Kender i det der, med lige at skulle igang igen?

Første springtræning i alt den tid jeg kan huske plejer, ikke ligefrem at være den største succes. Jeg er ude af form, men hestene er også ude af springform. Det er som om at ens krop ikke helt er ligeså skrap som den plejer. Kender i det?

Forberedelse

Nu hvor jeg har erfaret gang på gang, at det ikke går godt første gang. Så havde jeg lavet en plan om at jeg først ville tage afsted til træning igen, når jeg havde sprunget lidt på drengene her hjemme. Dog ændre planerne sig hurtigt, når man først er igang igen (Upsi 😀 ). Dog havde jeg reddet på Bello i over en uge, og jeg fik Lansing igen af min søster her i mandags.

Både mandag og tirsdag, lå jeg og red henover en lille oxer (Maks 60cm). Simpelhen for at styrke mit øje, og finde afstanden. Jeg er virkelig en perfeksionist, når det omhandler ridning, og især med springning af gøre. Dog ender det ofte i at jeg låser mig fast på en lidt for tæt afstand, som gør at jeg trækker galoppen ud af hestene. Så for at styrke mine svagheder. Red jeg bare rundt, og tænkte på at holde galoppen, og få dem runde i kroppen. Det har længe været som en af mine fokuspunkter, men efterhånden begynder det rent faktisk at virke. Begge drenge har været så seje de seneste par dage. Så i dag kom dagen, hvor jeg skulle ud, og se om mine forbedredelse havde givet pote. Nemlig den første spring træning efter en 5 ugers spring pause.

Første spring træning.

Jeg starter altid ud med Bello. Han er verdens bedste guttermand, og redder lidt mere ens fejl. Derefter tager jeg altid Lansing som nummer to, da man virkelig skal være effektiv når man sidder på ryggen af ham.

Jeg varmede godt op, og Bello var simpelhen en verdens stjerne. Han har tildens til at blive lidt for spændt i kroppen. Så det handler om på ham at holde ham fremadgående, men afslappet mens man kan spænde fjederen ganske lidt. Det lykkedes så godt i dag, og jeg kunne mærke hvordan han bare gjorde sig så umage ved hvert spring. Så det var bare en kæmpe fornøjelse at tage endnu en springtur på verdens bedste kammerat. Han har lært mig alt som jeg kan i dag.

Spring træning er det bedste jeg ved. Det giver altid et sug i maven når springene bliver store nok. Men det var egentlig rart bare at springe nogle mindre spring i dag. Vi når nok at komme ud og starte ride stævner igen inden længe. Så skal han nok få lov til at springe højt der 😉

Her kan i lige nyde et lille total uredigeret klip fra dagens træning.

Lansing var virkelig også en stjerne. Normalt bøvler vi meget med at få ham ærligt frem. For han er ih den nemmeste at styre rundt, men gud han kan få glosuppe. Også siger vi hej hej. For den vandgrav kan være farlig eller den sorte planke er en dræber maskine. Dog var han så fin i dag. Han vil normalt også gerne falde lidt for næsen, og bare gå i sin egen verden. I dag var bare en fornøjelse. Hele tiden igennem kunne jeg mærke hvordan han bare galopperede igennem kroppen, og jeg holdte hans hoved oppe. Samt red ham ind i en god balance, med et godt overblik. Han sprang både vandet i første forsøg, og alt andet. Normalt hvis han ikke lige har sprunget i lidt tid, så er glosuppen rigtig fremme. Men det kunne være han er ved at blive voksen. Hvem ved?

Test af nyt bid

Jeg er efterhånden blevet helt vild med alle mulige forskellige bid. Eller jeg tror nærmere jeg er forelsket i den ide om at noget kan blive endnu bedre. Begge drenge rider bare med et normalt 3 delt sprenger bid, men jeg synes bare der mangler lidt. Ingen af dem er stærke eller noget. Dog synes jeg ikke kontakten til munden var helt som jeg gerne ville. Nogle gange bliver det lidt for stift. Så jeg købte for lidt tid siden en NEUE SCHULE VERBINDEND bid “spring modellen” så jeg har lidt ekstra knapper hvis jeg føler for det. Jeg må sige jeg virkelig er imponeret over effekten. 

Belondo er normalt en helt, der helst skal gå med et gummibid når vi springer, for han er ikke så vild med at vi trækker ham i munden når vi lander efter springene. Det har tidligere resulteret i at han var været en stiv pind at ride rundt på. Selvom han er så lydig, at man bare skal tænke hvad man vil så er han der. Dog valgte jeg at ride med to tøjer, så jeg kan have en primær tøjle, og en sekundær. Han var bare en stjerne. Jeg kunne holde mere sammen på ham, og lade hånden stå hen til springene. Han fulgte bare med, og var så sej.

Lansing virkede det også super på. Rigtig god til lige at sige vent kammerat, dog skal jeg bare være rigtig obs på at holde ham rigtig fremme, og hovedet oppe med dette bid. Da han nemmere putter sig på biddet.

Resultat

Dog synes jeg at dette bid er god til at få hesten frem til hånden. Iforhold til andre lidt stærkere bid, hvor jeg ofte synes at hesten slipper tøjler, og bare putter sig, og ikke suger rigtig frem i hånden. Så dette var en klar succes, så må vi se om det holder ved 🙂

Dog valgte jeg også at tage hageremmen af på begge heste. Lansing for at se om det ville hjælpe ham med at tage fat i biddet. Jeg gjorde det samme med Bello, men havde egentlig forventet at han ville blive for stærk. Dog havde det den effekt at han blev mere afslappet.

Her er et billede af Lansing med biddet på 🙂 Efter en god ridetur