6 – etbens rumænsk dødløft og øvelse 8 – brystpres på bold er gode. Her træner man styrke i core, balance og nogen af de muskelgrupper som bliver brugt flittigt under ridningen.

Blue Hors træning

 

Hos Blue Hors går de også meget op i ryttertræning og på deres hjemmeside kan man finde nogle rigtig fine videoer med gode øvelser.

Her er en af dem:

 

 

 

Om du er dressur, spring, military, inslænder, trec eller skovsturs rytter vil du få glæde af at lave lidt forskellige øvelser hver uge.

 

Håber jeg har inspireret dig til at komme i bedre form og måske bruge de her lidt kedelige mørke Corona måneder, på at få trænet lidt.

 

God træning 🙂

 

fb-share-icon

Hej alle. Jeg hedder Maria, er 38 år og bor i Odense. Jeg arbejder som konditor hos Odense marcipan og har den skønneste 5 års vallak - Rocashino S.B. I daglige tale hedder han blot Skimle Bimle. Han er efter Volstrups Cash og har Rockland som morfar. Min tidligere hest - Sir. Malibu red jeg lidt CNC100 (military) på og Skimle skulle gerne komme op og gå de lidt større military klasser, når vi er klar til det

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *