Et rent “bidhelvede”!

En af de største udfordringer vi har haft, siden vi købte Arne har været at finde et bid, som virkede for Arne. Det vi især døjer RIGTIG meget med er, at Arne går og tygger meget på biddet. Det er især når jeg skridter med lidt kortere tøjler og samler ham lidt sammen, at han tygger mest.

Vi har været meget i tvivl om, om det kun har været på grund af biddet, eller om det måske bare var en super dårlig vane, han havde fået. Lige da vi fik ham hjem, mistænkte vi at det måske var tandspidser, der nagede ham, men vi fik hurtigt raspet hans tænder, hvilket ingen effekt havde.

Bidprøvning

For noget tid siden tog vi til bidprøvning med Neue Schule bid. Der prøvede vi et par forskellige og red med dem. Vi fik super vejledning, og der var rigtig dygtige mennesker til stede, som gav os masser af gode råd og kyndig vejledning. Vi endte faktisk også med at finde et, som jeg havde en fornemmelse af virkede super godt for os.

Det var et slags låsebid, som vi troede, ville kunne afholde ham lidt fra at gå tygge sådan, da biddet ville ligge mere fast i munden på ham. Jeg synes selv, det var et rimelig dyrt bid, men hvis det var det, som skulle til for, at Arne tyggede mindre på biddet, syntes jeg samtidig, at det var det værd. Vi købte biddet og fik det med hjem, men første gang jeg red med det hjemme, var det slet ikke den samme fornemmelse, jeg havde på ham, som jeg havde til bidprøvningen. Han gik stadig og tyggede rigtig meget, og vi oplevede faktisk, at han tyggede endnu hårdere på dette bid. Jeg synes det var al for mange penge bruge, når det ikke havde den ønskede effekt. Det er overhovedet ikke, fordi jeg synes, det var et dårligt bid. Det fungerede bare ikke for Arne.

Hvad så nu?

Lige i øjeblikket rider vi med et tredelt muffebid.

Det har længe fungeret okay for os, men jeg må godt nok også sige, at vi har været igennem mange forskellige bid. Vi har prøvet lige fra et helt almindeligt to-delt til et gummi-stangbid. Men i hvert fald har det tredelte muffebid været det, som har fungeret bedst for os indtil videre. Jeg synes det har været ret vildt at mærke så kæmpe en forskel, der kan være på to bid, som ligner hinanden rigtig meget. For eksempel prøvede vi at lægge et andet tredelt bid på ham, som dog var et ringbid. Jeg tænkte ikke der ville være særlig stor forskel, men hold da op det var der! Han tyggede endnu mere på det, og jeg kunne nærmest ikke holde kontakten til biddet uden, at han tyggede ved hvert skridt han tog.

Det er endnu ikke lykkedes os at finde et bid, som passer perfekt til Arne, så indtil videre må vi nøjes med et, som går an. Men ud fra denne lange seje kamp med bid kan vi da konkludere at have lært, at et bid er ikke bare et bid. Det er svært at sige grunden til Arnes udfordring, om det så bare er en dårlig vane, tror jeg helt sikkert på, at det er noget, som kan forbedres med et bid, som han trives bedre med i munden. Jeg håber på, at vi snart kommer ud på den anden side af det her “bidhelvede”, da jeg jo bare allermest ønsker, at Arne går med noget i munden, som fungerer bedst muligt for ham og mig under ridning.