fbpx
Pavo,  PEEK 2020,  Spring

Fodring – Hvordan fodrer jeg min springhest?

For at Arne kan fungere helt optimalt som springhest og holde til det fysisk, er det selvfølgelig vigtigt, at han bliver fodret med foder, som imødekommer hans behov. Han bliver fodret både morgen og aften. Som fuldfoder får Arne Pavo Condition. Der er heri et højt fiberindhold, masser af mineraler og vitaminer. I Condition er der alle de næringsstoffer som Arne, der endnu ikke er tophest, men stadig i moderat træning, behøver. Som supplement, og for at forlænge tyggetiden, tilsættes en god håndfuld lucerne, som også er super godt for tarmsystemet og fordøjelsen.

Derudover får Arne også Eplus fra pavo i sit foder hver dag. Vi fik af vide af en hestemassør, at dette kunne være rigtig godt for ham, da han godt kunne bruge et skub i den rigtige retning i forhold til muskelopbygning. Eplus hjælper med at musklerne ikke bliver stive og ømme efter træning. Hesten kan ikke selv danne E-vitamin, hvilket gør dette tilskudsprodukt super vigtigt i kosten. Derudover er det tilsatte E-vitamin helt naturligt.

Ud over Eplus får Arne også E’lyte fra pavo i sit foder, de dage han har arbejdet hårdt. Arne sveder utrolig meget under ridning, så derfor er det super vigtigt at genopbygge balancen af elektrolytter (natrium, kalium, klorid, kalcium og magnesium). Alle disse mineraler er vigtige både for musklerne og udholdenhed.

Arnes yndlingstid på ugen må være de dage, hvor han får Slobber smash fra pavo. Slobber Mash fremmer restitutionen, er vitaminrigt og så er det tydeligt, hvor lækkert Arne synes det er. Der går ikke mange minutter før krybben er helt tom!

Jeg har ikke super meget erfaring inden for foder og synes, at det kan være noget af en jungle at begive sig ud i. Men jeg kan helt klart mærke, at denne foderkombination virker rigtig godt for ham.

fb-share-icon

Mit navn er Thilde Koefoed, og jeg er 17 år gammel. Jeg har redet i lidt over 6 år, men kun seriøst i 2 år. Min hest hedder Feldborgs Colido, men bliver i daglig tale kaldt Arne. Han er en 5-årig springhest efter Crelido. Han og jeg er stadig godt i gang med at lære hinanden at kende, da jeg først fik ham hjem i maj 2020. Han er min første egen hest, ellers har jeg kun prøvet at have part. Jeg glæder mig til at se, hvad fremtiden bringer os!

4 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *