Blue Hors,  Catago Equestrian,  ECCO,  Pavo,  Spring

Er Kasus den rette hest?

Hej læsere. Jeg har i de 4 år jeg har eget Kasus haft mange forskellige tanker, frustrationer og øjeblikke, som er meget sårbart. Jeg kan ikke lade vær med at tænke, hvad nu hvis jeg valgte at kigge på andre heste end kun Kasus, hvor ville jeg så være ridemæssigt i dag. Hvad nu hvis at jeg var mere rutineret, ville vi være kommet længere? Det har aldrig ligget til mig at min første hest skulle være en 5 års. Det var meningen at det skulle være en på omkring 10 år gammel. Jeg var gået fra at ride på rideskole heste til at have min egen, så er 5 års nok ikke lige den smarteste valg.

Det kan være noget af en omvæltning. Man rider jo ikke rideskole ridning, når man har sin egen. Jeg skulle lære at ride ”rigtigt”. Jeg havde bl.a. kigget på en i Jylland, som måske kunne havde været bedre for mig. En lærer hest, som også var lidt ældre. Valget faldt dog på Kasus.

Svær rejse

I min tidligere indlæg som du kan læse her Eventyret med Kasus, nævnte jeg at jeg så Kasus for første gang til en terrænstævne. Det var ejeren af stedet, hvor stævnet blev holdt, der fortalte mine forældre at han var til salg. Jeg prøvede ham som nævnt 2 gange og jeg faldt for ham.

Det er ingen hemmelighed at det har været en svær rejse vi har begivet os på. Specielt fordi jeg kom direkte fra rideskole. I starten vidste jeg ikke hvordan jeg skulle ride ham, for at få ham til at gøre det jeg vil. Han gik som en giraf og hans underhals var meget stærk og ingen muskler i overlinjen. Da jeg købte dressursadel hos Noble Ride, kommenterede hun på hans mangel af muskler i ryggen. Det giver ingen mening i forhold til hvad jeg fik at vide hvad han burde kunne. Selvfølgelig har det noget at sige, hvis man er en mere rutineret rytter og har trænet ungheste op, at så kan man godt ride hesten bedre end hvad jeg selv kunne.

Frustrationer

Jeg blev ret tit ked af det og frustreret, når jeg ikke kunne få Kasus til at give efter og blive lækker i formen. Jeg kunne ikke galopere mere end ½ volte, uden han gik i trav. Det var heller ikke så fedt at ride sammen med en vis hest er 1 år yngre end Kasus og er bedre gående end ham. Jeg kunne ikke forstå hvorfor vi ikke udviklede os.

Det er mest fordi jeg ikke kunne se de små ting der blev bedre på kort sigt. Når jeg kigger tilbage på dengang jeg fik Kasus til nu, så er der virkelig sket noget. Vi er endnu ikke helt i mål med dressuren, og nogle gange føles det som om vi tager 10 skridt tilbage end 1 frem.

Det er vigtigt at have fokus på de bittesmå sejre. De små forbedringer der er sket mellem os to. Ja nogle gange så kan jeg ikke få Kasus til at samle sig og bliver nød til at hjælpe ham ved hjælp af en glidetøjle, men hellere det end at han bliver stærk i underhalsen igen.

De små sejre:

– gennemføre 1 military stævne med fejlfri på springbane og terrænbanen

– ride finalen i Ø-Cup dressur LC3

– Galoppere i længere tid ad gangen, uden at Kasus gik i trav

– få placeringer i springning (80 cm)

– starte 90 cm (2 bomme)

– Gode ture i dressuren (Ja de er der)

– Springe uden at stoppe foran springet eller løbe udenom. (Ja det gjorde vi meget i begyndelsen)

– Springe 140 cm i højdespringskonkurrence (har ikke sprunget det siden :D)

Giver ikke op

Jeg kunne godt have valgt at sælge ham til en, der er meget mere rutineret end ham, men så ville jeg få en følelse af at jeg gav op. Det ville være et nederlag for mig. Jeg holder så meget af ham og jeg tror på at en dag, så får vi knækket koden i dressuren, og så kan det blive sjovt. Men min kærlighed ligger i springningen og jeg vil også meget gerne tilbage i Militarysporten. Så længe at dressuren er lidt on/off, så holder jeg mig til spring. Måske er jeg ikke så modig til Military som jeg var engang.

Mere tid

Det kan også være at man skal give Kasus og mig mere tid. Det er så vigtigt at huske på de ture der var gode og de stævner der var succesfulde.

Sidst vi red stævne, var det en terrænstævne og der gik det virkelig godt. Du kan læse mere om det her Comeback – superhest.

Meget kort, så er Kasus den rette hest for mig og jeg giver ikke op før vi er i mål ❤️ Han betyder alverden for mig og vi har været meget igennem og han har været en vigtig støtte i de svære tider i mit liv.

Tidligere indlæg skrevet af mig findes her

Læderpleje

Helt vildt!

Springtræning – video

Varieret træning

Prioritering af tiden. Det kan være svært

Sadelproblemer?

Gymnastik spring

Du kan hvad du vil, bare du vil det nok – del 2

Du kan hvad du vil, bare du vil det nok

Verdens bedste træner

Sart hest, hvad gør jeg?

Efterår er lig med muk

Praktik – hvad har jeg taget til ig?

Comeback – superhest

Påvirkes heste af vores følelser?

Hvorfor vælge ridning?

Årets PEEK-partnere afsløret

Studiestart – Den første uge

Sikken en weekend – arbejdsdag

Træning – Husk dig selv

Hovpleje – besøg af smed

Hvad spiser min hest??

Skybrud = vandtræning

Hverdagslækker hest

Eventyret med Kasus

Ønsker til hesten og mig selv

Velkommen til os

 

Jeg hedder Laura og er 22 år gammel. Jeg studerer bioanalytiker og jeg har en hest. Han hedder Klintegårdens Kasus og han er 9 år gammel vallak. Vi rider dressur, spring og military, dog mest spring

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *