fbpx
Dressur,  PEEK 2020

Fra føl til ridehest (video)

De fleste, der har en facebook profil har nok set den der billed-challenge “Fra føl til ridehest”, hvor man kan dele billeder af sine heste fra føl til ridehest. Det er meget hyggelig challenge synes jeg. Jeg har dog ikke lige noget billede af Rocky som føl, men i stedet har jeg fundet en video af ham. Det synes jeg faktisk bare er endnu sjovere at se 😀 Så vi skal have lidt sjov her på 1. søndag i advent 🙂

Kan man forudse hvor god en hest bliver?

De mennesker, der som jeg har købt eller avlet føl, for at få en fremtidig ridehest, ved hvor svært det kan være at bedømme hvor god en hest bliver. Selvfølgelig er der nogen føl, der bare er vildt imponerende at se på, hvor man næsten kan spå om fremtiden, men generelt er det virkelig svært. Man ser tit føl, der har vundet det hele som føl, som aldrig bliver til noget når de bliver voksne. Omvendt er der også nogle, som ikke ser ud af noget som føl, men bliver en stor stjerne med tiden alligevel.

Når vi har købt føl, har vi primært købt ud fra stamtavlen og præstationerne i stammen. Det synes vi er mere “sikkert” at gå ud fra, end lige hvordan føllet ser ud på det pågældende tidspunkt. Vi har da også været heldige at få købt nogle gode føl. F.eks. købte vi i 2003 to hingsteføl. Et dressurføl og et springføl. Begge føl var ud en god stamme og lavet på medaljehopper. Dressurføllet solgte vi som 3 års, da han var blevet tilredet, og han går i dag Intermediare dressur. Springføllet, som var den der var ud af den allerbedste stamme, fik en virkelig dårlig bedømmelse til følskue, men vi satsede på stamtavlen og købte ham. 3 år senere fik vi ham kåret til hingstekåringen i Herning, og 2 år efter det gik han med til unghestechampionatet i Herning med min bror på ryggen. Så det var 2 køb vi bestemt ikke fortryder 🙂

Rocky Langholt, den lille dansemus

Som sagt har jeg fundet en video af min hest Rocky Langholt fra han var føl. Hold op det er sjovt at se ham som føl. Der er mange ting jeg kan genkende fra den dag i dag, hvor han er 7 år gammel. Han er nemlig en rigtig gummibold, der kan lave de sjoveste hop, og han har de mest blærede gangarter, bare når han traver afslappet ude på folden.

Nyd synet her 🙂 :

Nu har I set den lille charmetrold som baby, så skal I da også lige få lov at se ham som voksen i aktion 🙂 :

Som avler og hesteejer igennem rigtig mange år, så kan jeg vise Jer rigtig mange billeder fra føl til ridehest, men det er der vist ikke rigtigt lige plads til her, så I må nøjes med Rocky 😉

Det kunne være sjovt at se Jeres andres heste som føl, så del endelig 😀

Vi ses på bloggen, og indtil da kan I som altid følge med på instagram @thrivester 😉

 

De bedste hilsner

Thrine & Rocky

Har du ikke set mine tidligere indlæg, kan de findes lige her:

1. Yes et nyt PEEK år er igang! Præsentation af mig

2. Hesten som var så svær at finde

3. Spred budskabet om hestesporten!

4. Vigtigheden af god tandpleje

5. Efterårs-kittet – Gode fodertilskud til hesten

6. Når hestene knytter bånd mellem mennesker. Om venskaber

7. De ting vi ikke selv er herre over. Tid til eftertænksomhed.

8. Den evige dårlige samvittighed

9. Ja du er stærk, men er du smidig?

10. PEEK 2020. Så er vi allerede halvvejs

11. Fantastisk dag! Kåret præmiehingst (video)

12. Et liv fyldt med heste

13. Hvad du ønsker kan du få

14. Fra føl til ridehest (video)

 

fb-share-icon

Jeg er en 36-årig dressurrytter og avler, som har min egen dressurhest Rocky Langholt, og et dressurføl Quatercopy My Heart RV og en åring So Content RV. Jeg er opvokset med heste, og det er en interesse jeg deler med min far, og min lillebror, som er springrytter. Sammen har vi Stutteri RV, hvor vi opdrætter kvalitets DV spring- og dressurheste. Derudover er jeg rytteryoga instruktør og kraniosakral terapeut til heste. Jeg har således stor mulighed for at profilere på et bredt område i hele hestebranchen til både dressur og springstævner, samt DV arrangementer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *