Et slag, der vendte min hverdag på hoved @teamgaba *2

Hej igen allesammen håber i nyder tirsdagen❤️

Jeg vil lige sige 1000 tak til jer alle for opbakningen og fordi i vil følge med i mit PEEK eventyr🙏🏻🥰

 

Jeg vil i dette blogopslag tage jer med tilbage for 2 år siden, da et lille slag i hovedet vendte op og ned i min hverdag!

Oktober 2017

Det er søndag d. 8 oktober 2017

vi var på vej på tur med hestene og når ikke langt væk hjemme fra, da Romeo blir bange for noget og vil ikke gå fremad, jeg hopper af for at prøve og beroligede ham, da der pludselig kommer en bil med høj fart forbi.

Romeo blir forskrækket og hammer sit hoved ind i mit hovede på højre side

Jeg mærker et smæld i nakken og har ondt i venstre side af hovedet, jeg bider ikke mærke i mere og vi fortsætter rideturen.

Jeg husker kun slaget, så rideturen og den kommende uge hvor jeg er på arbejde er fuldstændig væk fra min hukommelse.

 

Falder om på arbejde

Fredag d.13 oktober 2017

(pudsig dato fredag d13😳)

Jeg starter på arbejde kl 06 så vi kan blive tidlig færdig, jeg arbejder med grise og styre farestalden.

Dagen starter almindelig jeg er frisk og har det godt så lægger ikke mærke til noget der.

vi holder alle pause samlet kl 9, mens vi sidder og spiser begynder jeg og få det underligt

det sortnere/slører for mine øjne, jeg for mega kvalme, og begynder at kaste op, jeg var sindsyg svimmel med en dungrende hovedpine og kunne ikke stå oprejst på mine ben

det hele føles som om jeg blev slået med en stor jernstang i hovedet🤯

jeg er så skidt at jeg blir nød til at lægge mig, og håber på at det forsvinder af sig selv.

Jeg er nok jordens stædigeste menneske!!

efter en halv time for jeg mig bøvlet ud i stalden for at kunne gå grise videre igennem, jeg må støtte mig til vognen og flere gange ved at vælte om

da jeg tilsidst må overgive mig og ringe efter min far så jeg kunne blive hentet og kørt hjem

Jeg og min chef tænker i starten at jeg måske har haft for meget om ørene

så jeg holder fri et par dage få at prøve og komme ovenpå igen

de efterfølgende 2 uger arbejde jeg on/off  ca 2-3 dage i ugen det jeg kan holde til

jeg har det stadigvæk sindsyg dårlig med alle de ting som tidligere nævnt.

Sygemelding

D. 23 oktober 2017 er jeg nød til og opgive og blir fuldt sygemeldt.

Min læge sender mig direkte på sygehuset i MR og CT scanner da han udfra mine symptomer er bange for det er en hjerneblødning😳

(det skal siges på nuhvernde tidspunkt, har vi ikke skænket slaget i hovedet en tanke).

Neurologisk

Jeg blir henvist til neurologisk afd. Hvor de foretager flere undersøgelser og blir undersøgt i MR og CT

De finder intet på mine CT scanninger,

På min MR opdager de at jeg har to mindre diskusprolapser, en siddende i nakken og en midt på ryggen.

Ud fra disse undersøgelser bliver jeg videresendt til Middelfart rygcenter.

De vurderer at der ikke er behov for en operation af mine diskusprolapser på nuværende tidspunkt, hvilket jeg er glad for🙏🏻

Der bliver lavet en genoptræningplan som jeg skal følge ved en fysioterapeut.

Synet

jeg blir ved med og bøvle med mit sløret syn igennem hele forløbet.

og da min læge ikke tror på det er så slemt som jeg beskriver

tager vi selv kontakt til en Øjenlæge der udføre en masse test og en såkaldt hjerne-synstest

(hvordan samspiller mellem hjerne og syn fungere)

resultaterne her viser at jeg kun kunne se 20% på det ene øje og 40% på det andet😱

det vil sige jeg ikke opfyldte kravene til og måtte føre et køretøj😳

efter en masse kasten frem og tilbage på neurologisk vil de langt om længe efter næsten 8 mdr erkende

at jeg har en længerevarende hjernerystelse og piskesmæld forårsaget af slaget i hovedet.

