fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2020

Har vi for travlt?

Er jeg den eneste der ofte kunne bruge 48 timer i døgnet?😅

Med fuldtidsarbejde, hest, hus og volleyball er der ikke mange timer tilovers, og ærligt så har de nok været brugt sammen med kæresten og ikke så meget tid på at skrive oplæg😅

Ikke just noget som gavner mine chancer i denne ‘konkurrence’ tænker jeg😂

Så jeg må vist hellere komme ind med en god slutspurt😝

Har vi for travlt

Jeg kan umuligt være den eneste som måske er liiiidt for god til at klemme ting ind i tidsplanen. Man kan lige nå det ene og det andet, sammen med alle de 1000 andre ting som man skal nå og vupti så var dagen væk😅

Der ud over bruger vi mere og mere tid, med og på de sociale medier. Vi skal jo gerne være opdateret på det hele, og være sociale på Instagram og Facebook. Men har du overhovedet tænkt over, at du samtidig er usocial med dem du måske sidder sammen med? Og hvor meget det egentligt kan stresse en hvis ikke vi er opdateret på alt?

En aften på sofaen, begge med mobiler i hånden, det lyder ikke just hyggeligt men det er efterhånden sådan som mange aftener kan se ud.

Giv dig tid til det vigtige

Slip mobilen og vær nærværende, opslaget er der jo stadigvæk i morgen tidligt så man går nok ikke glip af så meget😄

Men hvad er egentligt det vigtige? For mig er det den tid jeg har sammen med min kæreste. Vi flyver begge to rundt fra det ene til det andet, så når vi endelig har smidt os på sofaen, så er mobilerne typisk lagt væk og der er tændt op i brændeovnen. Man behøver ikke nødvendigvis at snakke, men bare det at begge er nærværende og ikke forstyrret af omverdenen kan gøre en ellers dårlig dag til god.

Nu vil jeg holde en velfortjent (synes jeg selv) fridag med julegaveindkøb, oprydning i staldskab, en lille ridetur og sofahygge med brændeovn til aften😍

God fredag og weekend der ude🙋🏼‍♀️

fb-share-icon

Mit navn er Jannie, jeg er 27 år og har redet siden jeg var 5 år gammel. Jeg har min skønne unghest Robin som er 5 år gammel, og arbejder til hverdag som revisor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *