Evaluering af DWB auktionen

At sælge på auktion

Så var det i fredags, at den spændende dag oprandt, hvor vores springføl skulle på DWB auktionen ved World Cup stævnet i Herning. Det er ikke første gang  vi sælger føl på en eliteauktion, så vi vidste lidt om hvad vi kunne forvente, men det er stadig en lidt nervepirrende situation at sælge på en auktion 🙂

Man bør som sælger, inden man overvejer at sælge på auktion, gøre sig nogle overvejelser om hvad man ønsker at føllet mindst skal koste, og dette taler man forinden også med auktionsudvalget omkring, så man har et realistisk bud på hvad sit føl kan koste.

Der er både fordele og ulemper ved at sælge på en auktion:

Fordelene er, at man får promoveret sit føl både hjemme og i udlandet, og det er et kvalitetsstempel at få udtaget et føl på disse auktioner, da det kun er særligt gode føl med stærke hoppestammer, der kommer med. Man kan også være heldig at opnå særdeles gode priser, hvis der er interesserede nok der byder op. Dette var vi heldige at opleve i 2011, hvor vi fik solgt et dressurføl som det dyreste på DV’s Elitefølauktion. Udover at få en særdeles god pris, var det også en kæmpe oplevelse.

Ulemper kan være at man ikke får sin ønskede mindstepris, og eventuelt er nødt til at købe føllet hjem igen, og så skal man regne ind i salget, at man også som sælger betaler salær af salgsprisen, og så bestemmer man selvfølgelig ikke selv hvem man sælger til. Man skal også bruge tid på at køre hoppe og føl til udvælgelse og videofilmning, så der er en del klargøring og soignering.

Hvordan gik det så?

Til auktionen i fredags var der desværre ikke helt den store købelyst, som vi sælgere kunne have ønsket os. Buddene var generelt over hele linjen ret begrænsede, dette gjaldt både ved dressur- som springføllene. Udover et enkelt rigtig godt betalt dressurføl, som trak gennemsnitsprisen op, var priserne generelt desværre beskedne, og dette kunne også tydeligt mærkes i stalden under- og efter auktionen. De fleste avler solgte deres føl, men der var ikke helt den glade stemning, der normalt plejer at være til disse auktioner.

Vi fik også solgt vores føl, vi lod den gå for en smule lavere mindstepris, end vi egentlig havde tænkt os, men da det var en professionel springrytter, der havde højeste bud, så lod vi den gå. Så ved vi i det mindste, at den bliver vist frem i sporten, og det er trods alt vigtigere for os, end at vi får 10.000,- mere. Den nye ejer har allerede mål om at ride OL i 2028 😀

Hvad kan forbedres?

I mine øjne er det for sent at offentliggøre auktionskollektionen kun 14 dage før auktionen, man kan simpelthen ikke nå at markedsføre auktionen ordentligt og bredt nok på så kort tid. Auktionsvideoerne vises gradvist på facebook dagligt i ugerne op til auktionen, men det betød også, at nogle føl først kom på i ugen op til, og de fleste føl kun vist online på facebook en enkelt gang. Det er for lidt. Skæver man til auktionerne i f.eks. Tyskland, så er de meget bedre til at markedsføre deres auktioner, både på hjemmeside, facebook og instagram. Der skal virkelig massiv markedsføring til for at gøre folk opmærksomme på denne sene auktion.

Når så føllene er i ringen, bør der sættes mere tid af til at fortælle om stammen, præstationer m.v. Det var generelt meget lidt der blev fortalt om hvert enkelt føls stamme, når det blev fremvist. Det tror jeg personligt har en hel del at sige. Der sidder mange rundt på lægterne, som nok slet ikke har set kataloget eller hjemmesiden, og det der man skal fange folk ved at gøre opmærksom på hvilke perler, det er de sidder og kigger på, og evt. får fanget deres interesse. Så mere markedsføring, tror jeg vil gøre en forskel.

Generelt synes vi, at det er sjovt og spændende at sælge på auktion, og man slipper for de mange fremvisninger derhjemme med måske til tider useriøse kunder. Her er det vist og solgt i samme ombæring 🙂