Gør vores mindset os til bedre ryttere?

For nogen dage siden skrev jeg et indlæg, hvori jeg påpegede, at jeg havde været på biblioteket for at låne to bøger, som talte om succes, komfortzoner, personlig udvikling og så videre. Sidenhen har jeg fået læst, og specielt bogen “Mod til succes” af Soulaima Gourani gav noget vanvittig stof til eftertanke. 

Nu har vi om selvledelse i skolen!

Altså, hvad er tilfældet? Jeg går jo i den her lidt specielle 10. klasse, hvor vi fokuserer meget på iværksætteri og samarbejde. Noget, jeg har stor interesse for, og håber at jeg en dag kan få mere indblik i. Jeg vil ihvertfald rigtigt gerne være selvstændig, når jeg en dag når dertil. Jeg håber at jeg kan kombinere mine to helt store interesser for ridesport og journalistik. 

Nå, men i mandags begyndte vi på et nyt tema, i vores klasse. Nemlig “selvledelse”. Hvis jeg har forstået det korrekt, betyder det at det korte af det lange er, at man skal kunne lede sig selv, før at man kan lede andre. Altså har man brug for selvkontrol, så man tager magten over sin impulsivitet og sine handlinger. Det nytter nemlig intet, at bede andre arbejde – hvis ikke selv man bidrager og viser vejen. Udover det, har vi haft fokus på hjernens forbindelser og specielt hjernestier. Det kan være at jeg vil komme ind på det, snart. 

Jeg kan ikke få nok af at udvikle mig

Det føles som en afhængighed, at jeg så gerne vil inspireres. Jeg føler ihvertfald selv, at jeg er dygtig til at observere og lytte efter “de kloge hoveder” der kan have indflydelse på min fremtid. Det er lidt specielt, fordi ingen af mine forældre arbejder med noget lignende. Af og til siger de til mig, at jeg skal være realistisk, vælge en rigtig uddannelse og gå den helt traditionelle vej. Måske er det også tosset, at jeg lige nu ikke ved hvilken uddannelse jeg vil tage, men jeg ved at jeg vil forfølge min drøm. 

Hvad gør vores mindset så ved os, som ryttere?

Ridning er en af de sportsgrene, hvor jeg virkelig føler at man skal udstråle selvtillid. Også den selvtillid, man måske oprigtigt ikke har. Vores mindset har stor indflydelse på os, fordi det vi tænker, bliver vores realitet. Uanset om vi siger at vi kan eller at vi ikke kan, vil det blive vores svar.  Det er åbenbart bare sådan, at vores hjerner er sat sammen. Derfor er der vidst også mange topryttere (og andre atleter for den sags skyld) som benytter sig af coaches og personlige trænere.

Jeg har også lært om “hen-imod” og “væk-fra”-sprog. Meningen ved det er, at det ikke nytter for eksempel at sige: “Jeg vil stoppe med at kigge ned”.  Så lægger hjernen nemlig fokus på ned, og det vil så gøre, at hjernen faktisk tror, at det er det, vi vil. Derimod skal man vende sin sætning til: “jeg skal kigge op”, for så lægger hjernen fokus på ordet op, og det vil give den ønskede udvikling, hvis man fokuserer nok på det.

Det lyder ret freaky, men jeg tror nu på det alligevel.

Jeg er ikke ligefrem ekspert

Det virker logisk nok for mig, selvom jeg ikke har noget, der kan understøtte det. Jeg aner ikke noget om ting som det, men det lyder troværdigt nok, i mine ører. Jeg vælger at tro på, at det giver en positiv udvikling for mig, hvis jeg tænker mere positivt. Uanset hvad, kan det da kun gavne, at blive mere positiv i hverdagen. Desuden er det vel bevist, og når jeg har hørt motivations-podcasts, læst bøger og set taler/foredrag, kommer de fleste succesfulde mennesker ind på det. 

Tak for at du læste med. Følg med i mit hesteliv her.