FLASHBACK FRIDAY (VIDEOER) // Nico, Squess & Le Mans

En lang rejse jeg vil se tillbage på med glæde

Hej alle sammen. 

Dette er mit sidste indlæg. Faktisk har jeg en del indlæg der allerede er skrevet jeg bare ikke har haft tiden/muligheden for at få filmet materiale til, desværre. Det har været enormt vigtigt for mig at mine indlæg har indholdt kvalitet fremfor kvantitet. Det betyder jeg har brugt enormt lang tid på at lave enkelte (hvis i spørger mig) rigtig gode opslag. Det synes jeg at jeg har formået, tiltrods for jeg har måtte gå på kompromis med mine ambitioner. Men sådan er det når man omfavner for stort.

2019 et år jeg aldrig vil glemme

Men det her opslag VIL jeg bare have ud! Mange har allerede nu skrevet om deres mål og drømme i 2020, det synes jeg at jeg i forvejen har snakket rigeligt om. Derfor vil jeg tage jer med på en rejse tillbage i tiden. Indimellem er det vigtigt at 

“stop and smell the roses”

Og det vil jeg gøre i dette indlæg. Tingene går så stærkt og indimellem er det vigtigt at stoppe op og tænke over de ting man har opnået. Jeg har 3 punkter jeg gerne vil fremhæve. Dette er 3 meget vigtige og betydningsfulde punkter for mig. 

1. MB – debut 
2. Landsstævne debut = også DM kval i hus
3. Danmarksmesterskaberne individuelt for junior. 

Dette er 3 punkter der vækker helt særlige følelser i mig. 

• MB- debut. En lidt vanvittig følelse at ride ned af midterlinjen til det der faktisk også var min c-stævne debut. Ja… Squess har givet mig uendelige “first time for everything” oplevelser
• Landsstævne debut der egentlig bare skulle fungere som en opvarmningsklasse for DYD- guld tour i Hjallerup. Bare for han fik set banen. At det endte med at give mig den sidste kvalifikation jeg så længe havde jagtet havde jeg ALDRIG turde drømme om… Og så endda til er B-stævne ?!
• DM…. en ud af kroppen følelse at ride ned af midterlinjen i min lange kjole, i de flotteste omgivelser men bedst af alt – sammen med min once in a lifetime horse, Squess <3 

Jeg kan tydeligt huske da mor og jeg snakkede mål og drømme. “hvad vil du egentlig gerne, Nico”? Dengang red vi stadigvæk LA til knap 60%. “Jeg vil gerne starte DM for juniorryttere” det var meget nærvepirrende at skulle snakke højt om sine drømme fordi de var SÅ langt fra det niveau vi var på. Men det min mor sagde til det var “jamen så må vi finde ud af hvordan vi gør det”. De hårde træninger gik i gang og selvom Maria aldrig har sagt noget, men altid støttet 100% op, tror jeg hun i starten synes der var laaang vej til DM. Jeg blev flere gange forberedt på “du bliver jo sidst Nico, men du er med” og ved i hvad? JEG BLEV IKKE SIDST. Næ nej, jeg endte endda i B-finalen og fik lov at ride min Kür. 

DM var en milepæl og da den var sat var jeg først og fremmest rørt til tårer (ikke nærmest, jeg græd for alvor). 

Fordi jeg egentlig bare var stolt… Men derudover skulle jeg jo allerede til at sætte nye mål, for hvad er nu næste milepæl? Det har i hørt rigeligt om i mine andre indlæg. 

PEEK-konkurrencen 2019 lakker mod enden – hvad er der sket?

Jeg kan huske da jeg for omtrent et år siden sad og skrev PEEK-opslag. Jeg havde stadig mine grundprincipper til hestevelfærd og hvad jeg synes var gode produkter. Dengang  var jeg blot en pige med en god hest, der ikke helt kunne finde rytmen.

Jeg føler at jeg nu er “i et” med Squess, jeg føler at når vi rider, danser vi. Jeg tør at drømme stort, og jeg tør at følge mine drømme til dørs. Hvad er nøgleordet spørger nogen så nok? Det eneste jeg kan fortælle jer er, jeg er stædig som et æsel… Når jeg har sat mig noget for, så SKAL det lykkedes. 

 

Jeg har prøvet at grave mine gamle videoer frem, men havde desværre ikke held med at finde min MB-debut. Til gengæld har jeg fundet videoen fra min landsstævne debut samt et klip fra en LA klasse.

