📝Feedback med eksperten📝

PEEK-konkurrencen lakker nu for alvor mod enden, hvilket betyder at vores online feedback nu er overstået. Da jeg er springrytter, betyder det, at jeg skulle have feedback fra Søren Møller Rohde. Og gud, hvor var jeg nervøs. Det var næsten helt pinligt. Men hvad fik jeg så ud af sessionen? Jo nu skal du bare høre…

Hvem er Søren Møller Rohde?

Søren Møller Rohde er en kanon springrytter. Han rider stævner i både ind- og udland med stor succes, hvor han har tusindvis af placeringer, han har høstet gennem sin karriere. Derudover er han rytter for Stutteri Ask, og hvem drømmer ikke om at ride alle de fine Stutteri Ask heste? Alt i alt er Søren en super kompetent springrytter, som jeg ville elske at få undervisning af, men denne gang må jeg “nøjes” med en online feedback, hvilket viste sig at være super brugbart!

Hvad snakkede han ud fra?

Søren snakkede ud fra mine 2 videoer, en samtale-video og en ridevideo, som jeg har lavet for at vise, hvem Domino og jeg var som ekvipage. Disse videoerne kan se nedenfor:

Hvad sagde Søren?

I fællesskab gennemgik vi ridevideo, som er en springtræning fra slutningen af juli grundet Dominos skade. Jeg forklarede ham kort, hvad vi trænede på og, hvad vi i vores træning havde en smule svært ved. Domino er en meget frisk hest, så han har tendens til at løbe en smule fra mig på de lange afstande i banen. Det startede helt surrealistisk ud med, at Søren komplimenterede mig for, hvordan jeg løste problemet med Dominos tempo. Til det sagde han at det var en super go bane jeg havde fået bygget, da denne trænede og udfordrede vores svaghed. Jeg var helt mundlam, sikke fine ord at få med på vejen af så dygtig en springrytter!!

At Domino løb kunne Søren tydeligt se, dog sagde han, at jeg skulle se det som en positiv ting. Selvfølgelig var det ikke godt, at Domino løb, men det var godt, at jeg havde en hest der elskede at springe. Det kan jeg jo kun give ham ret i. Søren sagde dog, at jeg ikke må begynde at pille for meget galop ud af Domino, og på den måde forstyrre ham når vi springer. Dette vil skabe flere problemer end det løser. Til sidst bekræftede Søren mig i min påstand om, “at man kan ikke springe, hvis ikke man har styr på dressur”. Desværre, kan man jo fristes til at sige som springrytter, men jeg tager det som en udfordring og vælger derfor at kast mig over dressur, så snart Dominos skade tillader det. Derudover fik jeg nogle forskellige øvelser, jeg kunne inkorporere i min træning. 

Hvad tager jeg med videre?

Jeg tager selvfølgelig det hele med videre. Dog vil jeg især tage Sørens refleksioner omkring tempo og tempovekslinger med ind i min daglige træning. For det vigtige ved en springhest er, at den bliver i det tempo den får givet. En del heste har tendens at søge mere frem når de er på springbanen, og det er upraktisk. Så nu er jeg begyndt i mine træninger at fokusere på, at Domino bliver fremme foran schenkel men ikke, at han selv søger mere frem. Dette arbejde skal laves i dressuren, før jeg kan mærke forskel i springingen, så det er perfekt med alt det dressur, vi får redet i hans genoptræning. 

I det hele taget foreslog Søren, at jeg bare skulle blive ved med at øve stop-signalet, så Domino blev ved med at få opfrisket, hvad stop betød. Dette kunne gøres på mange måder, men det kunne blandet andet trænes ved at dele springbanen op. Så jeg tog et spring af gangen indtil Domino var helt afslappet, først der måtte jeg gå videre til næste spring. Når alle spring var sprunget enkelt kunne man forsøge at sætte flere sammen, dog måtte Domino ikke løbe! Han skulle blive ved mig. Ellers skulle jeg stoppe, og tage et spring enkeltvis igen. Afhængigt af, hvor meget han løb i den pågældende træning, kunne man starte ved bomme og arbejde sig op til spring. 

Puha det blev langt! Der var bare så meget spændende at skrive!

Tak fordi du læste med!

Domino & Clara