Kampen tilbage

De kommende 1 1/2 år er for mig hverdagens kamp for og komme tilbage til “mit eget liv” igen!

hele min højre side ville ikke fungere som mig

jeg havde ekstrem nedsat kraft i min højre arm, mit ben fungerede ikk som det skulle og generelt var følelse og styrke væk!

oven i alt det man bøvlede med i forvejen, måtte jeg under kniven for en virkelig slem tennisalbue.

Så stort set alle ugens dage blev brugt på og rende til genoptræning 4 forskellige steder og kontrol på sygehus.

Jeg gik til genoptræning følgende steder i håbet på og få det bedre

Optometrist, Ergoterapeut, Fysioterapeut og Fysio Arm

Accepten

Hele vejen igennem mit sygeforløb har det været en kamp med og acceptere at jeg ikke kunne det som jeg kunne før.

samt kampen om accept udadtil,

for når man så på mig udefra lignede jeg ikke en der fejlede noget.

folk kunne jo ikke se ind bag mit hovede og se hjernen ikke fungerede som den skulle🤯

jeg er typen der ALTID er aktiv og køre der ud af med 180 km/t.

Jeg var van til dagligt og ride 3 heste, konkurrencer i weekenderne,

passe mit fuldtids arbejde i grisestalden

samtidig med og være en god kone og mor for mine fantastiske to børn.

fra og kunne det hele til nærmest ikke og kunne noget

det var en hård nød og sluge!😳😳

det to rigtig hårdt på mig både med og skulle acceptere min situation samt det enorme pres fra kommunen.

Så oven i det hele måtte jeg længere ned i sandet og ligge og fik en depression oven i.

det var overhovedet ikke sjovt

største delen af min dag gik med og prøve og sove og hvile hele tiden da det mindste afkræftede en

foretog man sig det mindste for meget, mærkede man konsekvensen af det dagen efter ved og have det dobbelt så slemt.

jeg havde i hele sygeforløbet svært ved og sove pga smerterne

jeg sov kun 2-3 timer hver nat

selv med stærk smertestillende, hjalp det lige lidt på smerterne

Livsændring

der blev lavet om på ALT

små almindelige hverdags ting som og handle kunne jeg kun klare i små butikker og med ikke særlig mange mennesker.

jeg måtte ikke ride på hestene det første år😭

mine heste er hele mit liv

så da jeg endelig måtte komme op og skridte igen var den en stor sejer og en tårevældene oplevelse🙏🏻

Hele perioden hvor jeg ikke har måtte/kunne ride selv

har jeg haft mine gode veninder til og træne med dem samt starte stævner.

jeg er min familie og venner evig taknemmelig for al deres hjælp og forståelse igennem hele mit forløb.

uden dem havde det ikke gået🙏🏻

Især min far skylder jeg ALT

Han har været min og børnenes privat chauffør i 1 1/2år

min trofaste støtte og “ min hjerne” når vi var til møder, på sygehus osv

jeg huskede simpelthen så dårligt

Vi er tilbage

Jeg er nu langt om længe færdig med alt mit genoptræning knap 2 år efter ulykken💪🏻

jeg har det så meget bedre, men der er stadig en del ting jeg bøvler med.

jeg er fx stadig en del lyd følsom, og har stadig svært ved alt for mange mennesker og larm.

jeg kan afhjælpe det en del med og bruge ørepropper/høreværn

jeg er nu endelig fuldt tilbage i sadlen og jeg nyder hvert et øjeblik med mine heste🥰

 

Mit budskab

tanken med dette opslag er selvfølgelig og fortælle min historie

men ikke mindst også for og sende et budskab

sørg ALTID for og have din ridehjelm på!!

selv ved det mindste lille slag kan skaden være stor!

jeg havde ridehjelm på og tør slet ikke tænke på hvordan det var gået hvis vi ikke havde😳

Ha altid nogen med dig når du rider og sørg for og have en mobil med.

selv ved rolige heste og heste man har kendt flere år kan blive forskrækket

 

Et hudløst ærligt opslag fra min side, håber i har nydt læsningen og taget godt i mod min historie🙏🏻

Læs gerne vores første opslag her

https://peek.ridersnotebook.dk/vores-eventyr/

en beskrivelse hvem vi er🥰

husk i kan følge med på min Instagram profil https://www.instagram.com/teamgaba/   her kan i følge med i vores hverdag og se flere billeder og videoer

Kram Christina ❤️