 

Landsstævnedebut

 

LA-klasse

Derudover vedhæfter jeg lige en random video fra en af vores seneste træninger. Jeg synes selv at udviklingen vi har gennemgået er ret enorm. Vigtigst af alt så føler jeg også der er sket en masse. 

Ny video

Jeg er blevet psykisk stærkere – jeg har lært at nederlag ikke nødvændigvis er en dårlig ting, men samtidig har jeg lært at kæmpe for mine mål. 

Disclaimer: Dette indlæg er ikke ment som “blær” på noget plan, intentionen er derimod at opfordre jer der sidder med drømme i ikke tør snakke højt om, til at gøre det! Spring ud i det, kæmp for det – for når i har lykkedes med det er der intet federe i hele verden.  

Squess

Omkring nytår er det meget normalt man takker det/dem man er taknemmelige for. Derfor vil jeg gerne dedikere dette opslag til Squess. 

Hesten der indfrier alle mine drømme, hesten der altid går gennem ild og vand for mig. Ham der får mig smile på mine dårlige dage, ham der gør mig bevidst på mine fejl men roser mig når jeg gør det godt. Hesten der kæmper når der skal kæmpes. 

Men vigtigst af alt er der ikke nogen anden hest jeg ville have alle disse oplevelser med, end Squess. Min evige tiltro går til ham. Min once in a lifetime horse. Jeg får aldrig en som Squess igen, og jeg værdsætter ALT min tid med ham SÅ højt. 

Så Squess, tak for alt du gør – men ikke mindst af alt. Tak for dig <33 

 

Tak for nu

Dette er mit sidste indlæg på PEEK-konkurrencens blog for i år. 

Derfor vil jeg gerne sende et tak til hele teamet bag PEEK også. Tak for at i giver os amatørryttere en mulighed for at opleve tingene hvor det er sjovt. Tak fordi i skaber et fællesskab gennem en fælles interesse. Tak for muligheden for at dele historier, erfaringer, minder, ambitioner, råd og alt hvad fantasien kan sætte grænser for med hinanden. 

Personligt har jeg lært rigtig meget gennem hver PEEK-konkurrence. Men det jeg har lært aller mest af er i år at kunne kigge tilbage på mine tidliger indlæg. Det er bare noget helt specielt. Man får krummet tæer, et godt grin og man får sat reflektionerne i gang og det tror jeg er rigtig sundt. 

Årets sidste stævne. 

Weekenden d. 7-8 starter Squess og jeg årets sidste stævne. Vi skal starte landsstævnet Jysk-mesterskab for Middelsvær. Næste år er planen jeg skal starte ECCO-cup 1.kval i Hedensted (for youngrider vel og mærke). Det stævne går i slutningen af januar/starten af februar og det glæder jeg mig rigtig meget til! Det er SÅ fedt at ECCO-cup giver os unge ryttere muligheden for at prøve det helt store set-up omkring så stort et stævne for at forberede os til de internationale ungrytter klasser. Som junor/youngrider foreningen så fint sagde “hvad er vi her for? At skabe gode seniorryttere” og det er så rart at have virksomheder som ECCO til at støtte op om den yngre generation. 

Denne weekend kører ECCO-cup finalerne på Blue Hors. Jeg håber VIRKELIG at nå derned og kigge, ellers må jeg følge med live herhjemme. Jeg lærer nemlig rigtig meget af at se andre ride! 

Et tak til alle der har støttet mig gennem denne konkurrence

Til jer skønne, trofaste læsere! Tak fordi i trofast opslag efter opslag, uge efter uge, har trykket, liket, læst og kommenteret på mine opslag. Udelukkende på grund af venner og venner venners deling endte et af mine opslag med hele 846 visninger!! Det er altså rigtig mange for mig.. Gennemsnitligt har alle mine opslag 250 kliks – nogle flere, andre færre. Men jeg synes altså det er stort! Det er udelukkende på grund af jer at der har været så mange kliks, så tak for det!

Selv hvis jeg ikke ender med at komme i PEEK-finalen er jeg stadigvæk utrolig stolt og bevarer modet! Selvom jeg selvfølgelig håber og drømmer om jeg har fortjent mig til en plads <3

Så tak tak tak, i har ikke hørt det sidste til mig – det lover jeg!

Nu vil jeg runde mit til dato nok længste opslag af.

Så har du læst med hertil håber jeg ikke du er blevet skuffet, jeg er meget taknemmelig for du har læst med – ny eller “gammel” læser.

For en sidste gang.

En million milliard knus

Nicoooo <3 <3 <3